Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1944/2 side 7
Meddelelser.
Foredrag af Martinus.
Søndagene den 12. og 26. Marts og 16. og 30. April Kl. 14 i Bureauets store Sal.
Efter at Udgangsforbudet nu er ophævet har vi igen kunnet indføre normal Undervisning. Foredragene fordeler sig derefter som følger:
København:
    E. Gerner Larsson:
    Mandag Eftermiddag Kl. 15. Hold for Viderekomne.
    Tirsdag Kl. 20. Hold for Viderekomne.
    Onsdag Eftermiddag Kl. 15. Nye Deltagere.
    Torsdag Kl. 20. Nye Deltagere.
    Hveranden Mandag og Fredag Kl. 20: Medarbejderhold.
    Hveranden Lørdag Kl. 20: Underholdning for samtlige Studiekresdeltagere i den store Sal.
Provinsen.
    Mogens Munch.
    Roskilde: Torsdag d. 9. Marts og Torsdag d. 23. Marts (Afslutning).
    Rungsted: Onsdagene d. 1, 15. og 29. Marts. 
Lørdag Aften d. 5. Februar fyldtes Bureauets store Sal til Trængsel af et forventningsfuldt Publikum. Aftenens Program hed: "Kosmos Feriekoloni i Film og Farver" og fik meget stor Sukces. Efter at Gerner Larsson i korte Træk havde skildret Koloniens Plan, Hensigt og Udvikling og illustreret sin Fremstilling med en Serie Farvebilleder, vistes Johannes Rasmussens morsomme Filmsoptagelse fra Koloniens daglige Liv. Efter Filmen vistes en Række dejlige Farveoptagelser fra Kolonien. Især gjorde en Række pragtfulde Børneoptagelser stor Lykke. Trist kun at vi bagefter maatte meddele de mange Interesserede, at alle Feriepladser er optagne.
Lørdag Aften d. 19. Februar havde vi den store Glæde at kunne byde Forfatteren og Globetrotteren Holger Rosenberg og Frue velkommen til vor Aftenunderholdning for de samlede Studiehold. Som ved den foregaaende Lørdagaften, havde vi ogsaa til denne Aften maatte begrænse Adgangen, Salen kan desværre ikke rumme alle de, der ønsker at deltage, noget vi selv er meget kede af. Hr. Holger Rosenberg holdt et straalende Foredrag om "Lykkelige Mennesker paa smaa Solskinsøer" og ledsagede det med nogle aldeles pragtfulde Farvebilleder. Fra Nordens kolde Zoner var vi med eet flyttet ned til Stillehavets Lys og Varme, ned til Mennesker som, ihvert Fald dengang Hr. Rosenberg besøgte dem, levede hinsides den nuværende Krigs Rædsler. Foredraget, der blev fulgt med en til Tider aandeløs Spænding, hilstes med et stærkt og hjerteligt Bifald, – det var en dejlig Aften! Som Svar paa mange Forespørgsler kan vi meddele, at Hr. Holger Rosenberg har lovet at være vor Gæst en anden Lørdagaften, noget vi paa Forhaand siger ham Tak for!
Lørdag Aften d. 4. Marts bliver der paany Underholdning for de samlede Studiekrese. Med Hensyn til denne Aftens Program henvises til Opslag i Hallen. Adgangen er fremdeles gratis, men vi maa bede enhver, som ønsker at deltage, forud at anmelde sin Deltagelse.
Lørdag d. 18. Marts slutter denne Sæsons Underholdningsaftener. Angaaende denne Aftens Program maa ligeledes henvises til Opslag i Hallen.
I det sidst udkomne Nr. af Vegetarisk Tidsskrift findes en Meddelelse om, at vegetarisk Forenings Medlemmer sandsynligvis vil kunne faa Ferieophold i Kosmos Feriekoloni til Sommer. Da vi først fik Meddelelse om disse Planer, samtidigt med at det Nr. af Bladet, hvori Meddelelsen staar, blev afleveret til Postvæsenet, var vi jo afskaaret fra at kunne meddele evt. Interesserede, at vi, hvor gerne vi end vilde, er helt ude af Stand til at imødekomme noget Ønske i den Retning.
Paa Opfordring af Formanden for Vegetarisk Forening, har Gerner Larsson lovet at holde et Foredrag om Kolonien for Foreningens Medlemmer. Saavidt vides vil Foredraget, der ledsages af Farvebilleder, blive afholdt d. 15. Marts i Kvindelig Læseforening. Evt. Interesserede vil kunne faa øvrige Oplysninger ved Henvendelse her til Bureauet.
Som det fremgaar af ovenstaaende Studiekresplan, er der blevet dannet en Studiekres i Rungsted. Initiativet hertil er udgaaet fra Hr. Arkitekt Lüttichau, Rungsted. Det første Møde afholdes d. 1. Marts, hvor Mogens Munch, der skal lede Kresens Undervisning, holder et indledende Foredrag.
Hr. Sparekassefuldmægtig Viggo Gaarde, Odense, havde stor Glæde af sin Foredragsrejse til Aalborg, Aarhus, Horsens og Vejle. Fra samtlige Byer har vi modtaget begejstrede Breve. Det bliver næppe sidste Gang Hr. Gaarde begiver sig ud paa Foredragstourne. Ogsaa Odense, Hr. Gaardes "egen" By, fik Foredrag, som blev modtaget med stor Glæde, – vi tør roligt sige, at begge Sider af Storebælt føler sig dybt taknemmelige!