Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Ethvert levende Væsen udgør altsaa i Henhold til foranstaaende et "Makroindivid" og en Hærskare af "Mikroindivider". "Makroindividet" er det levende Væsens udødelige Jeg i Forbindelse med dets samlede Organisme, hvilket vil sige en Kombination af fysiske og aandelige Legemer eller Organer. "Mikroindividerne" er denne Organismes Stofmateriales sidste Grundanalyse, hvilket igen vil sige "Livsenhederne" eller de mikroskopiske levende Væsener, af hvilken hvert enkelt af samme Organismes Legemer udelukkende bestaar, enten dette saa er et Lig eller endnu er knyttet til Makrojeget. At der ikke findes noget som helst Stof, der ikke bestaar af "Livsenheder", bliver en Kendsgerning derved, at der ustandseligt i Tilværelsen foregaar Forvandling. Denne Forvandling er i sin sidste Instans kendt som "Tidens Tand". Idet det er en Kendsgerning, at absolut intet Stof i Længden kan modstaa "Tidens Tand" og derved befinde sig udenfor Forvandling, bliver det ogsaa en Kendsgerning, at dette Stof er "levende", thi hvis det ikke netop var "levende", kunde det umuligt bevæge sig. Og uden Bevægelse er Forvandling jo absolut umulig.

Det er jo forlængst blevet en Kendsgerning indenfor den virkelige Erkendelse af Logik, at en virkelig "død" Ting er identisk med absolut "Stilhed". Men hvordan skulde den Oplevelse af Livet, der nu er en Kendsgerning for Individet, blive til, hvis der i dets Organisme herskede absolut Stilhed, ikke fandtes nogen som helst Forvandlingsproces? – Der vilde i saa Tilfælde ikke være noget, der hed Barndom, Ungdom og Alderdom, ja, der var jo overhovedet slet ikke noget, der hed Fødsel, ikke noget, der hed Ernæring, Mad og Drikke. Hvad skulde en absolut "stille" eller forvandlingsfri Organisme med det? – En "død" Ting kan ikke "fordøje", behøver ingen Føde.

Her vil man maaske gøre en Indvending og sige, at en Kraftmaskine paa en Maade "fordøjer" Olie eller Benzin og udvikler Kraft uden dog at være et "levende Væsen". Men hertil maa jeg svare, at Maskinen i Virkeligheden slet ikke er noget helt "dødt" Væsen. Den er en "Forlængelse" af det Individs legemlige Organisme, der er sat til at betjene den, og uden hvilken Betjening den uvægerligt i Princip er analogt med et Lig. Den udgør saaledes et i fysisk Materie skabt "Organ", der ved sin Tilknytning til det levende Væsens øvrige Organisme kan forøge eller forstærke samme Væsens Manifestations- eller Skabeevne. Den afviger saaledes ikke fra Individets øvrige Organer, saasom Hjerte, Lunger, Mave og Sanseorganer paa anden Maade end derved, at den ikke som disse ved Fosterdannelse i Moders Liv er legemligt sammenvokset med Individets øvrige Organer. Men det kommer af, at disse af Menneskene opfundne Maskiner eller tekniske Apparater endnu er saa ny i sin Vorden, er saa langt tilbage i sin Udvikling, at de endnu kun kan fremstilles i Stof eller Materie, hvis "Livsenheder" endnu ikke kan jonglere med det i almindelig Forstand opfattede "organisk Materie" saaledes som "Livsenhederne" i den medfødte legemlige Organisme.

