Ældre Kosmos og Kontaktbreve

6. Time

Man kan ikke anerkende en andens Opfattelse for baade at være bedre og klogere end den man selv hylder uden samtidigt at meddele Omverdenen fuldt bevidst, at man er et naivt Menneske. Den blotte Tanke om at forene f.Eks. samtlige Spiritister, Teosoffer, sidste Dages Hellige etc. etc. i eet Samfund vil derfor i Praksis vise sig lige saa umulig som f.Eks. at overtale Ulve, Tigre, Faar og Geder etc. til i al Fordragelighed at dele Bur sammen. Naturen: de forskellige Erfaringsforudsætninger, vilde hurtigt gaa over Optugtelsen: det fastsatte Fællesprogram, uden at der vilde være Skygge af Grund til at rette nogen Bebrejdelse mod nogen. Thi en Spiritist, der anerkender Teosofien for at staa over den spiritistiske Lære, er en daarlig Spiritist og vice versa.

Men hvilken Fællesnævner vil da kunne akcepteres af det samlede Menneskesamfund? Kun een: de kosmiske Analyser! Men de kosmiske Analyser er ikke noget man kan paatvinge noget Menneske, de udgør en aandelig Viden man vokser sig frem til. Og medens man kan danne Forening med tilhørende Medlemskort og Love over en hvilken som helst udefineret Følelsesopfattelse af Guddommen, - ved udefineret maa her forstaas en Vedtagelse af bestemte Trossætninger, - vil det være lige saa udelukket at danne en lukket Sammenslutning over de kosmiske Analyser, som det er umuligt at danne en lukket Sammenslutning over Begrebet 2+2=4. Een Gang født i Verden vil de kosmiske Analyser successive blive Hvermands Ejendom paa samme Maade som den opgivne Talkombination. Og vi bliver da Vidne til, at paa samme Maade som Mennesket inden for alle de øvrige Livsomraader er vokset fra Stadie til Stadie, paa samme Maade vokser det inden for det religiøse Liv fra Trin til Trin. Studiet af de forskellige aandelige Sammenslutninger viser os alle Stadier lige fra det glødende dogmatiske og frem til det tolerant frigjorte, hvor Mennesker, i dyb Sympati for de Sandheder, der findes inden for enhver Sammenslutning, forbeholder sig Ret til Selvtænkning, altsaa det Stadium, hvor de kosmiske Analyser begynder at blive aktuelle. (L.B. Stk. 8.)

Mødet med Martinus kosmiske Analyser vil ogsaa samtidig være Mødet med hans Symboler. Første Gang et Menneske stilles Ansigt til Ansigt med disse Symboler kan de naturligvis kun udløse en enten sympatisk eller antipatisk Farveoplevelse. Men efterhaanden som man lærer dem nærmere at kende, vil man ret hurtigt se, at det praktisk talt er udelukket at fatte hans Verdensbilledes gigantiske Dimensioner uden om den Kortlægning, hans Symboler repræsenterer. Thi igennem Symbolerne sker der det, at samtlige abstrakte Mentalomraader drages inden for det konkretes Grænse. Da hver Farve i Symbolerne udtrykker sin egen Grundrealitet, vil man ret hurtigt være orienteret i enhver Farvekombination og straks have et Holdepunkt for sin Forskning. Mit snart mangeaarige Arbejde med Symbolerne har vist mig, at medens den Studerende i Begyndelsen finder dem irriterende overflødige, ender det ret hurtigt med den virkelige Forstaaelse af Hensigten med dem, den, at de udtrykker en Kortlægning af de saakaldt oversanselige Omraader.

Medens man atter og atter inden for aandelige Omraader opdager, at Mennesker faktisk har samme Udtryk for helt forskellige Begreber, hvorved en endeløs Mulighed for Misforstaaelser og Fortolkninger er til Stede, vil et dybtgaaende Kendskab til Martinus Symboler hurtigt vise den Studerende, at man her er stillet over for en Undervisning, der ustandselig tilstræber at bibringe samtlige Deltagere samme Forstaaelse af de givne Problemer. Rettes Bevidstheden et Øjeblik ud imod Verden, vil man maaske bedre forstaa Symbolernes store Værdi. I en Fremtid hvor Kommunikationsmidlerne vil tillade et stadigt voksende Samkvem mellem Menneskene, er det af uvurderlig Betydning, at man inden for det mentale Omraade har været undergivet en Fællesopdragelse, der tillader en straks at være "paa Bølgelængde" med det Menneske, man kommer til at drøfte aandelige Problemer sammen med. Symbolernes Betydning er derfor af ren international Natur.

Da Forudsætningen for et lykkeligt Resultat af Studiet af Martinus Arbejde er en forstaaende Indstilling til det, vil den Studerende ret hurtigt opdage, at Kærlighedsevnen er forskellig hos Menneskene. Mennesket med en partisk Kærlighedsevne er intet sjældent Fænomen. Men hvad er Aarsagen hertil? Den, at et saadant Menneske kun har et meget mangelfuldt Kendskab til Tilværelsen. Alle Former for Dømmesyge har Relation hertil. Trang til at dømme har Mennesket nemlig kun inden for de Omraader i Livet, hvis Berettigelse det ikke forstaar.

Ovenstaaende Problem fører til Spørgsmaalet om, hvad det er, der regulerer et Menneskes Kærlighedsevne, og Svaret herpaa er, at det gør et Menneskes selvoplevede Viden om Livet og Tilværelsens Love. Uden for de Omraader hvor Mennesket har Erfaringer, ledes de i deres Bedømmelse af de foreliggende Situationer af deres Sympati- og Antipatifølelser. Faktorer der har meget lidt med nøgtern Objektivitet at gøre.

Mennesket har altsaa sin største Kærlighedsevne inden for de Omraader af Tilværelsen, hvor det er mest bevidst. Men da det jordiske Menneske faktisk er meget lidt bevidst i sin evige Tilværelse, er dets bevidste Kærlighedsevne ogsaa meget ringe. At dette Forhold er almengældende, er ikke det samme som at det er almenkendt. Vist nok kun de færreste tænker paa, at man her er stillet over for Grundaarsagen til alt det, man under et kalder "Krig". Krig vil under alle Forhold være et Produkt af praktisk Uvidenhed, hvilket altsaa vil sige Omraader, hvor Mennesket nok teoretisk er orienteret i det forkerte og ulykkesbringende ved i Handlingen, men endnu ikke har oplevet dens Konsekvens saa tydeligt, at det som realistisk Virkelighed gør alt for at undgaa samme Konsekvens.

Vi er hermed naaet til Begrebet "en Handling", hvis Definition det vil være praktisk at kende. En Handling udgør under alle Forhold Resultatet af en lavere og Fundamentet for en højere Manifestationstilstand. Igennem enhver Form for Handling suppleres det allerede eksisterende Erfaringsmateriale med nye Erfaringer. Omend disse i en Mængde Tilfælde kun er af mikroskopisk Natur, er de ligefuldt med til i alle Tilfælde at udgøre Fundamentet for en mere fuldkommen Væremaade.