Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1990/10 side 216
LAD OS SAMMEN STARTE EN STUDIEKREDS!
I Vejle-området har vi haft en utrolig glæde af at starte studiekredse over Martinus' litteratur i Hedensted, Jelling, Vejle og Fredericia. Det foregår i klasseværelser på skoler eller på byens Aktivitetshus – altså helt uden "husleje". Nogle steder er der kun 5-6 deltagere og andre steder 18-20 hver uge. Men overalt er der samme glæde og entusiasme over det vældige verdensbillede, Martinus beskriver. Af og til "krydrer" vi studiekreds-arbejdet med symbol forklaring og/eller foredrag.
Hvis man i andre byer går og spekulerer på at starte noget lignende, vil vi gerne "bidrage" med alle de erfaringer, vi har gjort herunder også m.h.t. rettigheder og forpligtelser i forbindelse med Instituttets copyright. I Jylland og på Fyn kan jeg tilbyde at starte jeres studiekreds med et introduktionsforedrag, der annonceres i den lokale ugeavis. Og senere vil jeg gerne, så vidt min tid tillader det, følge op med foredrag og symbolforklaringer, hvis det ønskes.
Al min assistance er naturligvis gratis. Skriv eller ring blot til: redaktør Hans Wittendorff, Mosevej 3, 7323 Give.
Tlf. 75 80 33 50.