Ved "organisk Materie" maa her altsaa forstaas Materie, som er sammensat af saa lave Bevægelses- eller Vibrationsarter, at Livsenhederne eller Mikroindividerne derigennem kan blive bevidst paa det fysiske Tilværelsesplan. Dette vil igen sige, at for at denne Bevidsthed eller Fornemmelsesevne kan komme i Stand, maa Stoffet eller Materien, som Mikroindividerne betjener sig af, udgøre en Kombination af en næsten altdominerende Majoritet af "Tyngde-" og "Følelsesenergi", der i Henhold til "Livets Bog" er Tilværelsens anden og tredie Grundenergi. Ved et særligt overvejende Kvantum af disse to Energiers Tilstedeværelse i en Materiesammensætning plus et mindre Kvantum "Instinktenergi" (Tilværelsens første Grundenergi) og ganske smaa Enheder af de øvrige tre Grundenergier opstaar den Kombination af Stof, vi kender som "organisk Materie", hvilket igen i den daglige Tilværelse er det samme som "vegetabilske" og "animalske" Stoffer, som "Blod, "Kød", "Muskeltraade", "Slim" og "Safter".

Denne Sammensætning af Materie repræsenterer Maskinernes eller de tekniske Apparaters Stof eller Materie ikke. De er som oftest lavet af forskellige Legeringer af Metaller, fremtræder i Messing, Jern og Staal. Men hvad forstaar man saa ved Metaller? – Denne Art Materie udgør igen kosmisk set en Kombination af en altovervejende Majoritet af "Tyngdeenergi", "Salighedsenergi" og "Intuitionsenergi", der igen for de to sidstnævntes Vedkommende henholdsvis er Tilværelsens sjette og femte Grundenergi.

En nærmere Redegørelse for disse Grundenergiers specielle Natur er altfor omstændelig til, at jeg kan komme ind paa denne her i Kosmos og maa derfor henvise til "Livets Bog"s andet Bind, der netop i særlig Grad vil komme til at omhandle Grundenergiernes højeste fundamentale Analyser. Her maa jeg derfor indskrænke mig til at sige, at ovennævnte absolut ikke er af en saa fantastisk Natur, som det eventuelt i første Instans for det paa kosmiske Tilværelsesplaner endnu ubevidste Jordmenneske kan se ud til at være. Alle Foreteelser i Verden, alle Arter af Stof eller Materie, baade faste, flydende, luftformige og overfysiske er alle absolut uden Undtagelse i sin højeste Analyse Vibrationer. Verdensaltet udgør saaledes i en bestemt Analyse et Ocean af disse smaa Energiformer. Og det er disse samlede Energiformer, der, som det fremgaar af "Livets Bog", fremtræder i syv store Grundarter. Ved forskellige særlige Kombinationer eller Sammensætninger af disse Grundarter opstaar alle de eksisterende forskellige Stoffer eller Materier i Verden, saavel fysiske som overfysiske. Og uden at kende disse nævnte særlige Kombinationer af Grundenergierne vil intet Individ kunde fremtræde som nogen retmæssig Autoritet i Ligbrændingsspørgsmaalet eller noget som helst andet Hovedspørgsmaal vedrørende Stoffets Identitet som "levende Materie" og dets som Følge heraf paakrævede retmæssige Fordringer til Makroindividets Manifestation og Levevis.

Med Hensyn til Metallerne udgør de ogsaa en af de særlige Kombinationer af Grundenergierne. Som jeg allerede før betegnede, udgøres denne Metallernes Sammensætning i særlig Grad af den anden, sjette og femte Grundenergi. I Henhold til disse tre Energiarters særlige Natur og Inddelingsforhold i nærværende Sammensætning, bliver denne identisk med en Materie, hvis Vibrationsstyrke er af en saa høj Natur, at den som Redskab for Skabelse af Bevidsthed direkte kun tjener levende Væsener af en helt anden Natur end de saakaldte "organiske".

