Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Martinus Foredrag den 20. November 1941

 

Nedenstaaende Referat er bygget over Stenogram af Hr. H. Bønnelycke m.fl.

Kære Venner!

Jeg vil i Dag gerne tale til Dem om Længsel, ønsker og Begær. Begæret ligger til Grund for al Oplevelse af Tilværelsen. Begæret giver sig Udslag i Ønsker og Længsler, og at kende til disse Ønsker og Længsler har meget stor Betydning, idet hele Tilværelsen føres i Kraft af dem. Det jeg ønsker at forklare Dem i Aften er, at ethvert normalt, naturligt ønske bliver opfyldt. Det er maaske noget, De ikke har vidst før, men der findes i Virkeligheden ikke et eneste normalt ønske, der ikke før eller senere bliver opfyldt. Ethvert ønske foraarsager et Kredsløb og har sin Begyndelse i en Længsel efter et eller andet, og dette Kredsløb standser ikke, før denne Længsel er blevet tilfredsstillet. Det kender De fra det daglige Liv med Sulten efter Mad. Den er ikke tilfredsstillet, før De har faaet noget at spise. Nu er det imidlertid saadan, at Sult for en Tid kan ophøre, naar den af en eller anden Grund bliver undertrykt, men det er kun tilsyneladende, man kan for en lille Tid faa Fornemmelsen af, at man ikke er sulten, men Sulten er ikke forsvundet af den Grund, og fortsætter man med at lade være med at spise, saa underminerer man Organismen, og den gaar til sidst helt under.

Alle Former for Begær, Længsler og Ønsker er i Princippet nøjagtig det samme. Lige som Sulten efter Mad ikke kan standses, før den paa en eller anden Maade bliver tilfredsstillet, saaledes gør det samme sig gældende med alle de øvrige Former for Begær, Længsler og ønsker inden for vort Bevidsthedsliv. Alle Ønsker, Længsler og Begær befinder sig paa et eller andet Stadium i Sult- og Mættelseskredsløbet. Sult og Mættelse er i Kontakt med de to store Kontraster: Mørke og Lys, uden disse var det ganske umuligt at opleve noget som helst. Alt, hvad vi foretager os, ligegyldigt hvilket Udviklingstrin vi staar paa, eller hvilke Tankearter vi manifesterer, saa vil det altid være Udtryk for et eller andet Stadium mellem Mørke og Lys. Længslen efter Lys er Udtryk for en eller anden Form for Mættelse af Mørke, og Længslen efter Mørke er Udtryk for en eller anden Form for Mættelse af Lys. Den største Form for denne Proces, Hunger og Mættelse, er den, som vi lærer at kende gennem Begrebet Udviklingsspiraler. Gennem Billeder, Symboler og Analyser vil jeg give Dem et Begreb om Spiralprincippet.

Det jeg i Aften gerne vil vise Dem, er bl.a., at vore almindelige daglige ønsker og Længsler bevæger sig i Spiraler af mindre Format. Vore daglige ønsker og Længsler danner hver for sig Spiraler og maa absolut løbe deres Bane ud, da alle Ønsker ikke kan standses før de bliver opfyldt. Nu er det ikke desto mindre saadan, at Mennesker har næret og nærer ønsker, som tilsyneladende ikke bliver opfyldt. Der findes ikke et eneste Menneske, som ikke har næret eller nærer Ønske om at naa en højere Position eller en højere Tilværelsesform end den, det i Øjeblikket repræsenterer. Det ligger i ethvert Væsens Natur at længes efter noget større, end det i Øjeblikket repræsenterer, hvad enten det nu er at blive Kunstner eller Videnskabsmand paa et eller andet Omraade, eller at blive rig, at blive et Geni eller andet. Vi ser, at det er en af de gældende Faktorer ved ethvert Menneske, at det længes imod noget større, noget mere fuldkomment end det, det repræsenterer, det er ligegyldigt, om det er imod Lys eller Mørke, begge Dele er i sig selv en Udviklingsproces. Alle Væsener har dette i deres Bevidsthed: at længes mod noget større. Men vi bliver Vidne til, at en umaadelig Masse Mennesker "dør" uden at have faaet mere end en beskeden Brøkdel af deres Ønsker og Begær opfyldt. Naar et Ønske ikke bliver opfyldt, betyder det Skuffelse for Vedkommende, der har næret ønsket. Skuffelse skaber Tungsind, og Tungsind nedbryder Menneskets Livslyst, saa at det maaske begaar Selvmord. Derfor er det ikke noget unyttigt at kende noget til, hvad ønsker og Længsler egentlig er. Det kan aldrig være andet end gavnligt at vide, at alle Ønsker, der er normale og naturlige, bliver opfyldt før eller senere. Der kan ikke eksistere et eneste normalt Ønske, uden at det før eller senere maa naa til Tilfredsstillelse. Et ønske er i sig selv en Energibølge, som sættes i Bevægelse. Denne Energibølge er igen en Uligevægt, og en Uligevægt kan kun bringes til Ophør af en Ligevægt, og den eneste Ligevægt, der kan være overfor et ønske, er Tilfredsstillelse.

