Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I Martinus kosmologi finder vi mange symbolske udtryk. I Livets Bog III stk. 771 skriver Martinus, at begrebet "Livets træ" er et gammelt symbolsk udtryk for alt, hvad der skjuler sig under "Det treenige princip"

 

Den fysiske verden er alt, hvad der umiddelbart er tilgængeligt for vor sansning af livet. Og dog beretter Martinus, at den kun er en lille del af tilværelsen. Det meste er skjult, fordi det eksisterer i energiformer, der ligger uden for vore sansers rækkevidde eller enddog hinsides enhver sanseevne. På en måde er den fysiske verden tilværelsens bagside, og ligesom en bagside sjældent er så strålende som forsiden, hvad enten det er bagsiden af en medalje, en bog eller baggården i storbyens boligkarreer, således er den fysiske verden også både mindre smuk og behagelig end den åndelige verden. Det hænger sammen med, at den fysiske verden er en forberedelseszone, en fostertilværelse, hvor væsenernes åndelige, skabende evner endnu kun er i svøb, men forbereder sig til at kunne fødes ind i tilværelsens primærzone, som er den åndelige verden.

Men selvom den fysiske verden således er livets dunkle bagside, så er den til syvende og sidst skabt af den åndelige verdens høj intellektuelle kræfter. Ligesom månens lys er genskær fra solen, er den fysiske verdens mangfoldige skabelser virkninger af blændende intellektualitet i en for os usynlig åndelig verden. Dens visdom afslører sig derfor overalt i naturen i småt som i stort. Hensigtsmæssighed, sammenhæng, balance og harmoni præger alle naturens frembringelser.

Hensigten med naturen er imidlertid ikke blot at vise disse egenskaber. Martinus fremhæver, at naturen og den fysiske verden tillige er et sprog og et undervisningsmateriale, som er direkte henvendt til levende væsener som et væsentligt bidrag til deres udvikling. Igennem skæbneoplevelser får væsenerne en grovere oplæring i livslovene, medens naturens mange detailler og scenerier udgør det finere, mere teoretisk orienterede undervisningsstof. Det er udformet så genialt, at det rummer strålende analogier eller symbolske udtryk for alle i sig selv usynlige kosmiske love og principper. Et eksempel er årets kredsløb, som er et perfekt udtryk for det store, millionårige spiralkredsløb, hvor vi mennesker endnu udviklingsmæssigt befinder os i februar måneds kulde og mørke. Et andet eksempel er et af naturens mest majestætiske frembringelser: træet, der er et monumentalt symbol på det levende væsens synlige og usynlige struktur.

Men hvad med de åndelige legemer? Ja, de udvikler sig senere end de fysiske legemer, fordi deres udvikling er afhængig af de erfaringer, som erhverves gennem de fysiske legemer. Samtidig kan vi forudse, at de åndelige legemer også må være symboliserede ved en slags blade, da de i princippet er legemer ligesom de fysiske, men af en finere materie. Så kan der ikke være tvivl om, hvilke blade, det drejer sig om: det er blomsterbladene. De har samme struktur som løvbladene, men de er forædlede. De stråler i alle farver og spreder skønhed og dufte til deres omgivelser. Ved deres rod, i blomsterbunden, udvikles frugten, der gives som gave til omgivelserne, til dyr og mennesker. Det symboliserer, at individets åndelige legemer er skabende og produktive i højere forstand end det fysiske legeme, og at de på samme måde er bestemt til at manifestere livets højeste funktionsprincip: gaveprincippet, som er identisk med alkærligheden. Ligesom kastanjetræet gavmildt deler ud af sine brune kastanjer til alle i omgivelserne, vil mennesker, efterhånden som deres skabende evner modnes, sprede deres kunst, viden og inspiration til alle, som de kan bringe glæde. – Men træets blomstringstid er kort og giver os et indtryk af, at selv som symbolsk udtryk kan de højere åndelige legemer kun gæste den fysiske verden som et solstrejf fra den højere verden.

Det er karakteristisk for grenene, at de samler sig i færre og tykkere grene ind mod stammen. Hvad fortæller det? Dette forhold peger også på et karakteristisk træk ved skæbneelementet, nemlig at alle specifikke og individualiserede talenter er udløbere af ganske få grundtalenter, nærmere betegnet 6, et for hver af de 6 grundenergier. Et træ med 6 store grene, der skød ud fra samme sted på stammen, ville således være det helt ideelle symbol på overbevidsthedens skæbneelement.

Stammen er træets solide, bærende del. Den står urokkelig og næsten ubevægelig, medens grenene derimod får større bevægelighed, jo mere vi nærmer os bladene. Bevægelse er betingelse for oplevelse. Overbevidsthedens dybere struktur nærmer sig derimod ubevægelighed og bliver til absolut stilhed i JEGET, dvs X1. Ved foden af træet breder stammen sig ud og forener sig med Jorden, ligesom individet i sit inderste JEG bliver ét med Guds JEG eller Altet. Stammen bærer hele træet og er derfor en stærk struktur, som undertiden kan holde i 1000 år. Denne usynlige, indre struktur symboliserer moderenergien, automatfunktionerne i overbevidstheden, som har evighedsnatur. Hvis træet saves over, kan man se årringene, der som aflejringer fra træets vækst viser dets hundredårige historie. Individets overbevidsthed har tilsvarende "reinkarnationsringe" og "spiralkredsløbsringe", som peger tilbage på – ikke en hundredårig eller tusindårig historie – men en evighedshistorie. Overbevidsthedens dybeste "ringstruktur" repræsenterer derfor de varigeste elementer fra individets evighedshistorie. Den er en struktur af evige automatfunktioner, som er absolut urokkelige og derfor bærer individets evige livsoplevelsesevne. Det er disse evige automatfunktioner, som giver navn til de evige skabeprincipper: talentkerneprincippet, kredsløbsprincippet, sult- og mættelsesprincippet og polprincippet. Men stammen er ikke blot skelet eller struktur, den er også kanalsystem for en stadig flydende strøm af vand fra Jorden til bladene. Dette vand symboliserer urbegæret, individets uudslukkelige, men ubevidste begær efter livets oplevelse. Urbegæret holder liv i evighedsstrukturens automatfunktioner, men formes til gengæld selv af denne struktur fra de ældste lag frem til de yngste og bliver tilsidst som "kviste" og "blade til aktuelle, bevidste ønsker, tanker og handlinger.

Jo, et træ har noget at fortælle!