Ved "organiske" levende Væsener forstaas alle Væsener, der kommer ind under Begrebet "Planter" og "Dyr". Den nævnte Materie udgør altsaa Bevidsthedsmateriale for en helt anden Væsenskategori end de her paa Jorden almindeligt kendte Former for levende Væsener. Den bliver saaledes Udtryk for et helt andet og for jordiske Mennesker fremmed Tilværelsesplan. Da nævnte Materie er kombineret sammen med "Tyngdeenergi", er den i sin groveste Form synlig paa det fysiske Plan og derved i denne Form i daglig Tale medregnet til "fysisk Materie". Denne Art "fysisk Materie" er altsaa igen identisk med alt, hvad vi kender under Begrebet "Mineralier", der igen er det samme som Guld, Sølv, Kobber, Jern, alle Slags Stene, Krystaller o. l. Alt, hvad der kommer ind under disse Begreber, er da ogsaa i Tilværelsen tilsammen udtrykt under Begrebet "Mineralriget".

Men da "Mineralriget" ved sin omfattende Tilknytning til Tilværelsens sjette og femte Grundenergi langt overstiger den Vibrationsstyrke, som er Betingelsen for Skabelsen af fysisk Sansning, opstaar der ingen direkte fysisk Oplevelse eller Fornemmelse gennem samme Materie. Den bliver derfor for Væsener, der endnu kun kan sanse fysisk, en Slags "død Materie". Overalt, hvor den forekommer i størst Renkultur i Organismen, f. Eks. i Haaret og Neglene, er Individet følelsesløst. Naar det ikke gør ondt at faa Haarene og Neglene klippet, saa skyldes det altsaa dette, at Livsenhederne bag Mineralmateriens Vibrationer paa Grund af samme Vibrationers høje Svingningsgrad ikke kan sanse fysisk og derfor heller ikke kan have fysisk Fornemmelse. Men naar disse Livsenheder ingen fysisk Fornemmelse kan opleve, faar de heller ingen fysisk Fornemmelse at rapportere videre til deres Makroindivids Nervesystem. Og samme Individ bliver derved følelsesløs i de Dele af dets Organismes Mineralregion, der er mest i Renkultur.

Men fra denne Regions Renkultur og over til samme Organismes Organregions Renkultur findes der Mellemstadier. Dette vil altsaa sige, at der findes Blandingsstadier, hvor Vibrationerne er delvis mineralske og delvis organiske og derved bliver Bindeled for Nervesystemets Tilknytning til Mineralmaterien i Organismen. Og det skyldes saaledes disse Mellemstadier, at et Individ f. Eks. kan faa "Tandpine" eller andre Former for Smærter i Ben-, Horn- eller Mineralregionen. Men der, hvor Organismens Mineralregion er i Renkultur, oplever Individet altsaa ingen Fornemmelse.

Nævnte Region udgør saaledes en Hundrede Procents Kontrast til den organiske Regions Renkultur, hvor alt er baseret paa at skabe fysisk Fornemmelse, og hvor selv den mindste Disharmoni i Systemet straks fornemmes af de paagældende Livsenheder og vidererapporteres til Makroindividets Erkendelse. I denne Region kan man ikke klippe eller skære, ja selv et nok saa lille Stik med en mikroskopisk Naalespids vil ikke kunne undgaa den normale og højt udviklede Organismes Nervesystem og saaledes heller ikke kunne undgaa at komme til Makroindividets Kundskab. Kun ved at bedøve disse smaa Væsener kan operative Indgreb i den levende Organismes Kød og Muskulatur indtil en vis Grad foretages smertefrit.

Naar et Makroindivid bliver bedøvet, sker der i Virkeligheden kun det, at de smaa Mikroindividers Bevidsthed bliver lammet, bliver midlertidigt sat ud af Funktion, og Makroindividet bliver følelsesløs i de paagældende organiske Felter af Organismen.

