Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

1. Spørgsmål:

"Hvordan kan en god og kærlig Gud tillade, at vi her i Danmark, ja, hele den vestlige verden, lever i overflod, medens de dør af sult på den anden side jordkloden?"

Svar:

Martinus forklarer, at alt det såkaldte onde, og dertil hører naturligvis også sult og nød, hverken er "straf fra Gud" eller udtryk for "Guds uretfærdighed". Det er "det ubehagelige gode" eller den kosmiske undervisning, som efterhånden giver de af dyreriget udviklede jordiske mennesker de lidelseserfaringer, der vækker deres medfølelse med andres lidelse i en sådan grad, at de føler, at de må gøre en indsats for at hjælpe de andre. Det er et led i menneskehedens udvikling, at vi skal lære at fordele jordens goder ligeligt over hele kloden. Når du og jeg kan se det forkerte i forholdene, som de er nu, er det fordi, vi i tidligere liv har oplevet, hvad det vil sige at sulte og måske dø af sult. Det er på grund af denne begyndende medfølelsesevne hos flere mennesker, at et begyndende internationalt hjælpearbejde er kommet i gang. Men det er endnu kun en begyndelse, det er nødhjælpsarbejde, som kun forslår lidt i forhold til den forhåndenværende nød. Det skal efterhånden udvikles til i forvejen at forhindre, at der kommer nødtilstande. Men så må krigene og den politiske magtkamp også ophøre, og det tager sin tid, inden jordmenneskene lærer at koncentrere sig om den opbyggende energiindsats i stedet for den destruktive.

Det er ingen tilfældighed, om man fødes i et land, hvor der er hungersnød, eller i et såkaldt velfærdssamfund. Det er et led i den skæbnedannelse, man selv har skabt i fortiden. Det skal dog ikke få os til at trække på skuldrene og sige: "Nå ja, det er altså deres karma!" – og så ikke tænke mere på det. Det kan også være deres karma, at vi skal være de guddommelige redskaber, der hjælper dem, netop fordi vi har medfølelse. Derfor må vi prøve at gøre, hvad vi kan, både praktisk udadtil og gennem bøn indadtil. Vi må ikke glemme, at vi skaber vor egen karma i fremtiden, hvilket vil sige, at vi, hvis vi er ligeglade med andres lidelser, også blot vil møde ligegyldighed fra andre med hensyn til vore egne lidelser.

Der er megen utilfredshed med vore hjemlige forhold på grund af arbejdsløshed, mindre fortjeneste, inflation o.v.s., og så har vi det endda godt i forhold til så mange andre mennesker på jorden. Det er over hele jorden, levestandarden skal forhøjes, og indtil vi lærer det, vil vi møde "det ubehagelige gode" i forskellige variationer, deriblandt også velfærdsstatens fysiske og psykiske sygdomme, forurening m.m. Der er intet væsen, som skal gennem mere mørke og lidelse end noget andet for at komme frem til kærlighedens og visdommens lys, men vejene mod samme mål er mange, og "det behagelige gode" såvel som "det ubehagelige gode" er forskelligt fordelt for forskellige individer gennem en række inkarnationer. Gennem sult og nød, sorg og lidelse undervises menneskeheden i at tænke i de guddommelige baner eller tankearter, hvorigennem lidelse, sult og nød overvindes, og et "rigtigt menneskerige" skabes på jorden. Derfor er viden om livslovene en vigtig faktor i vor udvikling. "Hvor uvidenheden ophører", siger Martinus, "ophører det såkaldte onde at eksistere." Virkelig viden og virkelig næstekærlighed er ét og det samme.

2. Spørgsmål:

Nogle kristne mener, at det er en "synd" at være homofil, og at homofile derfor er fortabt. Er vi homofile fortabt?

