Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Hvad er kærlighed? Er det komplimenter, smiger, glødende kærlighedserklæringer for en forelsket, blomster og gaver til chefen – eller forældres omsorg for sine børn? Hvordan kan vi afgøre, om en handling er kærlig eller ikke? Lad os se på den elskovssyge, når det ikke går, som han havde tænkt sig. Genstanden for forelskelsen begynder at sende varme blikke til en anden. Den forelskede føler sig forbigået, forsmået eller begynder måske at tvivle på sig selv. Han eller hun duer ikke. Had og vrede kan opstå eller også glider vedkommende ind i en dyb depression. Den rosenrøde kærlighed er pludselig blevet forvandlet til natsort mørke. Chefen, som fik de fine gaver, har ikke forandret sig det mindste. Han er stadig lige nedladende trods al værdsættelse. Skuffelsen og bitterheden breder sig. Forældre har ofret alt for, at deres datter skal "blive til noget". Som tak for ulejligheden går "ungen" hen og bliver gravid. Faderen får et raseriudbrud og moderen et grådanfald.

Hører skuffelse, krav og forventninger virkelig sammen med kærlighed? Er kærligheden så skrøbelig, at et ord eller en gestus kan slå den i stykker? Nej, den rigtige kærlighed er stærk. Den holder til alt. "Kærligheden er tålmodig og mild, den søger ikke sit eget og forbitres ikke". Kærligheden er hundrede procents frigørende. I den er der ikke indbygget forhåbninger om fordele for sig selv. Der eksisterer ingen bånd. Kærligheden er en gave. Hvis man forventer, at modtageren af gaven skal opføre sig på en bestemt måde, så er der ikke længere tale om en gave men et køb. Så opstår der handel mellem menneskene. Men det er ikke meningen, at livet skal vedblive at være en handelsvare. Ægte kærlighed kan absolut ikke købes, så længe vi forsøger at binde og holde vor næste fast, kvæler vi ham/hende. Men hvis vi giver fri, stiller vi os samtidigt åbne over for livet. Livet er logisk og dermed kærligt. Så længe vi ikke baserer vore handlinger på logik, vil vi komme i disharmoni med livet. Modarbejder vi vor næste, modarbejder vi selve livet. Ikke før vi kan glæde os over vor næstes fremgang, kan vi blive lykkelige. Vænner vi os til at spørge os selv hvad vi kan give, når vi egentlig vil have, så vil vi skabe os et nyt talent, et "gavetalent". Og vi vil lidt efter lidt opdage, at vi ikke tabte noget ved at opgive vore egne selviske begær. Hver gang vi bliver misfornøjede og gnavne, når tingene går os imod, dyrker vi materien i stedet for vor næste. Vi har sat manifestationerne over den, der er ophav til dem. Lærer vi os i stedet at elske dette ophav, som er det samme som vor næste, kommer vi i kontakt med universets grundtone, som er kærlighed. Vi forstår, at livet er stærkere end den fysiske materie. Med ro og fortrøstning kan vi da møde selv de mørke sider i vor skæbne. Hvis vi beder om kraft og hjælp til at komme igennem vore besværligheder, vil vi mærke, at vi ikke er så svigtet af Guddommen som vi måske troede. Guddommen lader os aldrig i stikken.

(Oversat fra svensk af Sysse Buch)