Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Da jeg i det tidlige Foraar forlod København for at rejse til Klint, var en af mine sidste Tanker, da jeg sad ved mit Skrivebord her i mit lille Kontor, den, hvad jeg mon vilde have oplevet, inden jeg paany vendte tilbage til dette Rum. Nu sidder jeg her igen, og det falder mig derfor ganske naturligt at lade Tankerne glide tilbage over de svundne Maaneder for ligesom at faa et Billede af alt det, de bragte. Sagt kort har disse Maaneder ikke været lette, men de har til Gengæld været meget betydningsfulde. Købet af Klintsøgaard havde lidt af en Eksplosions Karakter over sig. Angaaende selve Købet havde vi praktisk taget intet Valg. Gaarden skulde sælges, og gik den over paa andre Hænder, vilde det sandsynligvis dels tage Aar, før vi igen fik en Chance for at erhverve den, og dels vilde dens Brugbarhed i Sagens Tjeneste, der nu var saa indlysende, ved Salg til andre kunne forringes i en rent ud katastrofal Grad. Man maa her ikke glemme, at de kostbare Pavilloner, der for os udgjorde selve Grundstammen i Gaardens Rentabilitet, af andre sandsynligvis omgaaende vilde blive nedrevet og gjort i Penge. Jeg skal ikke her hæfte mig ved vore mange Overvejelser i de Dage. Resultatet er kendt. Vi ikke alene købte Klintsøgaard, men i et Tempo, der i hvert Fald var ukendt paa de Kanter af Landet, ombyggede vi den til vort Brug og opnaaede en i Betragtning af de uhyre vanskelige Forhold, Sommeren bød paa, overordentlig stor Sukces.

Med denne Nyerhvervelse hævedes Kosmos Ferieby op i et nyt Plan. Den udgør nu et af Landets største og sandsynligvis mest praktisk indrettede Ferieomraader. Bedre end de fleste ved vi, hvad der endnu mangler deroppe, og derfor tør jeg roligt give Udtryk for, at disse Mangler vil blive afhjulpne, saasnart det overhovedet kan lade sig gøre. Vi har nu Mulighed for at skabe det helt ideelle Feriested, og det vil kun røbe Mangel paa Kendskab til os at tro, at denne Mulighed ikke vil blive udnyttet.

Imidlertid er Omraadet deroppe nu saa stort og saa velanvendeligt til andre Formaal, at det vilde være uforsvarligt ikke at anvende det udover den korte Tid, Sommeren varer. Vi begyndte derfor, saasnart det første haarde Arbejde deroppe var overstaaet, at udarbejde Planer til Vinteranvendelse af i hvert Fald selve Klintsøgaards Hovedbygning, Planer, der netop nu er resulteret i Oprettelsen af Klintsøgaard Kurbad. Under Tilsyn af den af saa mange af Sagens Venner kendte og meget afholdte unge Læge Kaj Fonnesbech-Wulff, Nykøbing Sj., vil Hovedbygningen og en Del af Pavillon II fra 1. Oktober blive taget i Brug til Mennesker, der her baade kan faa Hvile og Rekreation under de mest betryggende Forhold.

