Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære Læser!

I Haabet om, at De selv har haft en rigtig dejlig Pinseferie, vil jeg benytte de efterfølgende Linier til at fortælle Dem lidt om, hvorledes disse to Dage forløb i Kosmos Feriekoloni! Naar jeg skriver "to Dage" er det nu ikke helt korrekt, thi allerede om Fredagen meldte den "første Svale", at Pinsen var nær, og Pinselørdag fyldtes Kolonien efterhaanden med glade, ferietørstende Gæster. Lørdagsvejret var jo himmelsk, saa Kolonien viste sig fra sin skønneste Side. Nogle Dages Regn og Varme havde gjort Underværker. Den store, grønne Plads foran Husene havde skiftet Farve og straalede i et Hav af gult. Jeg indrømmer, at Fandens Mælkebøtter kan være irriterende, især naar det drejer sig om at holde dem borte fra en Urtehave eller en Græsplæne, men naar de paa een eneste Nat ruller deres lysende gule Tæppe hen over en dybgrøn Eng samtidig med, at hver eneste Blomst funkler af Dugdiamanter, ja saa tilgiver man med Lethed, hvad Kvaler de end ellers tidligere har forvoldt en. Desværre kan jeg ikke sige, at Husene straalede nymalede, men vi havde gjort, hvad vi kunde med den begrænsede Portion Maling, vi havde til vor Raadighed. I hvert Tilfælde lyste Skorstene og Spær Beskueren i Møde i reneste hvidt.

Pinseoverraskelserne vakte stor Beundring. Langs Vejen ned til Pensionatet stod de to nye Drivhuse og fortalte vidt og bredt om det, der have fyldt vore Dage i det tidlige Foraar. Medens det ene er et forholdsvis beskedent Agurkehus, er det andet et saa stort Tomathus, at Gæsterne straks døbte det "Tomathallen". Det rummer ca. 600 Tomatplanter og bidrager hermed til den endelige Sikring af Koloniens Behov for denne saa vigtige Frugt. Ude i Marken er der blevet plantet 300 nye Æbletræer. De skal danne Rammen om en fremtidig Udvidelse af Kolonibebyggelsen samtidig med, at de til sin Tid skal være os behjælpelige med den økonomiske Konsolidering af vor snart store Ferieby For mit eget Vedkommende betød denne Pinse, at jeg nu kunde se tilbage paa Gartneri-opgaven som løst. Ikke saaledes at Gartneriet ikke mere vil vokse, det ved jeg, det vil, men det har nu naaet den Størrelse, det maatte have, om det skulde kunne løse sin Opgave. Jeg tror, at enhver, der har fulgt dets Skabelse fra den Dag, Spaden blev sat i denne sandede Plet og saa til nu, hvor hver Kvadratalen er blevet bragt under Kultur, vil give mig Ret i, at det er en for Sagen som Helhed meget nyttig Opgave, der her er blevet løst. Og lad mig endnu en Gang understrege, at uden al den kammeratlige Hjælp, der nu i gennem flere Aar er blevet ydet af baade Unge og Ældre, vilde det have været umuligt at naa det, der idag lyser Beskueren i Møde. Tak kan lyde fattig, men som jeg ved, at Martinus i Hjertet er enhver, der paa en eller anden Maade hjælper ham i hans store Arbejde inderlig taknemmelig, gemmer ogsaa jeg i Hjertet en dyb Taknemmelighed til de mange, der ikke var bange for at lægge Ryg og Næver til i Løsningen af denne Opgave, der i Begyndelsen saa saa uendelig haabløs ud, men som allerede nu bærer saa rig Frugt.

Til Foredraget første Pinsedag var Salen næsten fyldt, og trods Skuffelsen over Vejrforandringen raadede der en dejlig lys og optimistisk Stemning blandt alle de fremmødte. Martinus holdt et umaadelig interessant Foredrag, som De senere vil se paa Tryk her i Korrespondanceafdelingen, ja jeg maa vel hellere sige, to dejlige Foredrag, idet det efterfølgende var en Fortsættelse af det første. Da det henunder Aften blev Regnvejr, blev der i Hast improviseret en Aftenunderholdning som, takket være de tilstedeværende Kunstnere, blev uhyre fornøjelig. Den fra Radioen og Lulu Ziegler-Kabaret'en kendte Kunstnerinde Manja Poulsen fik her sin europæiske Debut som Fortolker af Negro-Spirituals til Mandolinledsagelse, hvad der vakte stor Sukces. At Gerda Gilboe fik Salen til at juble med "Vabse" og "Mimi", og at Isenstein med nogle Smaaerindringer fra sit begivenhedsrige Liv tog alle om Hjertet, nævner jeg kun for at understrege Underholdningens alsidige Indhold. Ind imellem var der Fællessang til Mandolinledsagelse af Hr. Robert Petersen, - kort sagt, ingen var kede af Regnvejret, der da ogsaa kapitulerede midt under det hele og ikke viste sig mere den Pinse!

Anden Pinsedags Morgen straalede Solen paany. Overalt hvor man færdedes, mødte man glade Gæster, som efter Foredraget fandt hinanden i hyggeligt Samvær. Nede i Pensionatet hos Fru Flygge Jørgensen stod det hele paa gloende Pæle, men enhver blev mæt, og Glæden over Ninnas Madkunst er nu baade fastslaaet og understreget. Henunder Aften stillede Størsteparten af Gæsterne sig op i Række og Geled og under Sang og Musik forlod de atter Kolonien for paa Gaaben at naa Nykøbing Station og derfra vende tilbage til Hjem og Arbejdsplads - en Række lyse og festlige Indtryk rigere. Pinsen var endt, og med en stille Afskedsvemod sænkede vi atter vort store, skønne Flag.

Saaledes forløb altsaa vor Pinse, og i Haabet om, at vi til næste Aar maa fejre den under endnu lysere Forhold, saaledes at ogsaa Jyder og Fynboer som før maa tælles blandt vore glade Gæster, sender jeg Dem en rigtig hjertelig Hilsen fra Martinus og samtlige Medarbejdere!