Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Paa alle Omraader af Menneskehedens Bevidsthedsliv gør den nye Verdensimpuls' Virkninger sig gældende. Fra Aar til Aar spores en stedse stigende Forvandling af tidligere vanemæssigt bundne Begreber og Synspunkter, og denne Forvandling sker i saa hurtigt et Tempo, at man næsten fristes til at være af den Mening, at Udviklingen ikke mere former sig som en Evolution, men snarere vil kunne betegnes som en Revolution.

Et af de Omraader, hvor man med Rette synes at kunne betegne Udviklingen som revolutionær, er Kunsten, navnlig Male- og Tegnekunsten, hvilket jeg i denne og en følgende Artikel vil prøve at belyse nærmere. Netop denne Kunstarts Præstationer er ofte nu et Stridens Æble, idet mange Mennesker slet ikke fatter denne Kunstart eller dens indre Begrundelse, og det er forøvrigt ganske rimeligt, at en Menneskehed, der igennem mange Slægtled har betragtet den nu klassiske Kunsts Mesterværker som Idealer for kunstnerisk Skabelse, ofte har overmaade vanskeligt ved at forlige sig med, endsige forstaa den moderne Kunsts Udøvere og den Form for Kunstfornyelse, man i vor Tid bliver stillet overfor hver Dag i Form af Malerier, Dekorationer, Reklametegninger eller lignende.

En af de Faktorer, som vanskeliggør en objektiv Betragtning og en deraf følgende virkelig Forstaaelse, er den, at man som Regel er tilbøjelig til at betragte den moderne Kunst som en fuldt færdig Nyskabelse indenfor Kunsten, medens man kun i ringe Grad erkender den virkelige Sandhed, nemlig at den endnu kun er et famlende Begreb, en usikker Søgen i underbevidste Sanseomraader. Den moderne Kunst er kun et Overgangsled mellem to af Kunstens Kulminationsperioder og kan i sine første Stadier, som vi netop oplever i vor Tid, snarere karakteriseres som en Sprængning af den klassiske Kunst, end som en ny selvstændig positiv Kunst. Kunstnerne har forladt tidligere Tiders Idéverden og prøver nu, til Tider møjsommeligt, til Tider ad Omveje, at bryde sig nye og ubetraadte Baner. Den moderne Kunst har frigjort sig fra den tidligere Kunsts Love og Regler, men den Frihed den derved har skabt sig, har den endnu kun i ringe Grad lært at udnytte.

Den klassiske Kunst, hvis Idéer iøvrigt endnu maa siges at være dominerende ihvertfald for det ældre Slægtled, maa i sin Natur karakteriseres som tilstræbende en saa naturtro som mulig Afbildning af det fysiske Objekt og udviser følgelig et Begær efter at gøre dette saa vidt muligt "levende", og man maa jo ogsaa erkende, at Fortidens Mestre har naaet vidt i denne Henseende. Karakteristisk for den klassiske Kunst taget som Helhed er ligeledes den Interesse, ja man kan vel endog sige den Forkærlighed, Kunstnerne har haft for at afbilde selv de mindste og ubetydeligste Detailler og i det hele taget for en minutiøs Gennemarbejdning af Enkelthederne.

Men da Menneskene er under en stadig Udvikling fra en lavere til en højere Tilstand, fra en grovere materiel Oplevelse af Livet henimod en finere aandelig Oplevelse, vil dette have til Aarsag, at det rent fysiske ikke længere bliver i den Grad væsentlig og ikke længere besidder den samme Tiltrækning for Menneskene som i tidligere Tider. Da samtidig Intelligenslegemet hos Menneskene er i begyndende stærk Udvikling, og de i udstrakt Grad er begyndt at anvende dettes Organer i deres daglige Liv og Færden, vil deres Syn paa, hvad der repræsenterer Kunstnydelse, ogsaa gennemgaa en tilsvarende Udvikling. Den voksende Intelligens kræver mere og mere at faa selve Kærnen i et kunstnerisk Motiv gengivet eller belyst, og følgelig vil Sansen for Udarbejdelsen af Detailvirkningen forringes og miste en stor Del af den Omhu, man før lagde for Dagen ved dens minutiøse Udførelse.

