Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Som Kosmos Læsere vil vide, indrettedes der paa Livets Bog's Bureau i Efteraaret et Lokale til Brug for Studiekresarbejdet i København. Samtidigt ændredes Undervisningsformen fra at være Foredrag for et stort, samlet Hold til at blive Foredrag for en Række mindre Hold, ialt fem. Undervisningsaftenerne har Vinteren igennem været fra Mandag til Torsdag samt Onsdag Eftermiddag. Da de to Trediedele af Sæsonen nu er forløbet, vil det maaske interessere en og anden Læser af Bladet at erfare lidt om, hvorledes Arbejdet Vinteren igennem er gaaet, og hvilke Erfaringer, der er gjort. Opdelingen af det store Hold skete efter et personligt Ønske hos mig selv. Efter adskillige Aars Undervisning stod det mig klart, at jo mere intim Forbindelsen mellem Leder og Deltager kunde blive, desto større Udbytte vilde begge Parter faa. Med det Kendskab, jeg i Forvejen havde til tidligere Aars Deltagelse, satte jeg Maksimumsgrænsen for Deltagerantallet paa hvert Hold til 30 og mente dermed at have skabt en Margin, som ikke vilde blive overskredet denne Vinter. Man maa jo her huske, at der er Forskel paa at overvære nogle enkelte Foredrag og saa binde sig til en ugentlig Undervisning i syv Maaneder. Ganske vist lyder Kravet kun paa, at man skal tegne sig for een Maaned, men Lederens Plan maa jo være tilrettelagt for hele Sæsonen, som jeg regner fra ca. 15. September til ca. 15. April. Til min store Glæde blev samtlige Hold praktisk talt overtegnet med det samme. Af praktiske Grunde blev Deltagerne delt i to Grupper, af hvilke den ene havde deltaget før, medens den sidste dels bestod af tidligere Deltagere og dels af helt nye. Undervisningen af den første Gruppe bestaar i en fra tidligere Vintre fortsat Gennemgang af Livets Bog II Del, medens Undervisningen af den sidste Gruppe dels bestaar af Besvaring af Spørgsmaal, dels af selvstændige Foredrag over givne Problemer, ledsaget af Lysbilleder (Symboler). Takket være en meget forstaaende Indstilling hos Direktøren for Statens Filmscentral, Hr. Thomas P. Hejle, fik vi allerede først paa Sæsonen Tilladelse til, hvor vi havde Brug derfor, at anvende de videnskabelige Film, som Statens Filmscentral raader over. At vi hermed fik et længe næret Ønske opfyldt, behøver jeg vist kun at antyde. Saaledes er da i Korthed Rammen om det Arbejde, der baade her og i Provinsen nu gaar ind i sit niende Aar, – men Væksten, Indholdet?

Medens jeg vil overlade det til Lederen af Undervisningen i Provinsen, Ingeniør Mogens Munch, selv i en senere Artikel at skildre Vilkaar og Vækst i hans Arbejde i de snart mange Byer, hvor han har sin Gang, skal jeg her kun skildre mit Indtryk af Arbejdet paa ovenfor nævnte fem Hold her i København. Opdelingen af det store Hold i mindre Krese vakte straks stor Glæde. Min Opfattelse af, at en stor Forsamling "trykker" den Enkelte, holdt Stik. Det er rigtigt, at der i store Forsamlinger kan opstaa en Stemningsbevægelse, som kan rive den enkelte Tilhører voldsomt med, men det er jo ikke netop den Stemning, man søger oparbejdet indenfor en Sag, der sætter den personlige Selvbeherskelse som sit fornemste Maal. Paa mindre Hold kan man komme i Kontakt med hinanden. Man oplever her den "Hygge", det er at kende hinanden og vide, at man igen i næste Uge skal møde et venligt Smil fra den og et hjerteligt Haandtryk fra den, – kort sagt, der opstaar ret hurtigt den "Hjemmefølelse", der i Virkeligheden er Forudsætningen for netop Martinus Arbejdes Vækst. Opfatter man Begrebet Kultur som et