Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Menneskene på jorden er kommet ind i en kolossal forceret, ja, en eksplosionsagtig udvikling, hvor der sker mere på ti år, end der tidligere skete i århundreder. Ganske vist opfatter nogle mennesker den nuværende tilstand som om det gik den modsatte vej, mod menneskehedens undergang. Men det er absolut ikke tilfældet. Hvad vi oplever er en kulturs undergang, dens dødskrampe så at sige, men det er samtidig en ny kulturs fødsel og dermed dens fødselsveer. Derfor er der så megen lidelse og smerte og så mange vanskeligheder. Desuden har den gamle verdensimpuls, trosreligionerne, ikke mere samme indflydelse og evne til at inspirere menneskene som tidligere, hvor de var et fast holdepunkt i tilværelsen, der kunne hjælpe i svære tider og vanskelige situationer både i liv og død.

Hvad er det for en eksplosionsagtig udvikling, menneskeheden oplever? Menneskene er ved at få praktisk undervisning i, hvad der menneskeligt set er ondt, og hvad der er godt i modsætning til, hvad der er ondt og godt ud fra junglelovens eller dyrerigets principper. Det kan virke naivt, fordi det lyder så enkelt, og måske også fordi det får nogle til at tænke på den gamle historie i Bibelen om Adam og Eva, slangen og kundskabens træ; og det er jo en meget enkel og naiv historie. Ikke desto mindre indeholder denne gamle symbolske fortælling en stor kosmisk eller universel sandhed og er højst aktuel den dag i dag, når man forstår, hvad det er den udtrykker. Den fortæller i symbolske billeder om menneskehedens nuværende situation: menneskeheden æder af frugterne på kundskabens træ på godt og ondt, for at de, som "slangen" udtrykte det, "skulle blive ligesom Gud og kende forskel på godt og ondt". Dette symbolske billede er genialt i sin enkle fremstilling af tingene. Det naive ligger egentlig kun deri, at begrebet "syndefald" er blevet opfattet som noget forfærdeligt, som "arvesynden", der fra generation til generation helt fra disse "første mennesker" er gået i arv og hviler som en byrde på alle mennesker, indtil de gennem troen på, at Kristus har taget det hele på sig gennem korsfæstelsen og forsonet den vrede Gud, kan blive frelst fra livet på jorden og indgå til himmeriges fryd i "den store hvide flok", der synger salmer til Herrens pris og vifter med palmegrene. Denne naivitet skal naturligvis ikke kritiseres, da menneskene ikke har været udviklet til at opfatte det anderledes. Men i dag, hvor tusinder af jordiske mennesker er vokset fra et sådant naivt standpunkt uden at have fundet et nyt standpunkt, der kan hjælpe dem i liv og død, er det meget vigtigt, at den kosmiske symbolik, der skjuler sig i den gamle fortælling, afsløres for menneskene, så de kan se, hvor aktuel den er.

Mørkesituationen er for mange jordiske mennesker efterhånden blevet en tilstand, de er mætte af. Men hvordan er de blevet det? Og hvorfor står de jordiske mennesker på så forskellige trin, når det drejer sig om, hvad de kan nænne og ikke nænne at gøre? Disse spørgsmål og mange andre af lignende art munder ud i dette ene: Hvad er meningen med et liv fra undfangelse til død, hvor så meget tilsyneladende uretfærdigt, ondt og ubehageligt kan ramme et menneske? Engang så man det som begyndelsen til det, som for den troende og "frelste" fik sin afslutning og sin belønning i paradis. I vor tid er man mere tilbøjelig til at se det som udtryk for den rene tilfældighed.

I vor tidsalder, hvor teknikken er kommet til at præge menneskenes liv og virksomhed, kan en og anden vel synes, at al ting går alt for hurtigt. Man kan slet ikke følge med. Alligevel prøver man det og får måske stress eller mavesår på grund af det psykiske pres, man udsættes for. Det sker, fordi de jordiske mennesker endnu ikke behersker teknikken og dens virkninger. Også på dette område skal man lære at kende forskel på godt og ondt. Og det vil man komme til. Menneskene eksperimenterer mere end nogen sinde før, næsten på alle områder. Men eksperimenter giver erfaringer og viden, det er nydelsen af kundskabens træ på godt og ondt. Man kan jo ikke undgå at gøre fejltagelser, og menneskene gør mange fejltagelser, og derved lærer de efterhånden, hvad der er rigtigt, dvs. hvad der er i overensstemmelse med livets love. Er det ikke det, der gør sig gældende inden for videnskaben og teknikken? Man må tænke, handle og skabe i overensstemmelse med de fysiske naturlove, ellers går det galt. Og hvad der gælder inden for den fysiske del af verdensaltet, gælder også inden for det åndelige område: Man må lære lovene at kende og handle, tænke og skabe i overensstemmelse med disse love. Derfor må der også eksistere en åndelig videnskab på jorden. Det gør der også, selv om den endnu kun er i et fosterstadium. Men den vil udvikles og føre alt det videre, som den materialistiske videnskab har sat fart i.

Den endelige sandhed om universet er ikke en sandhed om død materie, men en sandhed om levende væsener og om levende væseners kredsløb inden i levende væsener; væsener, der udgør henholdsvis stoffer og universer for hverandre. Derfor er menneskenes liv ikke en undtagelse fra alt andet liv, hvor kredsløbsprincippet gør sig gældende. Og livet fra fødsel til død er blot en del af et større kredsløb, ja, af gigantiske universelle kredsløb, som mennesket, når det er modent dertil, vil blive bevidst i. Det er en sådan kosmisk bevidst tilstand hele menneskeheden i sin udvikling er på vej imod. Den er ved at blive skabt "i Guds billede efter hans lignelse", dvs. den er ved at blive bevidst i universets åndelige virkelighed, det levende univers, som er den Gud, hvori vi "lever, røres og er til". Men da det jordiske menneske samtidig på sit nuværende udviklingstrin er et væsen, som for en stor del endnu tilhører dyreriget, må det overvinde alle disse ufærdige dyriske sider af sin mentalitet, før det i kommende liv eller inkarnationer kan komme videre i sin kosmiske udvikling.