Det har for mange været et aabent Spørgsmaal, hvordan vi kan afse Tid til at paase og lede en saa stor Virksomhed som den, Kosmos Ferieby har udviklet sig til, uden at det maa gaa ud over vort aandelige Arbejde. Lad mig her benytte Lejligheden til klart at give Udtryk for, at udover Skabelsen, Opbygningen og Organisationen af denne efterhaanden meget omfattende Virksomhed, var det aldrig Tanken, at den skulde beslaglægge vore Kræfter. Vi er forlængst i fuld Gang med at overføre Ansvaret for den daglige Drift til Mennesker, som her kan forene deres Kærlighed til Martinus Arbejde med en nyttig Virke i dette Arbejdes Tjeneste. For os selv var Kosmos Ferieby en af de Milepæle i Sagens Liv, der maatte passeres, før vor Tid helt kunde frigives til det, der er vort hele Liv: Undervisning over Martinus kosmiske Analyser. Martinus Arbejde er, hvor pretentiøst det end lyder, en Verdensbevægelse i Fødsel. Den første Milepæl i denne Sags Vækst maatte være Skabelsen af et Centrum for den. Denne Milepæl passeredes den Dag, vi rykkede ind her paa Mariendalsvej. Den næste maatte uvægerligt blive Købet af Klintsøgaard. Med Erhvervelsen af denne fornemme Ejendom har Martinus Arbejde faaet det "ydre Ansigt", det nødvendigvis maa have. Med disse to skønne "Redskaber" ihænde er vi nu i Stand til at komme i Kontakt med Mennesker fra samtlige Samfundslag. Martinus Arbejde er ingen Sekt og maa aldrig blive det, thi en Sekt er et Samfund udenfor det Samfund, vi alle tilhører. Martinus Arbejde er i sin Natur et Samfund i selve Samfundet. Det er her, det skal gøre Nytte. Men netop derfor er det saa uhyre vigtigt, at dets Form bliver af en saadan Natur, at den rent umiddelbart tiltaler ethvert udviklet Menneske. Derfor er det, at Martinus sætter saa meget ind paa at gøre den Ramme om sit Arbejde, som det rent fysiske Liv fordrer, saa smuk og tiltalende som overhovedet muligt. Sandt nok er det Indholdet og ikke Formen, der er det vigtigste her i Livet, men dette er ikke det samme som, at Formen er noget ligegyldigt, tværtimod, thi overalt, hvor vi iagttager Livet, ser vi, at det, bortset fra det jordiske Menneskes endnu ufuldkomne Skabelse, rent formmæssigt udtrykker den højeste Skønhed, vi kender. Er ikke Mineral-, Plante- og Dyreriget et sandt Orgie i Form- og Farveskønhed? Og er det ikke ethvert udviklet Menneskes Drøm at repræsentere den højeste Skønhed indenfor de samme Omraader? Det er det, og det er derfor ganske naturligt, at Martinus Arbejde, som aandeligt repræsenterer en uovertruffen Skønhed, i vor Verden iklædes en Form, der svarer til dets Indhold. Man maa ikke tro, at det har været let at naa de Maal, der indtil nu er blevet naaet, men det er nu engang saadan, at det, mange Mennesker sætter alle deres Evner og Kræfter ind paa at fuldbyrde, det bliver normalt fuldbyrdet.

Vort Arbejdes Vækst beror paa Undervisning, og efter mange Aars ihærdigt Arbejde besidder vi nu den Mulighed for kontinuerlig Undervisning, vi maatte have, om vor Tid helt skulde kunne udnyttes i det aandelige Livs Tjeneste. Vi er nu naaet dertil, at den Dag vort Arbejde sluttes i de mange Byer Landet over og snart i Udlandet med, fortsætter det praktisk taget med det samme ved Klint. Ustandseligt er vi nu i direkte Kontakt med Mennesker og har dermed faaet et af vore mest brændende Ønsker opfyldt.

Sommerens Arbejde er endt for vort Vedkommende. En dygtig Stab af Medarbejdere ved Klint har nu overtaget de fleste af vore Funktioner der, og vi kan atter helt hellige os den Undervisning, der betyder saa meget for os. Vort Arbejde er ved at tage endelig Form nu, en Form som inden længe vil blive yderligere udbygget, idet det er Martinus Hensigt, saasnart han er færdig med Livets Bogs fjerde Bind, at lade Kosmos genopstaa som et stort og indholdsrigt Tidsskrift i Stedet for som nu, hvor det paa det nærmeste fungerer som Omslag for Stoffet til Livets Bog. Med denne Nyordning af Bladet har vort Arbejde naaet en vis Afrunding. Men nye Opgaver vil bestandigt tone frem indenfor dette meget levende, aandelige Omraade, derfor har jeg betitlet denne lille Artikel "Milepæle"; thi tro endelig ikke, at de to, jeg her har skildret og om hvis Nødvendighed der ikke bør herske Tvivl, i sig selv udtrykker andet end en uhyre beskeden Begyndelse af en Række, der fortoner sig langt ind i vore egne kommende Liv. Men Begyndelsen er nu gjort. Og at have oplevet deres Skabelse og Tilsynekomst er i Virkeligheden et langt større Eventyr, end de fleste af os fatter.