Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I denne søde juletid med voldsom trængsel og alarm, med lysende stjerner og granguirlander i gaderne, strålende butiksvinduer og endnu mere strålende barneøjne, kan man være vis på også uden for strøgbiograferne at møde trængsel og lange køer både af børn og voksne, der skal til "Jule-show". Det er blevet tradition. Medens der ventes udenfor i kulden, hvor man får røde næser, småtramper på stedet og gemmer hænderne dybt i lommerne, kan man høre jubel og glad latter fra de lykkelige, der allerede oplever alt det fantastiske, morsomme og spændende, som gode tegnefilm kan oprulle på det hvide lærred. Lattervibrationer forplanter sig fra det store rum derinde og liver op herude i kulden, og de begejstrede udråb derinde fra får de ventende børn til at hoppe og danse. De kan næsten ikke styre deres utålmodighed, og de små ansigter med de blanke øjne lyser af forventningens glæde. Det smitter; mange af de voksne tøer op og glæder sig, ikke alene på børnenes vegne, men de bliver selv som børn igen.

Med tone- og tegnefilmen har et helt nyt afsnit i kunstens historie taget sin begyndelse. Dermed være ikke sagt, at alle tone- og tegnefilm er god kunst, men utrolige muligheder er med denne kunstart dukket op. Talentfulde skribenter, tegnere og teknikere, der vil tage dette nye middel i brug for at give udtryk for, hvad de har på hjerte, er ikke bundet til fysiske rammer, som man f. eks. er det ved teatret og også i nogen grad ved den film, hvor skuespilleres fysiske organismer er de nødvendige redskaber. Inden for disse kunstneriske områder er der grænser for, hvilke illusioner man kan skabe, men i tegnefilmen kan fantasien folde sig frit ud, mulighederne er næsten ubegrænsede, og en vekselvirkning mellem konkrete og abstrakte fremstillinger er mulig som aldrig før i kunstens historie.

I vor tid må man så at sige i samme åndedrag, som man har sagt "tegnefilm", også sige "Walt Disney". Vel er der også af andre kunstnere, f. eks. i Frankrig, skabt udmærkede tegnefilm, men hele den lange række fantastiske, fornøjelige og til tider meget smukke film, der i en årrække er udgået fra "Walt Disney Productions" i Hollywood, har det været næsten umuligt at konkurrere med. Walt Disney er en "mester" på sit område. Hvor meget han efterhånden selv manuelt og teknisk skaber af de forskellige film, eller rettere hvor lidt, er der vist kun få, der ved, men han er "dirigenten med taktstokken", der præger det hele med sit geni og lægger navn til. Det er dog ingen hemmelighed, at der i hans store stab af medarbejdere er store kunstnere, fremragende teknikere og mange andre dygtige mænd og kvinder, der har deres andel i fremstillingen både af "Mickey Mouse", "Anders And" og de andre dyremasker, der dækker over menneskelige pudsigheder og skrøbeligheder, samt de dejlige æventyrfilm "Snehvide", "Bambi", "Pinocchio", "Askepot", "Alice in Wonderland" og eksperimentet "Fantasia".

De tre illustrationer til denne artikel, henholdsvis fra "Askepot", "Bambi" og "Fantasia", viser en lille smule af alt det nye, tegnefilmen har mulighed for at udtrykke. Også kun en lille smule, i betragtning af, at et stillestående, farveløst billede kun dårligt kan repræsentere en film, der gør indtryk ved sine rytmiske bevægelser, farver og toner.