Sammenspil mellem Hjerte og Hjerne, mellem Følelse og Intelligens, forstaar man ogsaa, at det er Udtryk for manglende Viden om Livet at ignorere den os iboende Trang til at vide, hvem det er, man sidder ved Siden af, kort sagt, hvem man omgaas. For mig selv har Skabelsen af en kærlighedsfyldt Atmosfære indenfor Studieskresarbejdet altid været det centrale. At jeg her ved "kærlighedsfyldt" ikke forstaar noget sentimentalt Føleri, ved enhver, der kender mig. Martinus kosmiske Analyser ligger, rent humant set, paa et saa højt Plan, at Spørgsmaalet om den Enkeltes Tilegnelse af dem i allerhøjeste Grad er afhængig af baade Vedkommendes egen kærlige Indstilling og af den Atmosfære Undervisningen foregaar i. Studiekresarbejdet har da ogsaa igennem alle svundne Aar været bekendt for sin gode "Aand", for sin behagelige Atmosfære. Men i hvor høj en Grad det at dyrke og kultivere denne Aand kan sætte Frugt, ja, derom vidner Holdenes stærke Vækst i den forløbne Del af den nuværende Sæson. Thi medens samtlige fem Hold ved Sæsonens Begyndelse forholdsvis hurtigt blev overtegnede, altsaa samlet naaede 150 Deltagere, er hvert Hold i Vinterens Løb vokset saa meget, at det samlede Antal Deltagere paa samtlige Hold nu er oppe paa ca. 230, hvilket i Virkeligheden er ensbetydende med, at Arbejdet under de paa Bureauet givne Forhold forlængst har sprængt sine Rammer. Der er for mig ikke den mindste Tvivl om, at Aarsagen til denne glædelige Vækst er den gode Aand, hver enkelt Deltager fuldt bevidst har været med til at frembringe. Den enkeltes Længsel efter baade at tilhøre og repræsentere en højere Aandskultur har her fundet sit smukkeste Udtryk. Paa hvert eneste Hold er jeg Vidne til en Hjertelighed, Deltagerne indbyrdes, som jeg kun har mødt faa Steder, og som i sig selv er Vidnesbyrd om det stærke Fundament, hvorpaa Martinus Arbejde hviler. Uden Medlemskort og Love, uden anden Tilknytning end en absolut Fællesinteresse for Undervisningsgrundlaget, vokser den over Livets Bog skabte Skole støt og sikkert frem imod den Dag, hvor den i Kraft af egen Bæreevne befinder sig under eget Tag. Thi lige saa sikkert som jeg følte, at den direkte Undervisning maatte foregaa paa Hold, hvis Deltagerantal var begrænset, ligesaa overbevist er jeg om, at hele dette efterhaanden store Arbejde først naar sin virkelige Afrundethed den Dag, de samlede Hold een eller to Gange om Maaneden kan mødes med Martinus selv til Foredrag, hvis Indhold paa Grund af hver enkelt Deltagers Forstudium vil kunne ligge paa et endog meget højt Plan. Med ham selv som Midtpunkt vil vi da her være stillet overfor en Skole, hvis Formaal ene er dette: igennem de kosmiske Analyser at bibringe enhver, der søger den, den Viden om sig selv, der er al virkelig Kulturs sande Fundament. At Tanken om en saadan Skole i flere Aar har været levende, ved jeg. Studiekresarbejdets stærke Vækst, der gør det umuligt til næste Vinter at fortsætte under samme Forhold, har nu gjort denne Tanke aktuel. Hvor nær Virkeligheden vil lade os komme den drømte Løsning, ved jeg ikke, men derimod ved jeg, at et mere levende Bevis for de kosmiske Analysers Evne til at sprede Lys og Varme end Studiekresarbejdets stadige Vækst og høje Mødeprocent findes ikke. I en Tid, der er mere unormal end nogen Sinde, mere mørk og haard, skænker Studiet af disse Analyser alle de, der søger at tilegne sig dem, den Fred i Sindet og den Forstaaelse af alt det, vi oplever omkring os, uden hvilken Overbevisningen om en kærlig Guddoms Eksistens simpelthen vilde være en Umulighed.