Kosmos 1937/11 side 132
Tvivl.
Hvad nytter vel det tvungne Smil
naar Tvivlens smertefulde Pil
sit Maal har ramt, – og Tanken træt
i Taarer ud sin Sorg har grædt?
Af al den Smerte, som vi faar,
er ingen som saa svært forgaar
som mistet Tillid til en Ven,
– naar vindes mistet Tro igen?
Ak maatte Han, som kun er god,
os give det vi mangler: Mod
til helt og fuldt at kalde den,
der sveg vor Tillid dybest – Ven!
Erik Gerner Larsson.
Tilbage til forfatterregister
Forrige