Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Livsmysteriets Løsning kan saaledes ikke blot være en fysisk Videnskab, men maa ogsaa være en Videnskab om den til Stofferne knyttede psykiske Side, der bevirker en hel Verden af Foreteelser, der paa det fysiske Plan forekommer at være "immateriel". Det er netop denne de psykiske Foreteelsers tilsyneladende "immaterielle" Tilstand, der afstedkommer Benægtelsen af deres Eksistens og dermed Benægtelsen af den saakaldte "aandelige Verden". Men ligesom en Bog indeholder mere end Tryksværte og Papir og rummer en Verden af Tanker og Forestillinger, vi ikke kender noget til, saa længe vi ikke kan læse Bogen, saaledes rummer alle eksisterende fysiske Foreteelser i vore Omgivelser hver især ligeledes Tanker og Forestillinger, vi ikke kender noget til, saa længe vi kun har Evne til at indstille os materielt. Da ser vi i disse materielle Foreteelser ogsaa kun "Tryksværte og Papir", hvilket her vil sige: den blotte og bare Materie og dens Facitter i Mekanik og Kemi, der igen er det samme som "Maal- og Vægtfacitter". Men Livet afslører urokkeligt, at den er noget mere end blot og bar Materie, Mekanik og Kemi. Den er et Meddelelsesmiddel. Den har ligesom en Bog til Opgave at være et Redskab eller Middel, ved hvilket Tanker og Forestillinger eller med andre Ord Bevidsthed eller Liv kan overføres fra levende Væsener til levende Væsener. Men ligesom et Væsen ikke kan nyde en Bogs Indhold, saa længe det ikke kender Bogstaverne og ikke kan læse, saaledes kan de levende Væsener heller ikke nyde de materielle Omgivelsers psykiske Indhold eller Meddelelse, saalænge de heller ikke her kender "Bogstaverne" og ikke kan "læse". Her er vi altsaa kommet til et stort Felt, hvor det moderne Menneske endnu i stor Udstrækning er "Analfabet". Dets daglige Liv er saaledes i Virkeligheden en Vandring i et Kæmpebibliotek med Tusinder af Bind, uden at det ved, at disse Bind indeholder en Verden af Meddelelser, Tanker og Forestillinger. Men da disse paa det fysiske Plan er "immaterielle", kan de ikke virke paa dets fysiske Sanser. Og Væsenet opfatter derfor kun Bøgernes Indhold af Tryksværte og Papir, Omslag og Farver. Det bliver Ekspert i at docere Bøgernes Papir, Tryksværte, Form, Farve og Vægt og tror hermed at have udfundet Bibliotekets og Bøgernes absolutte Analyse. At Bøgerne indeholder noget psykisk, indeholder Aand eller Bevidsthed, kan de ikke fatte og sætter en Ære i at docere al Tale om, at Bøgerne skulde indeholde Meddelelser, Tanker og Forestillinger, som Nonsens, som noget, det moderne Menneske virkelig ikke kan være bekendt at tro eller indstille sin Bevidsthed paa. Men ikke desto mindre maa selv de værste "Analfabeter" eller Benægtere af psykiske eller "immaterielle" Foreteelser dog selv betjene sig af disse Foreteelser. Naar en Meddelelse pr. Brev sendes til et eller andet Væsen, vil dette Brev dog indeholde andet end Papir og Blæk. Det vil indeholde "Meddelelsen". Men er den ikke paa det fysiske Plan i sig selv "immateriel"? - Hvis Meddelelsen er affattet i et Sprog, Modtageren ikke forstar, er Meddelelsen totalt utilgængelig for samme Væsen paa Grund af dens "immaterielle" eller psykiske Natur. En psykisk Foreteelse er altsaa paa det fysiske eller materielle Plan "immateriel". Det er derfor, at saadanne Foreteelser maa kendetegnes ved materielle Ting. En Meddelelse maa saaledes tilknyttes Skrift eller Tale for derigennem at blive tilgængelig for andre Væsener paa det fysiske Omraade. I modsat Fald vilde den jo kun kendes af sit Ophav. Men ved nærmere Iagttagelse er det ikke blot Skrift og Tale, der er knyttet psykiske Foreteelser til. Naar vi ser et Hus, er dette ogsaa paa en Maade en "Meddelelse" om noget psykisk. Det fortæller os, at det er bygget af Mennesker i den Hensigt at skulle værne imod Klimaets Barskhed etc. Ja, kan der ikke skrives en hel Bog om dette Hus? - Men hvad er det, der nedskrives i Bogen? - Er det ikke netop noget "immaterielt", noget, der ikke er synligt eller tilgængeligt paa det fysiske Plan for andre end dem, der forstaar det Sprog, i hvilket Bogen er skrevet? - For andre Væsener bliver Bogen kun Tryksværte og Papir. Men selv Tryksværte og Papir sammensat i en Bog fortæller jo ogsaa det normale Kulturmenneske noget "immaterielt", selvom det ikke kan læse den, nemlig dette, at det netop er en Bog. Idet han ser, det er en Bog, ved han, at den indeholder en Meddelelse, en Beskrivelse af et eller andet, selvom han ikke kan læse Bogen.

