Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

 

Martinus viser i sine analyser, at der må være bevidsthed bag naturens skabelser, idet disse altid i deres slutfacit er logiske og hensigtsmæssige. Skabelsesprocesserne har et formål, et mål som de hele tiden stiler imod. Dette afslører en forudgående indsigt i, hvordan det færdige resultat skal se ud. Der må være noget bagved, som har denne indsigt, og som kan organisere skabeprocesserne, så de fører frem til deres endelige bestemmelse. Materialister og naturvidenskabsmænd hævder dog, at naturens skabelser blot tilsyneladende er logiske – i den forstand, at de skulle være udtænkte eller planlagte. De mener, at det kun ser sådan ud. I virkeligheden er der blot tale om tilfældige forandringer af gener og adfærd, der kommer til at fremme evnen til at overleve og derfor bevares hos individerne netop ved at disse overlever. Men der er eksempler i naturen, som ikke kun kan forklares ved den almindelige evolutionsteori, og som gør biologerne højst forvirrede.

I troperne lever en bille – Oncideres – hvis adfærd i forbindelse med æglægningen er et eksempel på naturens underværker. Hunnens instinktive opførsel består af tre forskellige faser. Først finder den et mimosetræ, som den kryber op i, og derefter ud på en gren, hvori den med sine kæber ridser en revne på langs. Derefter lægger den sine æg i revnen. Den tredie fase tjener til at sørge for afkommets forplejning. Larverne kan ikke overleve på et levende træ, hvorfor billen kryber ind mod stammen og gnaver en nydelig ring i barken rundt om grenen. Det tager den i alt otte timer at gennemføre arbejdet. Grenen dør og falder i blæsevejr ned på jorden. Larverne ernærer sig af det døde træ og udvikler sig til næste generation. Hvordan skulle disse tre sammenhængende instinktfunktioner kunne opstå tilfældigt? Men ikke nok med det. Hvis mimosetræet får lov at være i fred uden at blive beskåret, har det en levetid på mellem 25 og 30 år. Hvis det beskæres hvert år, hvilket i praksis er, hvad billen gør ved sin ringbarkning, kan mimosetræet blive op til ethundrede år. Forholdet mellem mimosetræet og billen er et elegant eksempel på naturens logiske og planmæssige samspil, som det bliver meget svært at forklare uden indsigt i det kosmiske kredsløb.