Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Spørgsmål:

Det fremgår af analyserne, at udviklingen af forelskelsesevnen kun kan finde sted, medens vi er inkarneret i den fysiske verden. Hvorledes forholder det sig med tilegnelsen af teoretiske kundskaber i den åndelige verden mellem to fysiske jordliv? Kan man efter døden fortsætte med at studere de kosmiske analyser, og har man adgang til at studere andre emner, f.eks. jordklodens og menneskehedens forhistoriske udviklingsforløb?

Svar:

Det er korrekt, at forelskelsesevnen kun kommer til udfoldelse i den materielle verden, hvor væsenerne har han- og hunorganismer. Den åndelige verden eller Guds rige er alkærlighedens zone, hvor man som Jesus udtrykte det: "ikke tager til ægte".

Med hensyn til at tilegne sig teoretiske kundskaber i den åndelige verden mellem to fysiske liv fortæller Martinus, at denne mulighed afhænger af indvidets udviklingsstandpunkt og dets interesser og erfaringer fra den fysiske verden. Et meget primitivt individ, som her har været blottet for åndelige interesser, vil praktisk talt gå "bevidstløs" gennem de åndelige verdener, selvom disse repræsenterer den højeste viden om tilværelsen og er visdommens sande hjemstavn. I modsætning hertil har det færdigtudviklede menneske, som har kosmisk bevidsthed eller kristusbevidsthed, uindskrænktet adgang til denne visdom, der er det samme som "den hellige ånd" eller Guds primære bevidsthed. For dette væsen er alle døre åbne, og derfor kunne Kristus sige "mig er given al magt i himlen og på jorden". Mellem disse to stadier: det primitive individ, som går "bevidstløs" gennem de åndelige verdener, og kristusvæsenet, som har uindskrænket adgang til de åndelige verdeners vidensocean, er der alle grader. Områder, som man har beskæftiget sig med på det fysiske plan og har interesse for, kan man også komme i kontakt med på det åndelige plan, men på langt nemmere måde, fordi man direkte kan stille sig ind på områdets bølgelængde, ligesom den stråleformige materie uden modstand former sig efter individets tanke og vilje. Denne lette og ubesværede oplevelses- og skabelsesform røber imidlertid også en begrænsning for individet. Felter eller områder, som det ikke er bekendt med på forhånd fra den fysiske verden, har det ingen mulighed for at komme i kontakt med, da det ikke kan fremstille noget forestillingsbillede fra det pågældende område. Det hjælper ikke, at den stråleformige materie lystrer tanken, når man ikke har nogen tanke eller forestilling om det pågældende felt. Individet er altså fundamentalt afhængig af sine erfaringer fra den fysiske verden. Men det er ligeledes umådelig afhængig af sin kærlighedsevne, fordi den bestemmer dets erkendelsesrækkevidde i de åndelige verdener. Selvom det kan fremkalde et interesseområde eller et studieobjekt på det åndelige plan, så vil den dybde af sandhed, det kan erkende inden for området, afhænge af dets kærlighedsevne. Det skyldes, at den inderste sammenhæng eller højeste sandhed inden for ethvert område er en harmoni mellem følelse og intelligens, der er i resonans med altets grundtone, som er kærlighed. Kun hvis vedkommende er i besiddelse af den samme psykiske balance mellem følelse og intelligens og udstråler ren upartisk kærlighed til sit interesseområde, vil det åbne sig i sin fulde sandhedsdybde. – De åndelige verdener rummer således uudtømmelige oplevelsesmuligheder, også som spørgeren nævner med hensyn til, om ikke "studere" så dog indleve sig i menneskehedens forhistorie, men i hvor høj grad de pågældende områder vil røbe deres inderste sandhed og fremtræde som urokkelige kosmiske analyser, vil afhænge af vedkommendes åndelige udviklingsgrad.

Til slut vil det nok være rigtigt at gentage, hvad der også tidligere er nævnt, at den åndelige verden er et nydelses- eller hvilkeplan, og at udvikling dvs. erfaringsdannelse ved lidelsespåvirkninger, ikke kan finde sted på dette plan. Kun på det fysiske plan, hvor materien yder modstand og kræver overvindelse, kan livsoplevelsen medføre udvikling.