På det tredie billede, som er fra "Fantasia", der vel nok må karakteriseres som en forsøgsfilm, ser man nogle af fortidens kæmpeøgler vade rundt i havet og stikke hovederne og de lange halse op af vandet. Udtrykket "forsøgsfilm" må endelig ikke opfattes som noget nedsættende, tværtimod. Det er beundringsværdigt, at Walt Disney har vovet at "illustrere" både klassisk og nyere musik, dels ved abstrakte figurer og rytmer og dels ved fantasidyr, alfer, engle o. s. v. Til at illustrere "Troldmandens lærling" brugtes endda den kendte tegnefilmsfigur Mickey Mouse, der kom til at symbolisere mennesket, der nok kan sætte fantastiske kræfter i gang (kostene, der bar vand), men som ikke formår at standse dem igen. Det var som et symbol på mennesket i atomalderen! Men noget af det, der i "Fantasia" virkede stærkest som film, var skildringen af jordens udviklingshistorie, hvorfra billedet med fortidsdyrene stammer. Det føltes virkelig som om, man var usynlig til stede ved dette gigantiske drama af skiftevis nedbrydning og opbygning. Hvilken undervisning måtte der ikke kunne gives med sådanne hjælpemidler! Man følte blot trang til, at der skulle være meget mere, f. eks. om menneskets kamp med naturens kræfter og dets stadig voksende evne til at beherske dem. Men så gik filmen over i et nyt tema, og dens slutning var måske det svageste ved den, selv om det var en svaghed, som har sin naturlige forklaring. Denne sidste afdeling var bygget over Schuberts "Ave Maria" og ville sikkert have gjort sig bedre billedmæssigt, om den, ligesom filmens begyndelse (Bachs toccato fuga i d-moll) havde været holdt i abstrakte bevægelige linier og farvekompositioner. Nu var den derimod figurativ og viste på en baggrund af gotiske buer og hvælvinger, cypresser og pinier "den store hvide flok" syngende og med lys i hænderne. Det var smukt, men man fik en fornemmelse af, at de skulle vandre der til evig tid, og det kunne jo nok fra et udogmatisk synspunkt være en lidt forstemmende slutning. Men der, hvor "Fantasia" sluttede, ville en ny tegnefilm kunne begynde, og det materiale, den kunne øse af, er Martinus' kosmiske analyser.

Man behøver ikke at have arbejdet så længe med Martinus' kosmiske analyser, før man kan se, at hele dette enorme materiale af livsvisdom og livsanalyse kan blive en kilde til mange geniale tegnefilm, når engang de rigtige kunstnere og teknikere inspireres deraf. Der vil da kunne skabes et undervisningsmateriale af umådeligt omfang og med en rigdom på detaljer, som nok skal forhindre begrebet kedsomhed i at trænge ind i den undervisning. Tænk, når man kan forene underholdning og undervisning, så folk glæder sig til undervisningen og belæres af underholdningen, når de kan gå i biografen til en spændende film, der samtidig lærer dem noget om jordens og menneskehedens udvikling på en sådan måde, at de kan indse, at det i allerhøjeste grad kommer dem ved! Når engang flere og flere mennesker rundt om på kloden ønsker at få kendskab til Martinus' verdensbillede, vil ingen undervisning være bedre – i alt fald som begyndelsesgrundlag – end en sådan film, der vil kunne få vidt forskellige mennesker i tale. Det lille glimt, man fik af jordens udviklingshistorie i "Fantasia", viste, hvor velegnet et hjælpemiddel tegnefilmen kan blive for åndsvidenskaben. "Fantasia"s fremstilling var jo blot et fragment, men med de kosmiske analyser som arbejdsgrundlag vil man kunne fremstille hele epoken "fra mineral til menneske" i en tegnefilmsserie, der nok skal give publikum stof til eftertanke.

Et meget vigtigt aktiv i alle disse kosmiske tegnefilm, det, som netop vil give dem både sammenhæng og perspektiv, er Martinus' lange række af symboler, der vil kunne fremstilles, så de er bevægelige i stregen og med skiftende farver. I filmen om forvandlingen fra mineral til menneske kan "hovedsymbolet", der viser de forskellige "riger"s eller "planer"s indbyrdes forhold i en udviklingsspiral, med visse mellemrum indføjes, så man kan se, hvad den handling, der er udspillet, betyder i det store kosmiske kredsløb. I mange andre forbindelser vil dette geniale symbol (nr. 13 i G. L.s kursus) kunne bruges og synliggøre de livslove, ethvert levende væsen er underkastet.

Der har været så megen talt om "filmens skadelige virkning på ungdommen". Men de "opdragende" film, man har forsøgt sig med for at konkurrere med spændende forbryderfilm, sexfilm o. s. v. har ikke altid været lige heldige. Med hensyn til de kosmiske film vil der virkelig blive mulighed for spænding og opdragelse på een gang, uden nogen "moralsk pegefinger". Det vil komme til at spille en stor rolle for fremtidens menneskehed at få et helt verdensbillede præsenteret på en så let tilgængelig måde, og samtidig så realistisk, at man vil forstå, at det, disse film handler om, er en selv og ens egen situation, og det vidunderlige æventyr, der oprulles, er ens eget æventyr, spændende og rigt på muligheder i en fremtid, der vil kunne blive endnu mere æventyrlig, hvis man selv gør noget for det i nuet. Alle de kosmiske film vil vise, at sætningen "elsker hverandre" ikke blot er en følelsesbetonet religiøs læresætning, men også en videnskabelig analyse af den tilstand, det enkelte menneske må gøre til en realitet, hvis det vil se sin længsel efter en lykkelig fremtid opfyldt.