Kosmos 1969/11 side 123
Mogens Møller
En svensk kunstner og Martinus verdensbillede
"Livets Bog" som kildemanuskript
Martinus har selv kaldt sit hovedværk "Livets Bog" et "kildemanuskript", og han har givet udtryk for, at i fremtiden vil specialister inden for forskellige videnskabelige, litterære og filosofiske områder skrive bøger og afhandlinger, hvis udgangspunkter vil blive hans kosmiske analyser. Også inden for billedkunstens verden vil skabende kunstnere føle sig inspirerede af hans værk til særlig symbolik eller specielle udtryksformer, der kan få beskuerne til at fornemme de kosmiske kræfters spil bag tingene og få dem til at tænke i kosmiske baner, også hvor det drejer sig om ting fra de nære og vante omgivelser. Og når filmproducenter, -forfattere og -instruktører begynder at opdage, hvilke inspirationskilder kosmologien rummer, hvilke storslåede muligheder vil der da ikke vise sig både for kunstneriske spillefilm, for tegnefilm og videnskabelige film og for film, hvor disse tre genrer er sammenkomponeret til en enhed, hvori man f. eks. på en aften kan fortælle om hele verdensudviklingen bedre og mere levende end i noget foredrag.
Alt dette hører fremtiden til, javist. Og det vil vel først og fremmest blive i Danmark, at alt dette sker? Sikkert ikke, selv om der naturligvis også efterhånden vil fremkomme sådanne værker her, når mulighederne er til stede. Men mulighederne vil måske lade vente lidt på sig netop her, hvor man har "fænomenet" (i dette tilfælde Martinus) for tæt ind på livet, så tæt, at man ikke har overblik. Det er vel netop dette mentale perspektiv - eller manglende perspektiv - der altid er årsag til, at "profeten ikke er agtet i sit fædreland". Udtrykket "profet" ynder Martinus ikke, og det vil fremtidens mennesker næppe kalde ham. Manglende officiel anerkendelse har dog ikke generet Martinus, tværtimod, han nyder at have fred og ro til sit arbejde, som han véd vil få den udbredelse og anerkendelse, der vil være en naturlig virkning af menneskehedens behov for åndelig indsigt - når tidens fylde kommer. Men naturligvis har Martinus været glad ved at opleve den første spæde begyndelse til hans arbejdes vækst og udbredelse over hele verden.
Martinus og Sverige
Vi skal ikke længere bort end til nabolandet Sverige, før end man mærker en forskel i holdningen over for Martinus og hans arbejde. Der taler man om humanisten, forfatteren og mystikeren fra Danmark, og Martinus har været citeret i aviser og tidsskrifter. Det er ikke mere end en måned siden, at jeg, da jeg åbnede et svensk ugeblad, slog op på en side, hvor skuespilleren og instruktøren Per Ragnar havde skrevet "ugens dagbog". Om torsdagen skrev han: "Lyttede til et foredrag over emnet "Livsfornyelse", formet med udgangspunkt fra den danske filosof og humanist Martinus, som i sine analyser af tilværelsen har søgt at forme en syntese, en åndelig videnskab, som interesserer mig meget". Og derefter skriver Per Ragnar lidt om Martinus bøger. Astrid Gilmark, den efterhånden også uden for Sverige kendte clairvoyante og clairaudiente dame, som har skrevet flere bøger om sine ejendommelige oplevelser, og som nu samarbejder med videnskabsmænd for at klarlægge psykiske fænomener, har i boglisten bag i en af sine bøger ikke blot nævnt Martinus værker, men skriver, at hun anser dem for noget af det væsentligste, der er skrevet om forholdet mellem den fysiske og den åndelige virkelighed, noget, der har fremtiden for sig.
Og deri har Astrid Gilmark ret. Derfor er tålmodighed noget af det, det er vigtigt at lære, når man arbejder med Martinus verdensbillede, tålmodighed med sig selv og med andre og med forholdenes langsomme udvikling. Midt i denne tålmodighedsforskansning er det en dejlig oplevelse, når man pludselig ser en lille spire, en mental forårsbebuder, der pibler frem og fortæller, at der allerede er enkelte "specialister" foruden de ovennævnte, der har mod og samtidig talent til at vise, at de bygger deres livsanskuelse, livsholdning og skabende udfoldelse på den inspiration, der er at finde i Martinus verdensbillede. En sådan spire er nylig kommet frem i form af den svenske maler Christer von Rosens lille bog, "bilder bok", som han selv kalder den, med titlen "Skandinavien är beskyddat".