Det bliver altsaa en Kendsgerning for os, at vi lever i to Verdener: en "fysisk" og en "psykisk" eller en "materiel" og en "immateriel" Verden. Men naar vi saaledes ikke kan komme udenom, at vi eksisterer som et fysisk og et psykisk Væsen, bliver det en selvfølgelig Kendsgerning, at det ikke kan være nok at vide Besked med den rent fysiske Verden og vor Identitet med denne, vi maa lige saa nødvendigt have Besked paa den psykiske Verden og vor Identitet med den. Thi uden at vor Viden saaledes bliver en Ligevægt imellem disse to Verdener, kan vi umuligt være noget fuldkomment Væsen og i Særdeleshed ikke, da den psykiske Verden er vor Bevidsthedsverden eller selve "det levende" i os. At Livsmysteriets Løsning derfor umuligt kan erkendes eller tilegnes igennem den fysiske Verden alene, bliver her til en aabenlys, uomstødelig Kendsgerning. At det er denne psykiske Side ved Væsener og Ting, der er selve Livet, og at dette Liv maa være knyttet til en Livskerne eller "Noget", der kan overleve Forandringerne, og for hvis Skyld de psykiske Foreteelser opstaar, bliver ogsaa selvfølgeligt. Hvis ikke denne evige Livskerne eksisterede, til hvad Nytte saa de psykiske eller "immaterielle" Foreteelser, der i Form af Erfaringer, Viden og Tanker opstaar som Virkninger af Væsenets Sansereaktioner overfor dets Berøring med den fysiske, materielle Verden? - Er disse psykiske Foreteelser, Tanker og Viden kun at ligne ved nogle Vanddampe, der staar op fra en kogende Kedel og forsvinder i Luften? - Hvem eller hvad er det da, der oplever og jonglerer med disse Dampe eller psykiske Foreteelser? - At det maa være et "immaterielt" "Noget", bliver til en levende Kendsgerning for den intellektuelle Forsker igennem den Omstændighed, at vi eksisterer og omdanner de materielle, fysiske Reaktioner til "immaterielle" Foreteelser, hvilket vil sige: aandelige Foreteelser, der igen er det samme som Bevidsthed. Men en Bevidsthed uden et Jeg er jo det samme som en Cirkel uden et Centrum. Tror man, det er Livsmysteriets Løsning? - Er det ikke en Kendsgerning, at Tanker, Erfaringer, Viden og Oplevelse af Behag og Ubehag er det samme som et "Noget"s Konstatering af sin egen Eksistens? - I denne psykiske Side, der urokkeligt eksisterer ved alle Væsener og Ting i Universet, ligger altsaa Livsmysteriets Løsning. Der er den Viden eller Videnskab at hente, som kan befri Jordmennesket fra sit nuværende Mareridt, det dræbende Princips Ragnaroks- eller Helvedsatmosfære og give det Opfyldelsen af Juleevangeliets skønne Forjættelse: "... Fred paa Jorden, i Menneskene en Velbehagelighed".

