Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Det fortælles om Jesus, at da han helbredte en døv, gjorde han det ved at udtale ordet: Effata! Det betyder – luk dig op! Den samme magiske formel kunne man føle sig fristet til at bruge på de steder i verden, hvor det hele er gået i hårdknude.

I dette nummer af Kosmos fortæller Martinus om "det onde" og dets årsag. Som det fremgår af hans artikel, bunder "det onde" i uvidenhed, en slags døvhed og blindhed over for omverdenen.

Vender vi os mod den aktuelle situation i eks-Jugoslavien, er det tydeligt, at alle parter har ret. De vil nemt kunne bevise det. Men vi genfinder her den samme døvhed og blindhed for andres beviser. "Det onde" fejrer da også sin triumf på ruinerne af et land i borgerkrig.

Man kan blive trist til mode, når man ser hvilken rolle det internationale samfund spiller i denne sammenhæng. De 25.000 FN-soldater må nøjes med at indgyde ro, stabilitet og god vilje i området. De må finde sig i, at lastbiler med kostbar nødhjælp må aflevere en pæn portion til den ene part, for at slippe igennem til den anden, der er indespærret og helt afhængig af hjælpen. Og FNs svaghed møder ikke beundring nogen steder i landet.

Imens venter verden på fred. Den ene aftale afløser den anden. Politikerne slås om kommaer og bisætninger. Og for hver dag vokser flygtningestrømmen og antallet af ofre.

Men krigen undgår ikke at ætse sit mærke i disse mennesker, vække deres sanser, åbne for syn og hørelse. Noget tilsvarende sker for verdenssamfundet. Også det åbner sig. Alle forstår nu, at FN er for svagt, det må have mere magt for at kunne sætte sig i respekt.

Set i den sammenhæng er verden ikke af lave. Den er i strålende udvikling. En dag vil vi kunne se det hele som en rigtig solskinshistorie, således som Olav Johansson fortæller den. Vi vil tilgive disse krigere og deres forelskelse i en ide om en nation og dens territorium. Og de vil selv optræde som gode borgere i det internationale samfund. Walter Christiansen beretter meget apropos om forelskelsens eventyrlighed og virkelighed.

Men vigtigst for os mennesker er følelsen af, at vi opfylder en mening. I modsat fald vil vi klæde os i uniformer og flokkes om "sandheder", der provokerer og skaber splid. Daniel Palmgren fremhæver i sin artikel hverdagens betydning, sammenhængen og meningen med den.

I dette nummer af Kosmos fortæller Selma Lagerlöf en historie, hvor "det onde" spejles i et barns øjne og bliver glorværdigt, mens "det gode" forskrækker og vækker afsky. Den historie er taget med for at vise os selv og vore læsere, at man gør klogt i ligesom Martinus at sætte citationstegn omkring "det onde". Ikke for at fremhæve det, men for at fjerne dets brod.

Mennesker, der vil skabe fred i verden, må aldrig glemme at se den også gennem krigerens øjne. Problemerne løses ikke ved at gøre sig selv blind og døv. Effata!