En Kunstner, der er paavirket af disse aandelige Kræfter, som repræsenterer Skabeprincippets nye Impuls, vil søge at give Udtryk for sine Følelser og Forestillinger gennem en Fremhæven af det, der syntes ham vigtigt og en Underordning af det, der forekommer ham mindre væsentlig, men da nu den rent tilsyneladende fysiske Afbildning, netop paa Grund af den stigende Udvikling og fremspirende Intelligens, ikke længere vil forekomme ham saa væsentlig, medens derimod en mere aandelig Opfattelse bliver tilstræbt, vil dette foraarsage, at der indenfor Kunsten mere og mere udvikler sig en stigende Neglisering af de fysiske Detailler, og Sansen for den klassiske Kunsts Idealer vil dermed begynde at degenerere.

Kunstens nuværende Løsrivelse fra de traditionsmæssige Regler har bevirket, at den har vundet en Frihed og et Raaderum i Udtryksmidler og Udtryksformer, som tidligere var ganske utænkelig. Vi ser hvorledes den moderne Kunstner higer efter at give Udtryk for noget, der ligger højere end den almengældende fysiske Tilsyneladenhed, hvorledes han gennem Forenkling eller sammenkomponerede Farveflader søger at give Udtryk for nye Rumforhold og Farvesammensætninger. Gennem en ofte udtrykt total Foragt for Perspektivitet, er det ligesom Kunstneren søger at ane noget om det, der ligger bag ved de fysiske Former, søger at give Beskueren en Følelsesoplevelse af det Videnskaben allerede intelligensmæssig har stadfæstet, nemlig at fysiske Ting eller Tilstande ikke er som de synes at være. Vi ser hvorledes Kunstneren prøver paa at fæstne en Stemning ved en Form- og Farvekomposition – og han bliver naturligvis vanskelig forstaaet af sine Omgivelser, men hans Forsøg viser dog en dæmrende Idé om at give Udtryk for de aandelige Udstraalinger, der fra Omgivelserne paavirker hans følsomt indstillede Sind, der, netop fordi det langt overvejende er følelsesmæssig indstillet, er i Stand til omend ubevidst at føle disse Udstraalinger, altsaa et Skridt henimod en Aandeliggørelse af Kunsten.

Endvidere ser vi, hvorledes man – navnlig i Reklametegninger – afbilder fysiske Realiteter som Lyd- eller Lysbølger, der igen vil være et Eksempel paa, at man ikke længere holder sig til det, der kun kan "ses".

Vi vil nu kunde begynde at se den Udvikling af Kunsten, der har fundet Sted indtil nu. Vi har set hvorledes den udvikler sig fra et Plan, hvor der lægges stor Vægt paa de fysiske Tilsyneladenheder og til et Plan, hvor det grove fysiske bliver underordnet og mere og mere erstattet af et Forsøg paa Gengivelser af finere fysiske og begyndende endnu ubevidst sansede overfysiske eller aandelige Realiteter. Den moderne Kunst er saaledes paa Vej hen imod at udtrykke det aandelige i Objektet som Hovedmotiv paa Bekostning af den materielle eller fysiske Form. Men da Menneskene indenfor aandelige Omraader i Tilværelsen endnu staar saa at sige ganske uvidende og famlende, er det da ganske naturligt, at de første Forsøg indenfor en Retning som denne ogsaa bliver primitive og usikre og vil forekomme de fleste Mennesker uforstaaelige.

Men skønt den moderne Kunst saaledes endnu er i sin spæde Vorden, kan den dog gennem de Retningslinier, den viser os, gennem sine bærende Idéer give os et Fingerpeg om Fremtidens Kunst, og jeg vil i en følgende Artikel komme tilbage hertil og forsøge at give et Omrids af ovennævnte Princippers videre Udvikling i Fremtiden.