Hvad kan den almindelige, intelligente Forsker da tilegne sig af Kundskaber paa det psykiske, sjælelige og aandelige Omraade? - Ja, det almene, intelligente Menneske har overordentlig stor Mulighed for at kunne tilegne sig en Indsigt og Forstaaelse af Livet indtil en saadan Grad, at Udødelighed, Skæbne og Moralloven endog kan blive til teoretisk Kendsgerning for ham eller hende, ganske uafhængigt af Bøger, religiøse Overleveringer saavel som af den moderne Videnskab. At komme til Livsmysteriets Løsning er lige saa enkelt og let i Dag gennem Naturens egen Tale, som det i sin Tid var let eller almentilgængeligt at faa Fred i Sindet gennem Sakramenter og øvrige Foranstaltninger i den religiøse Kultus. Verdensbilledet eller selve Livets Struktur og den herigennem aabenbarede Afsløring af Livsmysteriet eller Sandheden om det levende Væsen er ikke en Foreteelse, der kun kan forklares ved Hjælp af indviklede, materielvidenskabelige Formler eller et Udtrykssystem, som efterhaanden er blevet saa indviklet, at der kræves et forudgaaende aarelangt akademisk Studium for at blive hjemme i det, og som kun kan benyttes af Videnskabsmænd. Verdensbilledet er heller ikke et Sammensurium, lappet sammen af den moderne Verdenslitteraturs spidsfindige Hjernefortolkninger af Relativitets- og Dimensionsteorier og Drømmehypoteser, der bliver desto mere indviklede og uforstaaelige for det almene Menneske, jo mere det krampagtigt, hjernemæssigt anstrenger sig for at sætte sig ind i disse. Verdensbilledet er ikke spidsfindige Beregninger i den teoretiske Fysiks dunkle Horisont i Mikrokosmos, lige saa lidt som det paa nogen Maade bliver mere synligt eller tilgængeligt igennem fjerne Mælkeveje, konstateret igennem kunstige, teleskopiske Forlængelser af det fysiske øjes Sekraft. Verdensstrukturens Fundament: "Det levende Noget", "Skabeevnen" og "Udødeligheden" og dermed Guddommen, er ikke noget, der møjsommeligt og besværligt kun kan findes langt ude i astronomiske Lysaars fjerne Horisonter, tværtimod, hvert Kosmos har sin totale Aabenbaring af Livsmysteriet. Hvorfor saa sætte Himmel og Jord i Bevægelse for at finde Livsmysteriets Løsning i de Kosmos, der staar vor Bevidsthed eller Oplevelsesevne fjernest? - Hvorfor ikke søge nævnte Løsning i vort eget Kosmos, hvilket vil sige: Mellemkosmos, der igen udgøres af os selv og vore Medvæsener, hvor Løsningen lige akkurat er tilpasset for vore Sanser og derfor her forekommer i sin mest enkle og for Sansning lettest tilgængelige Form. At søge Livsmysteriets Løsning i de to andre Kosmos: Mikrokosmos og Makrokosmos i Stedet for i Mellemkosmos er jo at gaa over Aaen for at hente Vand. Det er at rejse milevidt for at lede efter noget, man allerede gaar med i Haanden, rent bortset fra, at det er ganske umuligt at finde Livsmysteriets Løsning i de to Kosmos, saalænge det ikke er fundet i vort eget Kosmos eller det Omraade i Verdensaltet, der udgør vor egen Organisme og Jeg. Her fremtræder Verdensstrukturen eller Livsmysteriets Løsning i sin aller enkleste eller simpleste Form, ja, saa enkel og ligetil, at den med sine Analyser eller i Form af Aandsvidenskab er ligesaa let tilgængelig for Almenheden, som Religionen, hvis Afløser eller Arvtager den er.