Svar:

Ifølge kosmologien er der INGEN, der er fortabt, derfor naturligvis heller ikke de kvinder og mænd, der kaldes homofile. Vi er alle evige væsener, som aldrig er begyndt og aldrig vil ophøre at leve. Udslettelse eller tilintetgørelse af levende væsener er en umulighed. Nogle vil mene, at "fortabelse" så kan betyde "evig pine i helvede". Men Gud er ikke en sadist, som ønsker at straffe eller hævne. Gud underviser de levende væsener igennem, at disse må høste, som de har sået igennem en række inkarnationer, for at de må lære virkningerne af deres egne handlinger at kende og derved gøre erfaringer, som ændrer deres bevidsthed, og dermed hvad de kan nænne at gøre mod andre. Vi jordiske mennesker er i vor nuværende udviklingsspiral alle på vej ud af mørket, hvor det, Martinus kalder "djævlebevidsthed", hersker, d.v.s. hvor vi blander intelligens med junglens magtprincip og dræbende energier. Vi er i vor udvikling fra dyr til menneske på vej mod næstekærlighedens zoner, og denne udvikling er i høj grad baseret på vor seksuelle polforvandling eller udviklingen af det maskuline væsens feminine pol og det feminine væsens maskuline pol. Den udvikling gennemgår alle jordiske mennesker. Når en del kvinder og mænd fremtræder, som det, vi kalder homoseksuelle eller homofile, betyder det, at der gennem tidligere liv er indtrådt en mættelse med hensyn til den seksuelle tiltrækning af det modsatte køn. Dette er nøje forbundet med den modsatte pols udvikling i bevidstheden, altså mandens feminine og kvindens maskuline pol, der har sit fysiske sæde i et center i hovedet. I forbindelse med denne polforvandling er den naturlige udvikling, at der også udvikles etiske, moralske og intellektuelle evner og interesser. Blandt dem, der kaldes homofile, findes kvinder og mænd, som efterhånden er mere menneskelige, humane og kærlige kvinder og mænd, der hellere selv vil lide, end de vil være årsag til andres lidelser. De har interesse for filosofi og religiøs tænkning, for samarbejde og social retfærdighed. Det er mennesker, som er godt på vej mod den dobbeltpolede tilstand, vi alle engang skal opnå. Derfor behøver de ikke at have topstillinger i samfundet, tværtimod, de hører meget ofte til de stille i landet.

Der findes homofile, som er "afsporede", d.v.s. i hvis bevidsthed den modsatte pol er begyndt at udvikles, inden de moralske og intellektuelle kræfter dominerer i bevidstheden. Men der findes også "afsporede" såkaldte naturlige heteroseksuelle kvinder og mænd (der tiltrækkes af det modsatte køn). Det vil i begge tilfælde sige jordiske mennesker, hvis seksualliv påfører andre lidelse, smerte og sorg, og hvor seksualdriften behersker væsenerne i stedet for, at det er disse, der behersker de seksuelle kræfter. Afsporingen består således ikke i, om man er heteroseksuel eller homoseksuel, men i om menneskenes moral og etiske kapacitet er svagere end deres seksuelle drifter. Martinus skriver i Livets Bog V i slutningen af stk. 1871: "Ligesom der inden for flertallets eller flokkens område forekommer en normal og en unormal sfære, således forekommer der også en normal og en unormal sfære inden for den seksuelle forvandlings område." Og i samme bind stk. 1874: "Et menneske, hvis moral og etik er stærkere end dets seksuelle drift, behøver ikke i nogen retning at frygte for, at dets kommende seksuelle forvandlingszone skal blive en ulykkessfære ud over de almindelige veer, der altid ledsager en ny epokes fødsel."

Det er altså bestemt ingen "synd" at være homofil. Hvor stærkt enpolede maskuline eller feminine personer giver udtryk for noget sådant, afslører de blot dermed deres egen uvidenhed med hensyn til livets love og menneskehedens udvikling. "Mennesket i Guds billede efter Guds lignelse", et udviklingstrin vi alle skal nå engang, kan ikke være et enpolet væsen, da Gud hverken er en "mand" eller en "kvinde", men selve balancen mellem det maskuline og feminine princip i universet. Her er kun givet en kort og ufuldstændig redegørelse af disse ting. Læs selv mere i Livets Bog 5. bind.