Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kontaktbrev 1952/2 side 1
København, den 25.1.1952
Kære læser!
Siden jeg sidst skrev til Dem, er der hændt det for vor fælles sag opmuntrende, at Martinus i februar-marts skal holde en række foredrag i Oslo om de emner, han har talt om i Studenterforeningen her i København. Gennem adskillige år har tanken om at skabe en kreds af interesserede i Oslo været fremme, idet vi allerede har adskillige venner deroppe. Mange forhold har imidlertid stillet sig ivejen. Disse er nu "bag os", og inden De får det næste brev, har Martinus holdt sine første foredrag for oslovitterne, – det bliver spændende at se, hvad det udvikler sig til.
Af andet nyt, som jeg tror vil glæde Dem, er der bl.a. det, at både Poul Brunton, den kendte engelske forfatter til "Bag Indiens lukkede døre" og præsidentparret for de teosofiske loger på Island, komm er til Kosmos Ferieby i sommer, for at studere Martinus verdensbillede, såfremt forholdene tillader det. På mange områder mærker vi nu, hvorledes Martinus arbejde trænger frem. Årenes slid begynder at sætte frugt, og vi må så småt forberede os på en stadigt voksende international "invasion" i feriebyen.
Dagene begynder nu at længes, og hvor mærkeligt det måske end kan synes Dem, er vi allerede igang med forberedelserne til den komm ende sommer, som vi her alle glæder os meget til. Vort arbejde er jo nu engang delt i to områder, og selvom mange af denne sags interesserede endnu ikke kender Kosmos Ferieby andet end af omtale, – og måske også synes, at vi omtaler den for meget, – så må De ikke glemme, at den for os er andet og mere end et ferieområde. På denne skønne plet har vi en enestående chance for at møde "nye mennesker", samtidigt med at "de gamle" her har et dejligt sted, hvor både de selv og deres børn nyder den enestående atmosfære, der hersker deroppe.
For mit eget vedkommende kan jeg glæde Dem med, at jeg netop i disse dage er blevet færdig med hefte V af mit store kursus. Det omhandler analyserne af "det sexuelle mysterium", og det blev meget omfattende, men jeg tror, eller måske rettere – håber –, at det opfylder en mission. Det er første gang, at de herindunder hørende meget smukke og meget indholdsrige symboler frigives, – dette hefte vil give anledning til mange samtaler og diskussioner! Jeg er nu i gang med hefte VI og håber, at det kan foreligge inden jeg igen pakker mine sager og rejser til Klint.
Martinus nærmer sig nu afslutningen af sin store foredragsrække i Studenterforeningen, og det er så tanken at genoptage søndagsforedragene her på Mariendalsvej den resterende del af sæsonen, en nyhed vi ved vil blive hilst med glæde af mange, der har savnet deres søndagsforedrag. Når mine egne foredrag er færdige, vil Martinus fortsætte som sidste år og derudover foretage den samme koncentrerede gennemgang af sit verdensbillede, som sidste år vakte så stor glæde. Som De ser, har vi hænderne fulde, men det er godt således. For påny mørkner det i verden. Overalt ser man, hvorledes den ene skyansamling efter den anden trækker op over horisonten, og før vi ved af det, kan vi igen være inde i et mægtigt kosmisk uvejr. Angsten og uroen gror frem allevegne. Midt i en verden af overdådig teknik, en verden der kunne være en åbenbaring af skøn hed og fred, af kultur, synes frygten, livsleden og ensomheden snart at være de sande herrer. Se på ansigterne omkring Dem! Næsten alle er "på flugt"! I en sådan verden er det "godt at møde et verdensbillede, der i alt er frygtens modsætning. Lad så være at livet slår og slår så hårdt, at man går i knæ derved. Virkelig ramt bliver dog kun den, der intet har at imødegå slaget med. For den, der ikke alene har mødt Martinus verdensbillede på sin vej, men også er trængt ind i det, er modgangen mere en spore end en snare. For ham gælder Bjørnstjerne Bjørnsons ord:
"Jo større sak
des tyngre tak,
men desto større sejer!
Går støtterne i stykker,
og vennerne får nykker,
så sker det blot,
fordi du godt
kan gå foruden krykker. –
Enhver Gud sætter ene,
han selv er mere nær.
Med kærlig hilsen fra Martinus og samtlige medarbejdere!
Deres hengivne
Erik Gerner Larsson.