Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Tænk, sagde Mollis veninde drømmende. Når vi bliver kosmisk bevidste væsener og ikke længere behøver at fødes som spædbørn, men har evnen til at materialisere og dematerialisere os, og lidt efter lidt holder op med at inkarnere i fysisk materie, så er vi ikke kvinder mere, men er blevet helkønsvæsener.

– Hvad! råbte Molli. Skulle hun nu fratages sit kvindelige køn! Hende der var så stolt over at være kvinde.

I går da hun havde sin korte minikjole på, var der adskillige af drengene, der havde piftet efter hende. Sådanne små fornøjelser ville hun ikke undvære.

– Alt bliver meget bedre. Det er ikke meningen, vi kun skal favorisere én person, for parkærligheden vil blive udviklet til alkærlighed, så alle elsker alle. – Du vil blive overøst med kærlighed, sagde veninden til Molli.

Det lød nu godt, tænkte Molli, for var der noget i livet hun savnede, så var det kærlighed. Det måtte virke som i paradiset, at være så elsket og få al den kærlighed i ubegrænsede mængder.

– Det er netop det, det er! ivrede veninden med ekstatisk stemme. Men det er ikke en forelskelse med ejerfornemmelse, jalousi, egoisme og selviskhed, men den uselviske næstekærlighed der kun giver og giver uden at kræve noget til gengæld.

– Tager det lang tid inden vi når dertil? spekulerede Molli på.

– Ud over opholdene mellem de fysiske inkarnationer, tager det nogle århundreder eller måske nogle tusinde år, da vi alle sammen står på forskellige udviklingstrin. Kjolemoden vil ændre sig mange gange inden. Men hvis man begynder at arbejde med sig selv og bliver mere hjælpsom og kærlig over for andre, behandler andre som man selv ønsker at blive behandlet og absolut ikke slår igen, hvis nogen kommer på den grimme tanke at slås, så skulle det kunne gå hurtigere. Men for at få kærlighed er man nødt til først at give, så man har noget at høste.

Det forbavser mig ikke, tænkte Molli. Intet er gratis her i verden. Molli syntes hun allerede var kærlig. Hun plejede at hjælpe gamle damer over gaden og bære deres tunge indkøbsposer, men nogle så så mistænksomme ud, som om de troede hun ville "rulle" dem. Hun blev nok nødt til, at finde en anden måde at vise sin hjælpsomhed på. – Hvad så med min hund? spekulerede Molli videre. Den ville hun gerne have med i paradiset.

– Den gennemgår en lignende udvikling også. Men eftersom den endnu ikke er kommet lige så langt i udviklingen som vi mennesker, tager det længere tid. Så er hunden ikke mere en hund med en tyngende fysisk krop, men har også gennemgået en forvandlingsproces og blevet et strålende kærlighedsvæsen. Der er en tilsvarende udvikling for planterne også.

Det var for meget af det gode! syntes Molli. Planterne kunne bare være planter. Dem bekymrede hun sig ikke om. Det var noget andet med hunden!

– Og mineralerne udvikler sig også!

Nu funderede Molli over, om ikke venindens fantasi løb af med hende eller hun måske havde misforstået det hele. Måtte sten nu ikke være sten?

– Nej, intet står stille. Alt er i bevægelse og i stadig forvandling. Mineralerne bliver til planter, planter bliver til dyr, og dyr bliver til mennesker, og udviklingen fortsætter til højere og højere dimensioner, gennem alle seks tilværelsesplaner i spiralkredsløbet.

– Hvordan så med maden på disse tilværelsesplaner? spekulerede Molli på. Nogen ernæring må man da skulle have?

– Ja, det bliver umoderne at spise kød. Det vil blive betragtet som ren kannibalisme. Efter en periode med vegetarisk føde, vil mennesket, i begyndelsen af det rigtige menneskerige, ernære sig ved dejlige saftige frugter. Vi bliver slankere og mere graciøse. Senere i udviklingen vil vi leve helt af luft, "ilternæring" og derefter af ren tankematerie.

Altså ingen slankekure i fremtiden! Ingen madlavning eller opvask! Lækkert, tænkte Molli, der havde undgået flødeskumskager hele måneden, for ikke at tage på. Ingen krige, sygdomme eller anden elendigheds elendighed. Molli begyndte at længes efter paradiset. Hvilket dejligt sted.

– Paradiset er ikke et sted, men en tilstand! Der findes ingen jord at gå på, da den åndelige materie består af stråler og bølger. Man behøver ikke køre bil eller bus for at komme et andet sted hen, men bare tænke sig hvorhen man vil, og hokus pokus, så er man der. Det handler om tankemæssigt at indstille sig på forskellige bølgelængder. Man kan endda besøge andre planeter, da afstand ikke eksisterer, og med tankekraft forme materien og skabe hvad man vil.

Det lød som science fiction. Molli kunne dårligt forestille sig det hele. Det var næsten lige så ufatteligt, som at få hunden til at forstå, at aktierne på børsen i New York var faldet.

Hvis det her var sandt, tænkte Molli, så var det helt fantastisk vidunderligt. Hun besluttede sig til at begynde, at studere de kosmiske analyser og se om veninden havde forstået det rigtigt. Under alle omstændigheder skulle hun være kvinde i mange liv endnu og køre rundt med det andet køn i deres flotte sportsvogne. Det var alligevel netop nu hun levede og blev fristet til at spise lækre flødeskumskager, selvom det føltes rart med fremtidsudsigterne om et dæmrende paradis, hvor alle elsker alle.

Oversætter: BA