Ældre Kosmos og Kontaktbreve

3. Time.

Medens det materielt indstillede Menneske praktisk talt slet ikke er interesseret i, hvad det at opleve Livet, egentlig vil sige, er selve den Metode, ved hvilken Livet opleves, Udgangspunktet i Aandsforskerens Søgen efter Forstaaelse af sin egen Natur.

Ved at rette Blikket mod Problemet "Livsoplevelse" kommer Aandsforskeren med det samme paa Sporet af en Analyse, som i sin Urokkelighed giver Rum for store Perspektiver, nemlig den:

1) At Livets Oplevelse bestaar i en Vekselvirkning mellem to Former for Energi, idet det er ubestrideligt, at alt det, vi kalder os selv, vor Videbegærlighed etc. koncentrerer sig i en Udstraaling af Energi. Denne Energi møder uundgaaeligt Omgivelserne, det være sig Medvæsener saavel som Naturen, der samlet koncentrerer sig som en anden Form for Energi. Der hvor disse to koncentrerede Energiformer møder hinanden, opstaar det, vi kalder "Oplevelse".

2) Denne "Oplevelse" ligger til Grund for det, vi kalder "Erfaringsdannelse", idet en hvilken som helst af vore Erfaringer vil være at føre tilbage til en forudgaaende "Oplevelse" af en eller anden Art. Det er umuligt at erhverve sig blot een eneste Erfaring uden om disse to Energiformers Møde med hinanden.

3) Men "Erfaringsdannelse" er selve Fundamentet for det Begreb vi kender under Navnet "Udvikling". At et Menneske er "udviklet" vil jo blot sige, at det erfaringsmæssigt repræsenterer et højere Trin end den "mindreudviklede". En hvilken som helst Adskillelse mellem Mennesker er i Virkeligheden en Erfaringsadskillelse. Forstaar man dette i Dybden, vil man se, at hele Grundlaget for Intolerance hermed falder bort.

Med ovenstaaende Analyse som Udgangspunkt er vi nu i Stand til at foretage den første elementære Deling af vor egen Viden om Livet. Denne Deling vil som Resultat give os to store Grupper af Erfaringer. I den første Gruppe vil vi finde alt det, vi kalder Ubehag, i den anden Gruppe vil vi finde alt det, vi kender under Navn af Behag. L. B. Stk. 2-4.

Den næste Iagttagelse af os selv vil vise os, at vi føler en permanent Tiltrækning imod det Behagelige og en permanent Frastødning mod det Ubehagelige.

Denne Iagttagelse tvinger os til at erkende, at der bag vort Tankeliv eksisterer en uomstødelig Lov. Denne Lov er: Loven for Tiltrækning og Frastødning.

Men hvad er egentlig en Lov? En Lov er en Sætning, som udtrykker, at der mellem to eller flere Realiteter bestaar et konstant, planmæssigt Afhængighedsforhold. Planmæssighed er Udtryk for Fornuft eller Intelligens. Intelligens er en Egenskab ved det levende Væsen, ikke noget selvstændigt eksisterende. At der bag det levende Væsens Tankeliv, i dette Tilfælde os selv, det jordiske Menneske, eksisterer en Lovmæssighed, der simpelthen betinger, at vi ikke kan undgaa at vokse i Viden, Erkendelse og dermed i kærlig Hensyntagen til vore Omgivelser, er det første uimodsigelige Fingerpeg imod en uden for os selv eksisterende Intelligens, der leder vort Liv. Et første Varsel om den Guds Eksistens, der er Maalet for selve vor Forskning.

Idet vi er kommet hertil, vil et af vore første Spørgsmaal blive, om vi har nogen Indflydelse paa vor egen Vekselvirkning med Livet? Svaret herpaa bliver, at det har vi inden for det Omraade, der beherskes af vor frie Vilje.

Har vi da en fri Vilje?

Baade - og. At have en fri Vilje vil sige, at man behersker de Kræfter, af hvilket Livet er sammensat. Og for at vide hvormange af disse Kræfter man behersker, maa man kende dem alle. Da Kendskabet til disse Kræfter imidlertid er hele vort Studium, maa vi indtil videre nøjes med et foreløbigt Svar. Dette Svar er, at det jordiske Menneske kun delvis har en fri Vilje. Tilværelsens aktive Side manifesterer sig i Udfoldelsen af fem store Grundenergier: Instinkt, Tyngde, Følelse, Intelligens og Intuition. For at have en 100%s fri Vilje maa man beherske samtlige disse Energier. Et dybtgaaende Kendskab til det jordiske Menneske viser, hvad vort fortsatte Studium vil bekræfte, nemlig at det kun behersker de to første af disse Energier: Instinkt og Tyngdeenergien. Alle de øvrige er endnu ikke underlagt dets totale Vilje, hvilket vil sige, at vi her møder et Omraade, hvor Kræfterne er Menneskets Herre og ikke omvendt. Da hele vort Liv former sig som et ustandseligt Sammenspil mellem alle Energierne, vil der altsaa være Omraader, hvor vi har vor absolut frie Vilje og Omraader, hvor vi er afhængige af Kræfter uden for vort eget Herredømme. At lære at beherske samtlige Tilværelsens Grundenergier er altsaa Vejen til den fuldkomne Livsoplevelse. (Se iøvrigt Martinus Artikel om den frie Vilje i Kosmos Nr. 1 og 2. 1933.)

Med Erkendelsen af de to store Livsomraader: det behagelige Livsomraade, som altsaa rummer alt det, vi tiltrækkes af, alt det vi i een Sum forstaar som lykkegivende, og det ubehagelige Livsomraade, der indeholder alt, hvad vi frastødes af, alt hvad vi forstaar som livsnedbrydende og ødelæggende for vor Lykke, er vi naaet frem til selve Fundamentet for det Begreb, vi udtrykker med Ordene: Kampen for Tilværelsen.

Kampen for Tilværelsen kan kun defineres som en i ethvert Væsen eksisterende Trang til at overvinde alt ubehageligt for at komme til at leve i en ubegrænset Behagstilstand. Omskrevet til analytisk Form vil det sige, at Individet bevidst bekæmper alle de grovere Energiers Indflydelse til Fordel for et Liv under de lysere Kræfters Indvirkning.

Et udmærket Eksempel herpaa har man i Udviklingen af det jordiske Menneskes Boligforhold fra Hulebeboerens Stadie og frem til Nutidens moderne Bygninger. Fra Fortidens ensomt beliggende Hytter og frem til Nutidens moderne Samfærdselsmidler, der tillader en langt rigere Vekselvirkning end nogensinde før.

Med Erkendelsen af det Behagelige og det Ubehagelige er vi ogsaa naaet frem til at kunne gøre en ny vigtig Iagttagelse, den, at dels er Grænsen mellem disse to Begreber undergivet en idelig Flytning fremefter og samtidigt udtrykker denne Flytning en klar Linie fra mentalt Mørke frem imod mentalt Lys.