Selvfølgelig forekommer der mange Former for tilsyneladende ønsker og Begær. Der er f.Eks. de abnorme ønsker og Begær. Men Begær, der er abnorme, kan man ikke regne med. Jeg vil holde mig til de normale ønsker og Begær. Abnorme Mennesker har nogle Ønsker og Længsler, som de manifesterer paa en saadan Maade, at de er i Disharmoni med Loven for Tilværelse. Men det abnorme har ikke nogen større Dybde i Tilværelsen, det beror udelukkende paa, at disse Menneskers Sanseapparat er kommet i Uorden, og naar det er kommet i Uorden, er det klart, at de ikke kan opleve normalt, saa maa der opstaa forskellige Ting, der midlertidig bringer Kaos i Bevidstheden.

Jeg vil i Aften vise Dem Længslens Opfyldelse i en Række Billeder og Symboler, saa at De faar Lejlighed til at se, hvordan alle normale Længsler, Ønsker og Begær lige fra den almindelige Sult op til de store sjælelige Begær i Væsenerne er i fuldstændig Kontakt med Livet. Ved at komme til at lære sine ønsker og Længsler at kende rigtigt, ved fuldstændig at komme til at se Loven for ønskning, vil man efterhaanden komme til at forstaa denne Lov, og naar man forstaar den, kommer man til at ønske rigtigt, til at ønske normalt. Der hvor man ønsker rigtigt, kommer man i Kontakt med Livet, saa faar man fuldstændig Tilfredsstillelse og Mættelse, og naar man er naaet til Mættelse, vil der opstaa en Længsel efter Modsætningen, men Modsætningen til Mættelse er jo Sult, og saa begynder Kredsløbet forfra igen. Sagen er den, at naar vi i det hele taget eksisterer og oplever Livet, saa sker det udelukkende paa Grund af vore Ønsker. Dette, at vi ønsker, er et Generalbegær. Dette Generalbegær i Bevidstheden spalter sig ud i en Masse Grader. Der er den almindelige Sult efter Mad, der er Længsler efter forskellige Ting, dels af materiel Art og dels af sjælelig Art, der er det seksuelle Begær o.s.v. Alt dette er Energibølger, vi sender ud, og disse Bølger kan ikke standses, før de naar tilbage til deres Udspring. Vi ser, at naar vi er sultne, saa længes vi efter at faa noget at spise. Naar vi har spist, er vi mætte, og saa bliver vi sultne igen og saadan fremdeles. Vi ser her det fuldstændige Kredsløb. Vi ser en Spiraldannelse. Hver Gang vi saaledes har løbet Linen ud, har vi passeret en lille Spiral, analog med den store Spiral, som udgør selve Udviklingsbanen. Saaledes foregaar vore ønskers Kredsløb.

Foruden den almindelige Sult efter Mad faar vi opfyldt en hel Del ønsker i den samme Inkarnation, i hvilken de er opstaaet, nogle faar vi endog opfyldt samme Dag, andre faar vi først opfyldt flere Aar efter, at vi har næret dem, men foruden de Ønsker, der bliver opfyldt i den samme Inkarnation, i hvilken de opstaar, har vi ønsker der udgør energibølger af en saadan Længde, at det tager saa lang Tid for dem at fuldføre Kredsløbet, at det strækker sig ud over den fysiske Organismes Varighed. Det er saadanne Ønsker, vi synes, at vi ikke faar opfyldt. Men da vi er evige Væsener, faar vi dem alligevel opfyldt i senere Inkarnationer. Vi maa forstaa, at vi er evige Væsener. Der er "Noget" ved ethvert levende Væsen foruden den fysiske Organisme, og dette "Noget" maa have eksisteret før den fysiske Organisme og stadig være til efter denne. Vi ser, at den fysiske Organisme er en Energisammensætning, en skabt Realitet. Men naar den er en skabt Realitet, er den en "død" Ting, der ikke selv har sat sig sammen. Naar vi studerer den nærmere, opdager vi, at den er logisk sammensat, den er Udtryk for Logik, men Logik er jo Udtryk for Plan. Men en Plan kan ikke være blevet til uden ved Tænkning, og Tænkning er igen en Bevidsthedsmanifestation. Bevidsthed er Udtryk for Liv, og Liv eksisterer kun i Form af dets Oplevelse. Men Oplevelse forudsætter et "Noget, der oplever." Dette "Noget" er det levende Væsen. Derigennem bliver det en Kendsgerning, at der er et levende Væsen, et Jeg, en Skaber, der har skabt Organismen. Organismen er en "død" Ting lige som alle andre skabte Ting. Naar et Menneske "dør", er det derfor kun et Redskab, en "død" Ting, der "dør", og det er ikke det samme som Ophør af Liv. Derfor er der stadig noget, der eksisterer ud over den fysiske Organisme, og dette "Noget" er det levende Væsen, Jeget, Skaberen eller X.1.