Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

For første gang i feriebyens historie blev der i år indbudt til en esperanto-uge under devisen "Ferio kun senco" - ferie med mening. Det blev ikke den store succes med hensyn til mængden af deltagere - der var mellem 15-20, men så meget des mere med hensyn til forløbet. Alle gav udtryk for deres glæde ved arrangementet og for ønsket om, at det måtte blive gentaget næste år. En af deltagerne, Trefleo Mercier fra Kanada, har skrevet til os og ladet os få del i sin glæde ved denne oplevelse. Han har beskrevet, hvordan sådan en uge virker på et menneske, der møder tankerne i Martinus Kosmologi for første gang i koncentreret form. Det har været inspirerende og lærerigt at læse for os, der har arrangeret denne uge, og da det sikkert også vil interessere Kosmos læsere, bringer vi med Trefleo Merciers tilladelse denne beretning.

"Hej, Trefle! vågn op!" Således begyndte den mærkeligste og mest berigende uge i mit liv. Henning Laug, en af lederne i instituttets esperanto-afdeling, vækkede mig i SAS-huset i København, hvor vi skulle mødes. Fra dette øjeblik, den 17. juli 1969, og til slutningen af påfølgende uge var jeg en af de ca. 15 gæster, der kom fra England, Danmark, Kanada, Sverige og Svejts.

Samme dag som jeg kom til København fra Kanada, indtog jeg mit første virkelige vegetariske måltid hos familien Laug, og det var ikke det sidste, som jeg indtog, for hele den følgende uge spiste jeg kun vegetarisk. Om dette må jeg tilstå, at jeg på ingen måde led under savnet af kød, selv om jeg har været vant til det fra min barndom. Det var helt naturligt for mig ikke at spise oksekød, svinekød eller hønsekød i denne mærkelige "åndelige" periode i mit liv - jeg levede mere åndeligt end fysisk. Fra dag til dag blev der severet så megen åndelig føde for os, at vi havde behov for megen ekstra tid til at fordøje det hele.

Den omtalte esperanto-uge begyndte lørdag den 19. juli i feriebyen i Klint. Stedet er særdeles velegnet for dette formål. Midt i et roligt og blidt landskab ligger ca. 100 sommerhuse, der tilhører folk, som er interesseret i instituttets arbejde. For deltagere i sæsonens aktiviteter er der også sommerhuse og veludstyrede værelser til leje. Restaurant, butik og en stor foredragssal fuldstændiggør de ydre rammer. Alt er indhyllet i brogede blomsterhaver og rosenbede. Intet andet sted har jeg set så mange roser og hørt så megen kvidren af muntre spurve. Hvordan skulle man kunne spise slagterens kød under sådanne omstændigheder?

Jeg havde mit værelse i det såkaldte "Svensk huset", den nye del, dør "K" - denne dør var for mig særlig betydningsfuld, for den var symbolet på "Kosmos". Der var alt, hvad man har brug for, inklusive sengetøj og håndklæder. En typisk sommerlejlighed, i hvilken man fuldt ud kan nyde det behagelige vejr og hvile sig.

Programmet for denne uge i kosmologi bestod af foredrag med lysbilleder, diskussion, sammenkomst i private hjem hos folk med interesse for instituttets arbejde eller hos instituttets medarbejdere, ekskursioner i omegnen, badning, spadsereture osv.

Foredragene, der blev holdt af Ib Schleicher og Henning Laug (altid på esperanto), var instruktive og indholdsrige. Undertiden var emnerne noget stærke for nybegyndere i Martinus Kosmologi, men man modtog altid tilfredsstillende svar på sine spørgsmål.

Personlig blev jeg noget skuffet ved begyndelsen af arrangementet, men lidt efter lidt blev behandlingen af problemerne lettere, mere logisk og endog acceptable.

Den allervanskeligste del af undervisningen i Martinus kosmologi var for mig symbolerne. Martinus har træffende og genialt skabt sine farvelagte symboler, der skal belyse hans kosmiske analyser. Men da de indeholder forklaringen af en helhed, er det efter min mening vanskeligt at forstå dem, hvis man ikke allerede besidder en helhedsopfattelse af det problem, der behandles. Måske burde man ved fremtidige kurser for begyndere være opmærksom på dette forhold vedrørende symbolerne. Jeg foreslår samtidig, at man går trinvis frem: trin 1, 2, 3, osv., især for begyndere, som her har deres første kontakt med Martinus kosmologi.

Det eneste der glippede ved disse foredrag, var det tekniske arrangement i den store foredragssal, hvilket bevirkede, at esperanto-gruppen ikke kunne høre de vigtige foredrag, der blev holdt på dansk. Apparatet til samtidig oversættelse til andre sprog var nyt og fungerede ikke. Heldigvis blev der kompenseret for dette ved foredrag af Ib Schleicher.

Under en af de sammenkomster, der fandt sted om aftenen i private hjem, traf vi "mesteren" Martinus, 79 år og livfuld. Jeg fik det indtryk af Martinus, at han er et virkelig humant menneske, der fuldt ud lever sit liv her, men med viden om sin fortid og fremtid. Han er ikke en guddommelig person, en profet for en frelsende religion. Nej, han er et beskedent, oprigtigt menneske, som gennem sine studier og søgen er nået til forståelse af de grundlæggende faktorer i livet. Martinus ønsker at videregive denne forståelse til dem, der ønsker at få kendskab dertil. Han påtvinger ikke nogen sine metafysiske principper, for han ved, at man i dette eller i kommende liv kommer til de samme konklusioner som han.

Jeg spurgte Martinus om, fra hvilket tidspunkt han havde en bestemt, uforandret livsopfattelse. Han svarede straks: "Fra mit 30 te år". Hans 30 års alder har åbenbart været meget betydningsfuld for ham, og redegørelse for dette er skildret i hans bøger.

Martinus taler ikke esperanto, men jeg er overbevist om, at han ville lære og benytte det internationale sprog, såfremt han ikke skulle vie så megen tid til sit forfatterskab. Det er en kendt sag, at han foretrækker dette sprog som formidlende sprog, fremfor et hvilket som helst nationalt sprog.

Af andre begivenhedsrige sammenkomster skal nævnes en aften med Mogens Møller, som dybtgående behandlede problemer vedrørende vegetarismen.

En uge er på ingen måde tilstrækkeligt til at give et komplet billede af Martinus meget omfattende kosmologi. Man har behov for mere tid, flere foredrag, flere diskussioner, mere fordybelse i emnerne.

Denne uge har efterladt et dybt indtryk i mit sind, og samtidig glæde ved at træffe esperanto-afdelingens medarbejdere.

Da jeg ikke fysisk kan opretholde kontakten med disse mennesker, besluttede jeg mig til at anskaffe alt, hvad der er trykt på esperanto - og dette materiale er helt tilstrækkeligt for begyndere - for at studere det i detaljer. Jeg håber inderligt, at instituttet gentager dette arrangement næste år. Helhedsindtrykket er så kraftigt, at det får mig til at længes efter en ny "ferie med mening".