Kosmos 1936/11 side 176
LIVSVISDOM
Den som en Bjærgbæk sig selv hengivende, fostrende Livets Magt mister aldrig sin Evne, dør aldrig. Den er den skjulte, for Sanserne utilgængelige Moder. Fra dette skjulte Moderskød strømmer Kræfterne over i Himmel og Jord, i den synlige Verden, som fra Roden ud i et Træ.
Den Mand med et fyrsteligt, et særligt kraftigt Væsen som i sin Virken tager Eksempel heraf, ligesaa selvløst giver sin Kraft hen i sit Folks Trivsel, han vil ogsaa kunne virke uden at trættes, let og længe.
En sand Stormand viser sin Duelighed paa samme Maade som Vandet. Vandet nytter sine Evner til alle Skabningers Gavn og tager sine personlige Kaar som de falder, vælger sin Plads i det Dybe og Skjulte, hvor de fleste Mennesker skyer at være.
Det hedder om den Stormand som i Væsen staar nær den skjulte Magt, der influerer Verdensgangen: Han er tilfreds med at bo i det Lave. Hans Ærgerrighed er at virke i det Dybe og Skjulte. Hans Attraa at gavne andre.
Hans Ord spejler Sandheden uden at farve den. I sin Ledelse følger han naturlige Baner. Han foretager sig intet, der stiller overdrevne Krav til den menneskelige Formaaen. Til enhver Tid retter han sig efter de givne Forhold som Vandet, der strømmer ved Vaar og stivner ved Vinter.
Blot man ikke gaar imod, undgaar man Modgang.
Vil du gøre din Gerning helt ud, saaledes at du vinder et godt Navn som Følge af den, maa du trække dig selv tilbage og ikke ruge over dit Værk. Saaledes vandrer Planeter og Stjærner paa Himlen. De kommer og de trækker sig tilbage eftersom Forholdene kræver det, slipper deres Værk naar det er fuldbragt, – og alle ærer dem.
Tao Te King.
Tilbage til artikelregister
Forrige