Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

For snart mange Aar siden sagde en lille Pige heroppe til sin Mor: "Mor, nu er baade Lærken og Stæren og Gerner Larsson kommet, saa nu maa det da være Sommer"! – Jeg kom til at tænke paa denne Sætning i Dag, hvor en vidunderlig Foraarssol virkelig har ladet os opleve den første Fornemmelse af den tilstundende Sommers Saligheder.

Jeg ved, at denne Plet er elsket af alle dem, der har lært den at kende. Men jeg tror ikke, at De misforstaar mig, naar jeg siger, at jeg selv hører til dem, for hvem den er blevet andet og mere end et skønt Ferieomraade. Jeg har jo haft den Lykke at se, alt det, der i Dag lyser Beskueren i Møde, blive skabt, set det vokse og tage Form – en Form, vi alle har Lov til at være stolte af. Hvert Aar har det været en Fest for mig at ankomme hertil. At gaa rundt og kigge alle Husene efter og se om Vinteren har været haard ved dem, at maale de smaa Grantræer og glæde sig over, at de nu i det mindste er højere end Græsset – kort sagt: at hilse paa det hele og opleve den vidunderlige Følelse, det nu er at føle sig hjemme!

– I Gartneriet staar alt vel til. Flygge har her præsteret det Mirakel, der hedder, at holde Liv i alle Planterne praktisk taget uden Brændsel. Drivhusene er i Øjeblikket ved at revne af Smaaplanter, der venter paa at blive plantet ud, og ude i Jorden ligger Kartoflerne nu og gør sig klare til at løse den Opgave, de har faaet betroet. Mange Vanskeligheder er blevet overvundne, og det er mig en stor Glæde at kunne sige; at vi i denne Sommer bliver rigeligere forsynet med Grøntsager end noget tidligere Aar.

– Jeg ved, at mange med stor Ængstelse tænker paa Koloniens Skæbne i denne vanskelige Tid, men det med en stille Tak i Hjertet, at jeg idag kan skrive til Dem, at den endnu kun er reserveret til det Formaal, den blev skabt til. Mørke Skyer har hængt over den og Villa "Rosenberg", – helt borte er de maaske heller ikke endnu, – men vi har nu det bedste Haab om, at se alle vore Gæster glade og lykkelige myldre ind her, naar Ferien atter staar for Døren!!!

Medens jeg de foregaaende Aar oplevede den sjældne Lykke ved min Ankomst her til at faa Krigen bragt paa saa lang Afstand, at den virkede helt uvirkelig – det er svært at forstaa Krigens Vanvid, naar man selv oplever at høre Lærken juble fra en skyfri Himmel og se den dale ned i en yndig Blomsterseng – saa mærkes Krigen nu ogsaa her. Men Gud være lovet har vi saa travlt med at rode i Jorden, at vi kun har den mindst mulige Tid til at tænke paa det! Vor Arbejdsdag er dygtig lang, og naar den er til Ende, synes Sengen os det eneste virkelige tiltrækkende Objekt. Naturen er en saa kærlig Moder, der lønner sin Søns Slid med det vidunderligste af alt, hvad der findes: en dyb og drømmeløs Søvn under hvilken de flossede Nerver langsomt men sikkert bringes i Orden!

---

Jeg er ved Klint nu, og det er ensbetydende med, at vi nu med stærke skridt nærmer os den Sommer, vi saa længe har glædet os til at opleve. Om faa Dage lægger vi Koloniens store Flagstang ned – – Withus har meldt sin Ankomst, og vi andre har gjort hans Malerpotte og pensel klar – Flagstangen skal males og gøres fin! Og en Dag, maaske inden længe, gaar Sagens store Flag til Tops heroppe – den Dag, Budskabet om Fred bringes den Verden, for hvem Krigen blot er eet stort, smertende Mareridt. Og hvilken Lykke er det ikke at vide, at netop dette Flag mere end noget andet tilhører den Tid, der vil komme – for det skal aldrig noget Menneske gribe til sværdet – for det skal ingen skælve af Angst, saavel som ingen skal hilse det beruset af Magtens Sødme – nej, der hvor det blafrer i Vinden, lever den Fred, som i Dag for de fleste er en Drøm, men som her, paa denne skønne Plet, er stille, levende og varmende Virkelighed!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere