Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Det er med en vis ejendommelig Følelse, jeg i Dag sætter mig til at skrive til Dem, thi mellem dette Brev og det næste skifter vor Tilværelse her i København helt Karakter. I snart halvanden Maaned har vi nu ligget i et Flytteroderi af den anden Verden. Alt, hvad vi hver især har haft af jordisk Gods, har i den mellemliggende Tid baade været pakket ind og ud – en Proces som paa et givet Tidspunkt saa alt andet end spændende ud. Og til selve Flytningen kom saa den nødvendige Indretning af Sagens nye Bopæl – altsaa alt i alt en Tilværelse mellem Flyttekasser, Malerpotter og Høvlspaaner. Intet Under, at en hel Del af vort ret omfattende Korrespondancearbejde saavel som Martinus Arbejde med Kosmos, midlertidigt er gaaet lidt i Kludder, noget vi dog alle snarest skal faa rettet op.

Men nu, hvor vi er i Stand til at tælle Timerne til, at Dørene for Vinterarbejdet slaas op, er det hele ogsaa ved at være i en saadan Stand, at det kun maa kunne glæde enhver af Sagens Deltagere. Paa sin Vis kunde jeg nok have Lyst til i Tankerne at tage Dem med rundt i hele Huset og forklare Dem det hele, men da Brevet her er Dem i Hænde inden selve Indvielsen, finder jeg alligevel, at det vilde være en utidig Handling. Eet kan jeg dog sige Dem, at naar Martinus paa Søndag Kl. 14 byder den første Forsamling i dette Hus velkommen, vil han kunne gøre det i Bevidstheden om, at han, midt i en Verden af Vanskeligheder, takket være alle sine trofaste Venner, har formaaet at skabe netop den Ramme om sit Arbejde, han i snart mange Aar har drømt om.

Fra Kælder til Kvist er alt blevet taget i Brug i Sagens Tjeneste. Medens "regulære" Haandværkere har regeret i Stueetagen, har de "irregulære", hvilket i denne Forbindelse vil sige Sagens egne Deltagere regeret i den store Loftsetage og omformet den til baade at være et hensigtsmæssigt og meget smukt Lager. Det er ikke min Opgave at uddele Ros, men jeg kan paa den anden Side ikke lade være at nævne een Mand, som i det Arbejde, der her er udført, har præsteret noget helt ekstra, og det er Martinus Ven igennem mange Aar, Malermester Charlie Christensen, Amager. Ganske vist føler jeg, at det sikkert er meget mod hans Vilje, at jeg her nævner hans Navn, men takket være hans utrolige Omhu fremtræder baade Stueetagen og første Sal paa en saadan Maade, at vi alle har Grund til at være ham dybt taknemmelig.

Jeg skrev før "naar Martinus paa Søndag Kl. 14" – men maa tilføje, at Interessen for Martinus første Foredrag her, er saa stor, at han maa gentage det samme Dag Kl. 17. Efter hvad vi Øjeblikket kan skønne, vil det i begge Tilfælde blive for en fuldtallig Forsamling, som ved deres Nærværelse den Dag bekræfter den Glæde, Martinus Analyser i de svundne Aar har beredt hver især. Omend Forholdene i Øjeblikket er saa vanskelige, som tænkes kan, er det vor sikre Overbevisning, at det Studiekresarbejde, der begynder i næste Uge, vil fortsætte som tidligere Aar. Og det er vort store Haab, at det tidlige Tidspunkt (Kl. 19.15), som Undtagelsestilstanden er Aarsag til, snarest maa blive rettet til ordinær Tid. Een Ting ved vi, og det er, at der nu fra Sagens Side er blevet gjort alt, hvad vi overhovedet formaar, for at vor Undervisning og Arbejde i det hele taget har faaet de bedst mulige ydre Forhold. At de indre saa ogsaa vil vise sig at svare til alt det, der nu er skabt, ja derom nærer ingen her Tvivl. Thi naar alt kommer til alt, betegner den skønne Ramme om Sagens Arbejde, som her er skabt, dog kun en Milepæl paa Vejen fremover. I sig selv har den kun været et midlertidigt Maal, som nu lykkeligt er naaet. Med denne Bygning har vi faaet det "Redskab" i Sagens Tjeneste, vi længe har savnet, og takket være det vil Kontakt med mange nye Interesserede kunde etableres.

Jeg indledte dette lille Brev med, at jeg følte mig besjælet af en ejendommelig Følelse ved netop at skrive disse Linier til Dem. Denne Følelse er ikke alene af en dybt taknemmelig Natur over alt det, jeg i denne Tid har set blive til her, den er ogsaa udsprunget af den Glæde, jeg føler ved atter at skulle i Gang med Foredragene. I en Tid saa fyldt med Uro, som den vi i Øjeblikket gennemlever, finder jeg, at intet Menneske kan faa en dybere Tilfredsstillelse ved Livet end det, der anvender sit Liv i en højere aandelig Oplysnings Tjeneste. Jeg ved, at det gælder for os alle her, at Hemmeligheden ved vor daglige Glæde over Livet er den ene, at det timedes os at faa Lov til at møde Martinus og den straalende Viden, hans Bevidsthed indebærer. Takket være det Lys, der straaler ud fra hans Sind, fandt vi hver især vor Vej frem til den Lykke, ingen ydre Kraft kan rokke ved. Og som vi selv i Studiet af disse ophøjede Analyser fandt Vejen til den sjælelige Ligevægt og Fred alle dybest inde begærer, er det nu vort eneste Ønske ved Hjælp af vor Viden at bringe dem, der har Brug for os, den samme sjælelige Ligevægt. Det er i Lyset af denne vor Længsel efter at være til Nytte for andre, jeg beder Dem se vor egen Glæde ved dette Hus. Med denne Indstilling bag os, er det vort fælles Haab, at denne Bygning ikke alene maa blive denne Sags Centrum, men ogsaa det "Lys paa Bjerget", der for andre kan vise Vej til Fredens og den mentale Friheds skønne Zoner!

Med kærlig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere

E.S.

Saafremt den skærpede Undtagelsestilstand i Jylland vedvarer, tvinges jeg til at opgive min første Foredragsrejse d. 18-22 Okt. Da jeg imidlertid er en uforbederlig Optimist, haaber jeg fortsat paa et lykkeligt Gensyn med fælles Venner paa den i Kosmos for August opgivne Tid.