Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser

Som De vil se, er dette korrespondancebrev noget usædvanligt derved, at det foruden mit eget brev indeholder et brev til Dem fra Martinus. Der gik temmelig lang tid, før vi hørte fra ham, så lang, at jeg næsten var begyndt at blive bange for, at han skulle være blevet syg deroppe. Den bekymring kunne jeg have sparet mig. Årsagen var den, at islændingene simpelthen havde taget ham på ordet, da han gav udtryk for ønsket om, at de ville bruge ham "mest muligt". Det gør de! Selvom de efterfølgende citater er taget fra mine personlige breve fra ham, mener jeg ikke at krænke nogen brevhemmelighed ved at lade Dem få indblik i det, han her skriver, – jeg synes ihvert fald, at hans ord også har bud til Dem. Martinus skriver: "Du må undskylde, at jeg ikke har kunnet skrive til dig noget før, men jeg er så umådelig optaget her. Folk ringer og beder om samtaler, ligesom man kappes om at køre mig ud at se Islands vidunderlige natur. Jeg har været ud at se de varme kilder, fra hvilke vi her i huset har dejlig centralvarme og varmt badevand. Jeg så drivhusanlæggene derude, og jeg har set de umådelige lavamarker, der strækker sig milevidt omkring Reykjavik.

I aftes (d. 11. sept.) holdt jeg det første foredrag. Det blev holdt i teosofisk samfunds hus. Da vi kom derned, var der aldeles overfyldt, og folk stod i kø langt nedad gaden for at komme ind, men måtte gå igen, da der jo ikke var plads. I aviserne idag står, at der var 180 mennesker i salen, medens der var ligeså mange udenfor, og som altså måtte gå igen. Vi må i hvert fald gentage foredraget i aften. Nu har man imidlertid lejet et af biografteatrene til de kommende foredrag", og i et senere brev: "Blot lige en kærlig livsytring til dig. Klokken er 5 morgen. Kl. 6 skal jeg ud på en 400 km, lang køretur til Akureyri. Jeg skal være der i 5 dage. Det er så meningen, at jeg skal flyve tilbage. Jeg er så optaget, at det næsten er umuligt for mig at få tid til at skrive, men der kommer et stort brev om mine oplevelser. Jeg har besøgt præsidentparret. Det var ualmindelig dejlige mennesker, som havde mange spørgsmål. Jeg har besøgt Ejner Jonssons museum og har det dejligt sammen med både kunstneren og hans frue. Han modellerer en buste af mig, når jeg kommer tilbage fra Akureyri".

Islands største blad "Morgenbladet" bragte straks efter Martinus ankomst et meget smukt interview, taget af den berømte islandske forfatter Kristmann Gudmundsson. Vi bringer dette interview i KOSMOS sammen med Paul Bruntons forord til den engelske udgave af bogen "Menneskeheden og verdensbilledet". Men en lille ting skal citeres her. Gudmundsson skriver: "Martinus modtager journalister meget kærligt, skønt man ved, at hjemme i Danmark har disse altid ladet, som om han ikke eksisterede". Jeg citerer denne udtalelse, fordi Paul Brunton, der ved sin afrejse blev interviewet af samtlige de store blade, var yderst forbavset over, at disse blade trods hans indtrængende anmodning overhovedet ikke nævnte, hvad der for ham var det vigtigste, at han havde tilbragt tre måneder i Danmark for at studerer Martinus. Han spurgte direkte interviewerne, om de ikke kendte Martinus, hvortil de svarede, at det gjorde de. Enhver få så tænke sit! Paul Brunton skal nu skrive en række artikler om Martinus i de store engelske og amerikanske blade, måske det efterhånden vil vække den danske presse til eftertanke.

– – – –

Om meget kort tid, den 1^ste oktober, begynder foredragene på Mariendalsvej. Vi har i år valgt onsdag aften, fordi så mange har bedt derom af hensyn til radioens torsdagskoncerter. Mandag aften den 6. oktober, to dage efter sin hjemkomst fra Island, står Martinus på studenterforeningens talerstol, og søndag den 12. oktober kl. 10 begynder han søndagsforedragene her på Mariendalsvej. Med hensyn til onsdagsforedragene, hvor hovedvægten i år vil blive lagt på stoffet i Livets Bog III-V, beder vi venligst interesserede anmelde deltagelse, da interessen synes at være så stor, at der kan blive mulighed for to hold. Da mit store kursus over Martinus åndsvidenskab netop er blevet færdigt i disse dage, og takket være en helt ny indbindingsmetode kan udkomme i to meget smukke bind, har vi besluttet, at samtlige de deltagere, der køber disse bind på rate, får onsdagsundervisningen gratis i denne vinter. Dette tilbud gælder også samtlige deltagere i Mogens Møllers studiekrese, samt foredragsdeltagere i Odense, som igen i denne vinter vil få Martinus som foredragsholder. (Alle oplysninger om dette spørgsmål fås ved henvendelse til bureauet).

Det er i år tyve år siden, den første studiekres over "Livets Bog" blev dannet. Selvom dette åremål, målt med evighedens målestok, er så ubetydeligt, at det måske ikke er omtale værd, så rummer det dog fødslen af den kim, der engang som et stort træ vil dække jorden med sin krone. År vil føje sig til år, men intet vil mere kunne standse endsige opløse det, som her blev skabt. Martinus' arbejde er en levende organisme, og den er nu så stærk og så vital, at enhver illusion om den som tidsbegrænset fænomen formentlig er bristet. I denne kendsgerning har vil alle lod og del, og på os hviler ansvaret for denne organismes stadige og sunde vækst. Mon vi tager dette ansvar smukkere end ved blot at gå igang og i kærligt fællesskab fortsætte vort studium? Jeg tror det ikke! Derfor vil jeg også slutte dette brev med en kærlig hilsen fra Mogens Møller og mig selv og et: På hjerteligt gensyn i kresene!