Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1954/9 side 129
Martinus' afrejse til Japan
Det er nu en god måned siden, Martinus tog afsted på sin lange rejse til Japan og Indien.
Afrejsedagen den 20. oktober var festlig, og for alle dem, der overværede Martinus' afrejse, vil den stå som et uforglemmeligt skønt minde. Der blev ikke sparet på håndtryk, smil og gode ønsker for den lange rejse, og der blev vinket og vinket og vinket igen, indtil flyvemaskinen præcis kl. 12,15 rullede ud på startbanen for at varme motorer, og nogle minutter senere var maskinen på vingerne og bar Martinus ud på den rejse, som må betegnes som et eventyr både for Martinus selv og for alle dem, som ude i Østen kommer i kontakt med ham.
Ovenstående billede lykkedes det journalist Edith Ryssel at tage af Martinus, idet han fra trappen til flyvemaskinen glad og lykkelig vinker farvel til alle dem, der fulgte til Kastrup lufthavn.
Det vil sikkert blive en ikke mindre strålende modtagelse, Martinus får ved sin hjemkomst.
tb.