Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser!

Som jeg allerede tidligere har berørt overfor Dem, vil "Åndsvidenskab for hvermand" i løbet af nogle måneder indgå i KOSMOS i bogform, hvorefter korrespondancebrevene vil antage en helt ny form, som jeg i nogle år har tumlet med ideen til. Det er jo nu engang således, at Martinus arbejde er et meget levende arbejde, hvor udviklingen ustandselig griber ind og ændrer billedet. Årsagen til, at "Åndsvidenskab for hvermand" skal ind i sagens hovedorgan, er dels den, at Martinus nu skal have arbejdsro til fuldførelsen af Livets Bog's sidste bind og dels, at dette stof fra såmange sider ønskes trykt i små bøger, som vi forhåbentlig vil kunne illustrere både med miniatureudgaver af Martinus originale symboler og med andet billedmateriale.

Personligt glæder jeg mig meget til denne forandring, der, selvom den kræver endnu mere skriftligt arbejde fra mig, så giver mig mulighed for at løse en opgave, jeg direkte glæder mig til at gå igang med. Det er nemlig tanken at dele de kommende korrespondancebreve i to afsnit. Eet i hvilket vi lader dagspressen, som jo i vor tid er livets fornemste "talerør", spille den afgørende rolle, og eet, i hvilket samtlige interesserede får lejlighed til at få deres private problemer løst. Sidstnævnte afdeling er faktisk meget påkrævet, idet vi så at sige dagligt får breve fra mennesker, hvis problemer nok angår dem selv, men også i allerhøjeste grad mange andre. Jeg morer mig i den forbindelse ofte over et spørgsmål, jeg en aften blev stillet overfor, og som i korthed gik ud på, hvad jeg egentlig foretog mig om dagen. Nå, spørgeren kunne naturligvis ikke vide, at vor tid her i huset år for år bliver hårdere og hårdere belagt. Sagens vækst har medført, at vi ikke alene modtager en meget stor post, af hvilken en ikke ubetydelig del alene angår private problemer, men at også mange mennesker direkte opsøger os for at få hjælp i tvivlsspørgsmål. Og godt således! At vi kan udføre dette arbejde gratis, skyldes jo udelukkende kulturfonden, der her giver os den fornødne frihed til virkeligt at søge at udføre et praktisk hjælpearbejde.

Men også den førstnævnte afdeling, håber jeg, vil få stor værdi, hvad vedlagte bilag gerne skulle understrege. Martinus har lært os begrebet "Kosmisk kemi" at kende, og det er denne lære, denne indsigt i tankeblandingsprocesserne, jeg gerne vil søge at anvende på de meddelelser, der via pressen ustandseligt skyller ind over os. Tag nu f.eks. vedlagte bilag. Betragt ansigterne – og sammenlign dem med situationen i verden. Vi ser her i virkeligheden "hovedtalentkernerne" i den nuværende "verdensregering". (Churchill må De tænke Dem til, – han spiller dog også en vis rolle her). På en måde ser mange af disse ansigter "rare" ud, men vær ikke i tvivl om, at hver eneste af disse personer uden skrupler af nogen art sætter deres navn under en dødsdom og sover roligt den nat, den bliver eksekveret! "Det skal de kunne", vil mange sige! Javel, men det forhindrer ikke os andre i at gøre vore tanker. Hele samlingen, uanset politisk kulør, fortæller en hel del om, hvad der snart står for døren. Officererne er på plads, spillet kan begynde! Ja, er måske allerede begyndt. Krigen har jo endnu ikke i vor tid, eller nogen anden overhovedet, nået sit absolutte nulpunkt. Time efter time segner mennesker af begge køn for kugler, affyrede af "forsvarssoldater" jorden over. "Angrebssoldater" findes jo ikke mere!

Tænk når man engang kan erstatte disse for flertallets vedkommende hårdt maskulint prægede ansigter, med menneskeansigter. Så bliver verden tryg at leve i og vore dage gode hverdage! Som det er nu, dirrer atmosfæren ustandselig, og alle lever vi mere i, hvad der kan ske, end hvad der sker!

Det er mit håb, at det skal lykkes mig igennem den ændrede korrespondanceafdeling, som formentlig vil træde i kraft omkring maj måned, at lære Dem at læse Deres avis for alvor. For avisen er andet og mere end en nyhedsbringer, den er også en dokumentator for sandheden i Martinus kosmiske analyser. Fremtidens kirke bliver ikke ved siden af livet, den bliver midt i livet eller der, hvor Guds røst uigendriveligt forkynder, at vor mentale vandring fra mørke til lys, ikke er en, der begynder engang i en tåget fremtid, men en, vi er midt i, og som den, der "har øjne", overalt vil kunne se, såvel som at den, der "har øren", tværs igennem døgnets larm kan høre en stille stemme, som roligt meddeler, at hvad der synes at være kaos, er de mikrokosmiske dele af Kosmos, af det urokkeligt lovbundne verdensalt, i hvilket end ikke "en spurv falder til jorden, uden at det er Guds vilje".

Med dette lille indblik i nogle af vore fremtidsplaner, vil jeg slutte dette brev med en hjertelig hilsen fra Martinus og samtlige medarbejdere her i huset!