"Skandinavien är beskyddat", bilderbok av Christer von Rosen
Ovennævnte bog, som er udkommet i Stockholm i dette år, består af tyve farvereproduktioner af von Rosens billeder med tilhørende forklarende tekst af kunstneren. Bogen har som motto et citat fra Martinus symbolbog "Det evige verdensbillede": "Hvortil disse forfærdelige ragnarok eller helvedesepoker? - De eksisterer udelukkende fordi, det er en absolut uundgåelig nødvendighed. Menneskene kan umuligt ændres ved den blotte tale, skrift eller prædiken". De tyve billeder var alle - sammen med enkelte andre - med på en udstilling, von Rosen havde i Stockholm i slutningen af 1968, og som jeg nåede at se på et af mine besøg der. Jeg husker, at mit første indtryk, min første reaktion ved synet af udstillingen var: "Hvor er von Rosen dog en modig mand". Jeg havde mulighed for at gå lidt alene og kigge på de - ikke særlig store - billeder i fred og ro. Det næste jeg sagde til mig selv var: "Kønne er disse billeder ikke". Nu besidder jeg ikke den forudfattede mening, at et billede skal være kønt for at have værdi, men nogle af disse var ved første blik næsten provokerende ikke-kønne. von Rosen er ellers ikke nogen provokerende natur, tværtimod, han er yderst beskeden og tilbageholden. Som jeg gik og kiggede, interesserede billederne mig mere og mere, ikke blot på grund af deres ledsagende tekst, som var yderst interessant, men fordi jeg kunne mærke, at de lidt efter lidt på en fyndig og utvetydig måde (hvor det tilsyneladende provokerende forsvandt) fik mig til at ændre holdning til dem. Flere af dem fæstnede sig så stærkt i mit sind, at jeg senere kunne drage dem frem for mit indre blik og havde svært ved at slippe dem. Da jeg nu er blevet konfronteret med tyve af dem i farvereproduktion, har gensynet været så absolut glædeligt. De egner sig fortrinligt til at være en billedbog for voksne. Nu ved gensynet forstår jeg også, at det er deres lille format sammen med deres store indre styrke, der ved første blik i mit sind skabte den spænding, som virkede provokerende, men som i bogformat med ledsagende tekst har fundet sin rette form.
von Rosens billeder er nærmest surrealistiske i deres form. De er skabt med sans for detaljen, men sandelig også med fornemmelse for kompositionens helhed. Man mærker, at han er både grafiker og maler, og man fornemmer, hvorledes en bestemt livsholdning går som en rød tråd gennem alt, hvad han skaber. I enkelte billeder er hans inspiration fra Martinus verdensbillede direkte og kopierende som i nr. 8, der ligefrem er et portræt af Martinus omgivet af fire af hans væsentligste symboler, og i nr. 10, hvor "Evighedslegemet" er en vigtig faktor i billedet, og hvor det behændigt forbindes med det skæbnemæssige forhold, der kan være mellem kødspisning og færdselsdrab. Men billedet er ikke blot en illustration, hele dets atmosfære er mættet med noget skæbnesvangert. I de andre billeder er Martinus symbolik mindre direkte anvendt" men derfor ikke mindre virkningsfuldt. I nr. 9, "Jeg'et, grundenergierne, astralkroppen og vordende bøffer", viser von Rosen os, at slagtedyret også er et levende væsen, der består af de samme kosmiske principper som vi selv. Humor har von Rosen også, fint afbalanceret med alvor i det ejendommelige "selvportræt", billede nr. 1, der har givet bogen navn. Personligt sætter jeg stor pris på nr. 7 "Er yoga tilstrækkeligt"? eller "Brun pige i grøn flaske mod rød solnedgang". Og ligeledes på nr. 13 og 16: "Al oplevelse beror på genkendelse" og "Tærskelens vogter", i hvilke naturfølelse og symbolik indgår i en universelt-organisk sammenhæng.
Da jeg havde set von Rosens udstilling, og billedernes indre styrke og bundne varme havde fæstnet sig i mit sind, da deres inderlige og dybe alvor havde gjort mig modtagelig for deres specielle skønhed, kunne jeg ikke lade være med at tænke: "Desværre er von Rosen vist for tidligt fremme med sit budskab. Mon han vil få den glæde af sin udstilling, den virkelig fortjener?" Små billeder, billeder, der kræver en forklaring, billeder, der først afslører deres skønhed ved tilskuerens ihærdige indleven, de har vist desværre ikke store chancer for at klare sig i en tid, hvor det gælder om at råbe højest. Uforstående anmeldelser har der vel også været af von Rosens udstilling, men til min glæde har jeg hørt, at modtagelsen gennemgående har været særdeles positiv. "Dagens Nyheter"s kunstkritiker skrev bl.a.: "Christer von Rosen er af de få kunstnere, som har noget at sige, der er værd at lytte til". Han solgte godt på udstillingen, også til "Moderna Museet" i Stockholm, og han fik et legat. Denne offentlige støtte er bl. a. årsag til, at hans billedbog kan sælges til en så billig pris som femten svenske kroner. Bogen er i sig selv et interessant vidnesbyrd om en ung kunstners kamp for at give kunstnerisk udtryk for alt det, der bor og gror i ham, og den er samtidig et budskab om, at Martinus kosmologi er en meget positiv kilde at øse af.
Mogens Møller
Christer von Rosens bog: "Skandinavien är beskyddat", bilderbok, fås på Martinus Institut. Bogen koster d. kr. 21,50 + porto kr. 1,50 = kr. 23,00
Ved bestilling uden indsendelse af dette beløb, vil bogen blive Dem tilsendt pr. opkrævning, og i så fald er portoen kr. 4,10.
Martinus Institut, Mariendalsvej 94/96, 2000 København F. Giro 29 580.
Tilbage til forfatterregister
Forrige