Ældre Kosmos og Kontaktbreve

I Sammenligning med Billedkunsten vil Arkitekturen paa Grund af sin nære Tilknytning til Dagliglivets elementære Krav i væsentlig Grad være materielt indstillet, men i sin Refleksvirkning med den nye Verdensimpuls' førende Energiformer, vil Arkitekturen i Grundprincippet følge parallelt med Kunsten, idet den fremviser en tydelig Udvikling fra et mere materielt betinget Plan hen imod et mere aandeligt betinget Plan og vil saaledes give os et yderligere Bevis for Menneskehedens Udvikling fremad og opad.

For at kunne iagttage dette Princips Udvikling og gøre vor Tids Brydning af Begrebet "smukt" til Genstand for en objektiv Betragtning, vil det være formaalstjenligt for os at kaste et Blik tilbage og i ganske korte og grove Træk at analysere Bygningskunstens Udvikling under den gamle Verdensimpuls' Indflydelse, for derigennem at søge at konstatere, hvilken Paavirkning der er mest karakteristisk og fremtrædende, hvilke Tendenser, der er mest dybtgaaende, og hvad der yder mest Tiltrækning for Menneskene under den gamle Verdensimpuls' Kulminationsomraade.

Da den gamle Verdensimpuls hovedsagelig virkede som en Stimulering af Modtageligheden for Følelsesenergi, og Følelsen indenfor Bygningskunsten viser sig i Bygningernes materielle Udsmykning eller Detaillering, maa vi altsaa for at iagttage den gamle Verdensimpuls' Virkninger særlig have vor Opmærksomhed henvendt herpaa.

Ligesom de store kosmiske Verdensimpulser udgør Rytmer i endnu større Impulser, optræder hver enkelt Verdensimpuls i mindre Rytmer, begyndende med svage Virkninger, der underminerer den tidligere Verdensimpuls og som stadig rytmisk vokser i Styrke, indtil Kulminationspunktet naas, hvorefter den aftager i samme Forhold, som den paafølgende Verdensimpuls' Rytmer eller Bølger gør sig gældende.

Dette Princip kan man følge ved al Udvikling, det er universelt, og paa det Omraade som vi her behandler, nemlig Bygningskunsten, giver det sig tydeligt til Kende i de vekslende Stilarter.

Da den gamle Verdensimpuls som sagt hovedsagelig betød en Følelsesfornyelse, gav den sig følgelig særlig til Kende paa de Omraader, hvor Menneskenes Følelseslegemer i Forvejen havde den højeste Udvikling, nemlig paa det religiøse Felt, og dette maatte saa igen for Bygningskunstens Vedkommende navnlig give sig til Kende i de Bygninger, der stod i Forbindelse med Religionen – altsaa Kirkerne. Men da Følelsesenergien i sin Natur er en absolut Kontrast til den materielle Tyngdeenergi, forekommer det ganske naturligt, at denne Følelsesfornyelse vilde være forholdsvis længe om at forbinde sig med og befrugte et relativt materielt Felt som Bygningskunsten og virkelig give dette et Præg af noget ganske nyt.

Vi ser da ogsaa, at den gamle Verdensimpuls' første Rytmer indenfor Bygningskunsten her i Europa, nemlig den oldkristelige Stil omkring Aar 300 og den efterfølgende byzantiske Stil omkring Aar 500 hviler i væsentlig Grad paa allerede tidligere givne Principper og faktisk kun var en Videreførsel af den romerske Bygningskunst med tydelig orientalsk Paavirkning.

Den efterfølgende Rytme – den romanske Stil – der udviklede sig ca. Aar 1000, er ligeledes i sit ydre Grundprincip i høj Grad endnu paavirket af den romerske Kultur, og saa langt som hertil har den gamle Verdensimpuls i Virkeligheden kun endnu i forholdsvis ringe Grad formaaet at give Bygningskunsten sit absolutte Særpræg, i hvert Fald sammenlignet med Virkningerne indenfor moralske og religiøse Omraader.

Først med den efterfølgende Rytme – den gotiske Stil – der særlig blomstrer omkring Aar 1200, begynder i Virkeligheden den gamle Verdensimpuls' nye Principper at faa Overtaget indenfor Arkitekturen. Den mægtige Følelsesimpuls inkarnerer i det fysiske Materiale. Det tidligere tunge, mørke og massive Præg viger Plads for Lethed, Ynde og Festglæde. Den jævne og usmykkede Murflade bliver splittet af farvestraalende Spidsvinduer, bliver opløst i Stræbepiller og Støttebuer, en vældig Udløsning af en ny kunstnerisk Skaberkraft former de kendte ranke, himmelstræbende Taarne og Spir, forsirede med Figurer og Billedhuggerarbejder. Indenfor den gotiske Stil naar Trangen til at udsmykke op paa et fremragende Stade.