Livsmysteriets Løsning er ikke en Videnskab, der ligesom den materialistiske kun kan skrives med Formler og Tegn, som kun de lærde eller et lille Mindretal af de mest fremragende intelligente Personer efter et aarelangt Studium kan læse eller forstaa. Aandsvidenskaben eller den Videnskab, der udgør Livsmysteriets Løsning, er ikke en Videnskab, der skal regne med Milliontedele af en Millimeter eller ligesaa smaa Brøkdele af et Sekund. For denne Videnskab er "tusinde Aar som een Dag og een Dag som tusinde Aar". Den er en Indsigt, der er hævet over Tid og Rum. For den bliver alt i det store som i det smaa, og i det smaa som i det store. Den arbejder med selve "Livet", og er som Modsætning til den materielle, akademiske Videnskab totalt uafhængig af Maal og Vægt. Selve "Livet" er noget evigt, og noget evigt kan ikke have hverken Alder eller Størrelse. Det er ikke saa mærkeligt, at man igennem den materialistiske Forskning ikke kan finde Livsmysteriets eller Verdensgaadens Løsning. Denne Løsning er selve "Evigheden". Hvordan skal man med en Forskerindstilling og Undersøgelsesmetode, der udelukkende kun kan støtte sig paa Maal og Vægt, paa Rumforhold og Volumen eller andre timelige Foreteelser, og derved kun kan faa i sin Haand noget, der er under Opbygning eller Forvitring, enten er under Udvikling eller Degeneration, enten er ved at vaagne op til Liv eller hurtigt eller langsomt er ved at dø, komme til det faste Punkt bag alle Bevægelserne i Universet eller Verdensaltet og derved komme til den absolutte Sandhed? - Hvordan kan Facitter baseret paa disse forgængelige Foreteelser blive andet end timelige Tings Maal- og Vægtanalyser? - Hvordan skulde de kunne være Facitter eller Sandheden om det "Noget", der overlever Tingene og derfor kan konstatere Tingenes Timelighed, Bevægelighed, Tids- og Rumforhold? - Det er jo soleklart, at dette overlevende og iagttagende "Noget" ikke kan være hverken Rum, Tid eller Bevægelse. At der netop eksisterer et saadant overlevende "Noget", bliver til urokkelig Kendsgerning i Kraft af vor egen Eksistens. Vi er jo alle hver især ikke blot en saadan Iagttager af de timelige Forhold i og omkring os, men vi kan selv iværksætte Bevægelse og dermed Skabelse af timelige Foreteelser og igennem disse tilkendegive eller aabenbare vor Eksistens for andre Væsener, i hvilke der forekommer det samme Tingene overlevende "Noget". At man, for at komme til Klarhed over dette Tid og Rum oplevende og skabende "Noget" selv maa være Livsgaadens Løsning, turde vel være selvfølgeligt. Løsningen paa "det skabte"s Mysterium turde vel være "Skaberen" eller Ophavet til "det skabte". Livets dybeste Facit kan ikke være "det oplevede", men "det, der oplever". Derfor bliver det her til Kendsgerning, at den moderne, akademiske Videnskab umuligt kan løse Livsmysteriet, idet den betragter det som en uafvigelig Regel kun at holde sig til Maal og Vægt og opfatte enhver Forskning, der afviger herfra, som "uvidenskabelig" og derfor forkastelig. Den forstaar ikke, at den dermed i Virkeligheden afskærer sig fra at forske "det, der oplever". Den vil aldrig faa fat i andet end netop "det oplevede", "det skabte", "det timelige". "Evigheden" eller "Uendeligheden" er for den noget abstrakt, utilgængeligt, som aldrig vil blive tilgængelig for noget Væsen, selvom nævnte Videnskab er nødsaget til at indrømme, at en saadan Foreteelse forekommer hinsides alle timelige Realiteter.

