Ældre Kosmos og Kontaktbreve

1. spørgsmål:

Skyldes åndssvaghed en beskadigelse af bestemte talentkerner i en tidligere inkarnation?

Svar:

Ja, åndssvaghed skyldes, at vedkommende væsen, der nu er åndssvagt, i en tidligere inkarnation har levet imod de kosmiske love og nedbrudt sin fysiske organisme i meget stærk grad, så stærkt, at det også i nogen grad er gået ud over de psykiske legemer, og nedbrydningsprocessen er trængt helt ind i overbevidsthedens spiralcenter for skabelsen af fysiske tyngdeorganismer. Når væsenet igen skal inkarnere, er dets evne til at opbygge en ny fysisk krop i større eller mindre grad blevet ødelagt, og det vil fremkomme på det fysiske plan med en organisme, som er mere eller mindre defekt, ja, måske i en sådan grad, at bevidsthedens kræfter slet ikke kan komme igennem til den fysiske verden.

Årsagen til en åndssvag tilstand kan være misbrug og stærk afhængighed af narkotika og alkohol, og det kan også være forbundet med seksuelle afsporinger, som Martinus skildrer dem i 5. bind af Livets Bog i analyserne "Fra A- til K-menneske", hvor det drejer sig om visse typer af B-, D-, F- og G-menneskene. Åndssvaghed er som al anden sygdom en virkning af karmaloven, d.v.s. en undervisning – ikke en straf.

Så vil man måske spørge: "Ja, men hvordan kan et åndssvagt menneske lære noget; f.eks. et væsen, der ligger på et hospital med et stort vandfyldt hoved og en lille defekt krop?"

Og svaret må ud fra kosmologien blive: "Det kan det, fordi det aldrig kan blive 100% åndssvagt på det åndelige plan. Det har ødelagt sin evne til at skabe en normal organisme, hvorigennem det kan opleve og manifestere sig i den fysiske verden, det har ødelagt sin "jordforbindelse", det har måske også ødelagt noget i sine psykiske legemer, men når det drejer sig om dets overbevidsthed er det kun i spiralcentret for skabelsen af fysiske organismer at en vis (begrænset) nedbrydning kan finde sted. I de øvrige spiralcentre er det udelukkende sult- og mættelsesprincippet, der kan skabe udvikling og degeneration af talentkerner. Det vil altså sige, at det levende væsens evige Jeg, eller x-1, samme væsens evige "skabe- og oplevelsesevne" eller "x-2", hvori dets "skæbneelement" og "spiralcentrene for de seks grundenergier" befinder sig, samt den væsentlige del af "x-3" eller de psykiske legemer, som ikke er ødelagt og som heller ikke fuldstændigt kan ødelægges, befinder sig bag den lille defekte organisme på hospitalet. Det vil set i kosmisk perspektiv betyde, at det i den fysiske verden "åndssvage" væsen på det åndelige plan vil være i stand til at opleve, at det ikke har kunnet skabe en organisme, der kan befordre dets videre udvikling. Denne oplevelse vil resultere i en stærk længsel efter igen at kunne opleve og manifestere sig i en fysisk verden, og da længselsenergi altid er begyndelsen til skabelsen af nye talentkerner, vil væsenet lidt efter lidt (hvor hurtigt vil være afhængigt af, hvor meget der er ødelagt) gennem nogle inkarnationer blive i stand til at opbygge en bedre og bedre organisme. Efterhånden en fuldt normal organisme. Efter denne skæbneoplevelse vil væsenet ikke være den samme som før. Det vil ikke alene have overvundet sin "afsporing" (som det ikke dagsbevidst kan huske) men det vil samtidig nære en meget stærk følelse af medlidenhed med åndssvage, afsporede og handicappede mennesker, ja, i så stærk en grad, at det føler, det må hjælpe sådanne mennesker, og det vil have en særlig evne til at hjælpe dem på bedst mulig måde, fordi det ubevidst kan identificere sig med deres situation.

På en måde kan man sige, at den åndssvage tilstand er den eneste form for "fortabelse" et levende væsen kan opleve, og det er altså kun en midlertidig fortabelse af evnen til at opleve normalt på det fysiske plan, og selv denne hændelse kommer – på grund af den kærlighed og medfølelse den på længere sigt skaber hos væsenet – ind under begrebet: "intet er galt, uden at det er godt for noget".

Når et forældrepar får et mere eller mindre åndssvagt barn, er det også noget, der griber ind i deres skæbne, nogle erfaringer, de skal gøre, og som de vil komme til at lære noget af. Ofte vil man se, at forældrenes kærlighed til et sådant barn kan være særlig stærk. Hermed er vi nået til
 

2. spørgsmål:

Har vi indflydelse på, hvor vi inkarnerer næste gang: land, forældre o.s.v.?

Svar:

Det er absolut ikke tilfældigt på hvilken klode, i hvilket land eller miljø, hvilken fædrene eller mødrene slægt eller gennem hvilke forældre man inkarnerer. Det er dog ikke noget, man har bevidst indflydelse på, det er loven for tiltrækning, der forårsager det. Det betyder ikke, at man ingen indflydelse har, for man har jo selv skabt de evner og talenter gennem mange liv, som fra skæbneelementet automatisk bevirker, at man er på bølgelængde med just denne klode, dette land og miljø og denne familie, som man har et skæbnefællesskab med, og hvor man kan møde netop den blanding af "det behagelige-" og "det ubehagelige gode", der vil være den nødvendige undervisning for den videre udvikling. Vegetarer spørger ofte, om de mon vil inkarnere i en vegetarfamilie næste gang, og selv om man ikke kan sige med 100% sikkerhed, at det vil de, fordi mange andre faktorer også kan spille ind, vil der være stor sandsynlighed for, at de vil inkarnere i et miljø, hvor man vil respektere deres spisevaner, hvis de selv har været tolerante og forstående i deres forrige liv. Både gennem de børn, man får, og gennem de forældre (eller eventuelt plejeforældre) man får, møder man noget, man selv er den inderste årsag til, lige som man i det miljø, hvori man lever, møder den modstand, man efterhånden skal lære at overvinde med kærlighed og klogskab, og den hjælp og sympati, det også ligger i ens karma at modtage. Endelig er begrebet "kollektiv karma" også en faktor, der spiller ind med hensyn til hvor og hvornår vi inkarnerer. Men det har jeg også fået et spørgsmål om, så lad det vente til en anden gang.

NB. Spørgsmål til spørgerubrikken kan sendes til Instituttet. Kuverten bedes mærket "spørgerubrik". Spørgsmålene må helst være underskrevet med navn og adresse, men vil fremkomme anonymt i KOSMOS.