Efter en kraftig Udløsning følger automatisk en Reaktion, og dette bliver vi ogsaa Vidne til her. Man vender naturlig i Tendensen tilbage til de gamle romerske enkeltformede Motiver, og Renæssancen – Genfødelsen – skabes. Denne Bygningsform bliver dog efter Tidens og Klimaets Behov efterhaanden temmelig varieret i de forskellige Lande. Særlig i den nordeuropæiske Renæssance mister den en stor Del af sit tidligere enkle Præg og giver mere og mere efter for den gamle Verdensimpuls' stadig voksende Indflydelse, og sluttelig ender den i en Form, der paany udviser en stærk stigende Tiltrækning eller Tendens til Forsiring og ydre Udformning af Bygningsmaterialet.

Den paafølgende Rytme giver sig Udtryk i Barokstilen, hvis største Udfoldelse ligger omkring 1600–1700. Her ser vi igen et Resultat af Verdensimpulsens vældige Følelsespaavirkning, idet Barokken sværmer for det suggestivt kolossale, for det mægtigt virkende. Den viser sig i en storslaaet Udfoldelse af voldsomt overlæssede Prydelser, en tiltagende Fordybelse i fysiske Detailler og i en umaadeholden Pragt baade i Farver og Former.

I Barokstilen og dens Efterfølger Rokokoen, hvilken sidstnævnte dog navnlig gør sig gældende ved den indre Udsmykning af Rummene i en endnu mere straalende og uregelmæssig overlæsset Karakter end Barokken, kulminerer den gamle Verdensimpuls' Virkninger indenfor Bygningskunsten. Her naar Følelsen sit højeste Punkt i Udfoldelsen af fysisk Skabelse ved en storslaaet Koncentration og en begejstret Skaberglæde indenfor det fysiske Materiale.

Efter denne Kulmination ser vi, at det ikke bliver muligt at skabe nogen ny betydende Stilart. Vi bliver Vidne til, at man lige op til Nutiden stadig benytter sig af de gamle før anvendte Ideer og Metoder, hvorledes man i Flæng anvender Romansk Stil, Gotik, Renæssance og Barok uden at kunne naa op til at fremkalde noget specielt nyt. Udviklingen har med al ønskelig Tydelighed vist, at den gamle Verdensimpuls i dette Felt, i Lighed med det religiøse, har udløst sin Inspirationskraft og følgelig ikke længere er i Stand til at inspirere Bygningskunstnere i nogen højere Grad. Vi ser, hvorledes Menneskeheden netop gennem denne sluttelige Repetition af alle de kendte Stilarter saa at sige "fordøjer" den Næring, den modtog gennem den gamle Verdensimpuls og saaledes kommer til at staa aaben og moden for Modtagelsen af en ny og højere Form for Næring gennem den nye Verdensimpuls.

Vi har saaledes set, at den gamle Verdensimpuls' Kulmination indenfor Arkitekturen fandt Sted indenfor Gotikken og Barokken. Vi har set, at de mest fremtrædende Tendenser indenfor disse to Stilarter er at udsmykke Bygningerne med en Overdaadighed, der set fra vort nuværende Standpunkt næsten virker som en Protest mod al sund Sans.

Men at udsmykke Genstande overdaadigt, er jo det samme som at koncentrere en Mængde i Virkeligheden unødvendigt fysisk Arbejde herpaa blot for en tilsyneladende Skønheds Skyld, og at finde dette tiltalende eller smukt, er altsaa det samme som at udvise Kærlighed til den fysiske Materie. Men i samme Grad som man udviser Kærlighed til den fysiske Materie, i samme Grad svækkes Kærligheden til de levende Væsener. Det vil med andre Ord sige, at et Skønhedsbegreb, der hviler paa en Tendens til at udforme Genstande med et ganske overflødigt fysisk Arbejde kun kan blive ved med at være et Skønhedsbegreb, saa længe Individerne endnu ikke behersker deres Begær eller Tiltrækning til fysisk Materie eller til Skabeprincippets mørke Udstraaling, og saalænge Tiltrækningen til Skabeprincippets lyse Udstraaling eller Individernes Kærlighed til Medvæsenerne endnu kun er i Fostertilstand.

Altsaa kan Bygningskunstens Facer give os et Bevis for, at Menneskene indenfor dette Felt under den gamle Verdensimpuls' rytmiske Udfoldelse stadig har været underkastet en stærk Tilknytning eller Tiltrækning til fysisk Arbejde og saaledes i væsentlig Grad har været indstillet paa at udløse deres Følelse i Forarbejdning af den fysiske Materie. Vi kan nu paa Basis af dette drage en Sammenligning med den nye Verdensimpuls' Bygningskunst i en følgende Artikel.