I et ehvert levende Væsens Organisme her paa det fysiske Plan findes der, saaledes som udtrykt i foranstaaende, to i meget stor Udstrækning fra hverandre afvigende Grupper af mikroskopiske Væsener. I Henhold til den specielle Natur, de hver for sig repræsenterer, kan vi kalde den ene Gruppe for "Mineralmikroindivider" og den anden for "Organmikroindivider". Disse to overfor hinanden meget kontrastrige Individgrupper fremtræder naturligvis igen hver især i mangfoldige indbyrdes forskellige Væsensarter; men det har ingen Betydning her i denne Forbindelse. Her er det kun af Interesse at vide, at de nævnte to Gruppers særlige Bevidsthedstilstand. Som vi allerede har berørt, er det kun Organmikroindividerne, der har Evne til at sanse paa det fysiske Plan, medens Mineralmikroindividernes fysiske Sanseevne endnu er saa langt tilbage i Udviklingen, at de paagældende Væsener endnu ikke har nogen bevidst Fornemmelse af det fysiske Plan. Medens de første Væsener har en vaagen Dagsbevidsthed paa nævnte Plan, har Mineralmikroindividerne paa samme Plan endnu kun Bevidsthedsfunktioner, der tilsammen vil være at udtrykke som deres "Underbevidsthed". Deres vaagne Dagsbevidsthed har de derimod endnu paa det aandelige Plan, hvilket i dette Tilfælde altsaa vil sige "Salighedsriget". De oplever saaledes en bevidst Form for Tilværelse, men denne er altsaa ikke fysisk. Men i Henhold til deres underbevidste Funktioner er de i deres Udvikling paa Vej ned mod det fysiske Plan. Og det er denne deres nedadstræbende underbevidste Energiudløsning, der viser sig paa nævnte Plan som identisk med alt, hvad der kommer ind under Begrebet "Krystallisering" eller "Mineraldannelse".

Denne Proces er i Henhold til "Livets Bog"s andet Bind, hvor al Materieskabelse vil blive specielt analyseret, den første spæde Begyndelse til Skabelse af Organismer for en for de paagældende Mineralmikroindivider kommende bevidst fysisk Tilværelse. Naar denne Krystaliseringsproces er tilstrækkeligt udviklet eller fremskreden, indtræder Jeg'erne i Mineralmaterien, og "Krystallerne" bliver "levende". Isblomsterne har faaet Varme, Liv og Duft. Og vi kalder dem ikke mere "Krystaller", men – "Planter".

Mineralmikroindividerne har forladt "Salighedsriget", er gaaet til det fysiske Plan, er blevet til Organmikroindivider. "Adam'er" og "Eva'er" er udvandret fra "Paradisets Have", er blevet Gæster i det dræbende Princips Zone.

Men de har endnu deres overjordiske eller himmelske Natur saa meget i Behold, at den selv her i denne Mordenes og Drabenes Hjemstavn, i Form af Vegetationens Farve og Duft, urokkeligt afspejler den himmelske Verden, som alle fysiske Væsener engang har forladt. Hvad vilde vel den fysiske Verden være uden denne Vegetationens Straaleglans? – Hvad vilde en Sommer være uden grønne Skove og Enge, Blomster og Blade? –

En Sommer uden disse himmelske Momenter vilde ikke være nogen Sommer, og en fysisk Verden uden Vegetation vilde være en følelsesløs Verden, en Verden uden bevidst fysisk Liv, en altdominerende Ørkentilstand vilde gøre sig gældende der, hvor vi nu ser det levende bevidste Liv oplever Dagens Lys, faar Lov til at nyde det guddommelige Skaberværk, faar Lov til selv at være bevidst Medophav til Livets Frembringelse.

Med Hensyn til Mineralmikroindividerne har de som nævnt ikke noget vaagent bevidst Liv paa det fysiske Plan. Deres Bevidstheds Hovedsæde er, som ogsaa nævnt, i "Salighedsriget". Deres Funktioner paa det fysiske Plan er underbevidste Processer, er den begyndende Forberedelse og Tilrettelægning af Skabelse af kommende fysiske Organismer, gennem hvilke disse Væsener engang skal se den fysiske Verden.