Da Aandsvidenskaben udelukkende er baseret paa at dokumentere eller bevisføre for Intelligensen -- ikke "det skabte", "det oplevede", - men derimod "Skaberen" eller "det, der skaber", "det, der oplever", er det soleklart, at vi her har med en Videnskab og Forskningsmetode at gøre, der er principiel forskellig fra den ellers kendte og autoriserede Videnskabs. Da Aandsvidenskaben direkte er indstillet paa "det Noget, der oplever", "det Noget, der fører Villie og kan tænke og skabe", hvilket vil sige: selve Livets Kerne, faar den det Fortrin fremfor den materielle Videnskab, der ikke er indstillet paa "det Noget, der oplever", men derimod udelukkende kun er indstillet paa "det frembragte", "det oplevede", at den faar "Livsytringsfacitter" der, hvor den materialistiske Videnskab kun faar døde Maal- og Vægtfacitter. Aandsvidenskaben konstaterer altsaa "Livet" der, hvor den materialistiske Videnskab kun konstaterer "Døden". Aandsvidenskaben er derfor tvingende nødvendig eller aldeles uundgaaelig i Menneskehedens Udvikling eller Skabelse af Freden. Der, hvor den materialistiske Videnskab eksisterer som den eneste autoriserede Videnskab, skaber den Krig og vil kun kunne udløse Krig. Alle de Goder, Menneskeheden er i Stand til at frembringe i Kraft af denne, nedbrydes og ødelægges uundgaaeligt i Kraft af den Sindets Ufuldkommenhed, der absolut maa være herskende der, hvor en overlegen materiel Viden og Kunnen er parret med en total Uvidenhed om selve "Skaberen" eller "det levende Noget". Et saadant uvidende Væsen kan jo ikke vide noget om det virkelige Ansvar, der ligger bag ved enhver Viden og Kunnen. Saa længe man ikke erkender "et levende Noget"s eller "Jeg"s Udødelighed eller dets over dets Skabelse og Kunnen fremtrædende evige Eksistens, vil man selvfølgelig slet ikke forstaa eller erkende, at der eksisterer et uundgaaeligt Ansvar bag dette "Noget"s eller "Jeg"s Kunnen, Skabelse eller Frembringelse. At Menneskehedens Skæbne maatte blive Ragnarok, Krig og Kultursammenbrud, saa længe den netop kun har en Videnskab, der intet kender til "Skaberen"s eller "Jeg"ets Overlevelse af sine Frembringelser og derfor heller ikke kender samme "Skaber"s eller "Jeg"s Ansvar overfor eller de kosmiske Følger af en Viden og Kunnen, der docerer "Døden" som den altdominerende Faktor i Universet, turde vel være forstaaeligt selv for det kun almindeligt intelligente Menneske. I Sandhed, "Talsmanden, den hellige Aand" ("Aandsvidenskaben") er saaledes i Færd med at blive aktuel. Hvordan skal Menneskeheden ellers komme ud af Dødens og Uvidenhedens, Lemlæstelsernes, Sorgen- og Graadens mørke Sumpe? - Hvordan skal en "varig Fred" kunne skabes uden en Fredens Videnskab? - Hvorfor skulde det være lettere at bringe Freden til at kulminere uden Videnskab end at bringe Krigen til Kulmination uden Videnskab? - Det var jo først, da Krigen blev baaret af Videnskab, at den fik Evne til at dominere hele Verden og afføde "alles Krig imod alle". Den absolut totale Fred kan ikke skabes ved Profeter, Dogmer eller Tro, selv om disse Faktorer har været stærkt førende Fredskræfter indenfor den nu døende, gamle Verdensepoke. En Fred, der ikke er baseret paa Videnskab, kan umuligt hamle op med en Krig, der netop dominerer i Kraft af Videnskab eller et overlegent Kendskab til Skabelsen af Tilintetgørelsesmidler eller død- og lemlæstelsesbefordrende Krigsmaskiner. Et Menneske, hvis Psyke eller Bevidsthed kun er baseret paa ren kold materialistisk Videnskab, er endnu kun en kosmisk Søvngænger. Det er et kosmisk bevidstløs Væsen, i hvis Haand Dødens Vaaben netop kan kulminere grundet paa den manglende Viden om det kosmiske Ansvar. Saa længe det ikke ved, at det er et kosmisk eller evigt Væsen, kan det jo heller ikke vide, at det har et kosmisk Ansvar, og at dets Skæbne, dets Lykke eller Ulykke udelukkende er baseret paa dette Ansvar.