Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1935/3 side 48
MODGANG
Modgang er Livets bitre Lod
til den, der sig frem vil tvinge, –
Stene tit spærrer den Higendes Vej,
– stækker den brusende Vinge.
Modgang er Livets eget Svar
til Drømmen om Magt og Ære, –
Skuffelsen taler sit tyste Sprog,
– lærer os ydmyg at være.
Modgang er Livets bitre Kalk,
og dog os vor Lykke den skaber, –
indadtil vindes tit Ædleste Guld,
– selv om man udadtil taber.
 
Erik Gerner Larsson.