Idet nævnte Væseners Vibrationer og Virkefelt paa det fysiske Plan ikke udløser sig i nogen som helst Form for fysisk Følelse, kan de heller ikke udgøre Sædet for nogen Art af Smærte- eller Lidelsesfornemmelse. I Henhold hertil bliver den Materie, som udgøres af disse Vibrationer, en uundværlig Hovedfaktor som "Beskyttelsesmateriale" for de stærkt følsomme og fysisk bevidste Organmikroindivider. Vi ser derfor overalt i enhver fysisk Organisme Mineralmaterien placeret paa saadanne Steder, hvor Organismen er mest udsat for Stød, Tryk og Pres, medens de mest udviklede og derfor mest følsomme Organmikroindivider derimod altid har deres Domæne bag disse Mineralregioner.

Paa Grund af den særlige kosmisk-kemiske Sammensætning af Grundenergierne, som Mineralmaterien repræsenterer, fremtræder den ikke alene som "ufølsom", men ogsaa som en saa overordentlig stærkt fortættet eller sammentrængt Energimængde, at den under særlige Omstændigheder fremtræder i en "fast" eller "haard" Form. Denne dens "faste" eller "fortættede" Tilstand afhænger igen af det indbyrdes Forhold, der er imellem "Tyngdeenergien" og "Følelsesenergien" i dens Sammensætning. (Her maa jeg ogsaa henvise til "Livets Bog"s andet Bind.)

Men bag Mineralmateriens Fremtræden i "fast" Form er altsaa de følsomme, ædle Dele af Organismen beskyttet. Til Mineralregionen i Organismen hører alt, hvad der fremtræder som Ben- og Hornstof, og hvoraf Skelettet, Haar og Negle jo er opbygget. Og bag disse faste, men følelsesløse Materier er de fremskredne, udviklede og bevidsthedsbærende Dele af Makroindividets Organisme altsaa beskyttet. Hjærte og Lunger finder vi saaledes dækket bag Brystkassen, Hjærnen bag Kraniet o. s. v.

Da Mineralmikroindividerne er følelsesløse paa det fysiske Plan og har deres Dagsbevidsthed paa et aandeligt Plan, vil en Opløsningsproces af Mineralmaterie saaledes ikke kunne afstedkomme Smærte og Lidelse for selve disse Væsener, omend den naturligvis i stor Udstrækning indirekte vilde komme til at skabe Smærte og Lidelse for Makroindividet, idet dette derved mistede Beskyttelsen og Fundamentet for sine Organmikroindividers Tilværelse, der igen maatte blive et Kaos og gøre de nævnte smaa Væseners Mission som Bærer af Makroindividets Fornemmelsesevne umulig. En Opløsningsproces af Mineralregionen i et levende Væsens fysiske Organisme vilde altsaa betyde Organismens Undergang eller Makroindividets saakaldte fysiske Død.

Noget ganske andet gør sig derimod gældende for Mineralmaterien udenfor de organiske Legemer. Her betyder Smæltning, Opløsning, Krystallisering kun ganske naturlige Processer. Og hvis en af Makrojeget forladt fysisk Organisme, hvilket vil sige et Lig, udelukkende var af Mineralmaterie, vilde en "Ligbrænding" være ganske naturlig og uden nogen som helst Befordring af det dræbende Princip med dets tilhørende Lemlæstelse og Lidelse. Men et Lig bestaar ikke udelukkende af Mineralmaterie, er ikke en "død" Organisme, fordi den er forladt af Makrojeget. Den er endnu Univers for levende og fysisk bevidste Organmikroindivider. Og vi skal i det følgende blive Vidne til, hvor nedværdigende Hedenskab og Overtrædelse af det femte Bud en "Ligbrænding" i sin sande Natur er, og hvor umulig den derfor vil være i en hvilken som helst Civilisation og Kultur, der er baseret paa den allerhøjeste Visdom og Kærlighed.