Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1936/9 side 141
<<  29:43  >>
Studiekresarbejdet over "Livets Bog".
Ved Erik Gerner Larsson.
E t luende Baal af Farver og et tusindstemmigt Kor af Sang fra de bortdragende Fugles Struber melder os, at Sommeren gaar paa Hæld, og Efteraaret stunder til. Mange ser paa denne Tingenes Tilstand med et Suk og forbinder kun Efteraaret med Regn, Rusk, Søle – og Kulde. Hvor forkert. Efteraaret er Sjælens Foraar. Nu begynder de slumrende aandelige Legemer i os at røre paa sig. Udhvilede gennemstrømmer de vor Bevidsthed med Impulser, med Spørgsmaal. Længslen efter aandelig Viden bliver paany levende, – Studiekresarbejdets Tid er atter inde.
Med en Sal fyldt til sidste Plads, begyndte vi, som Bladets Læsere vil vide, Mandag d. 7. ds. Arbejdet her i København. Indledningen til dette Foredrag vil man kunne læse om andetsteds i dette Nr. af Kosmos. I denne lille "Leder" skal jeg kun i Korthed berøre forskellige Problemer vedrørende det samlede Studiekresarbejde.
Som Læserne formodentlig allerede igennem Martinus egen Introduktion har set, knyttes stud. polyt. Mogens Munch i Aar til Studiekresarbejdet her i København. Et nyt og vigtigt Skud paa Arbejdet er hermed kommet til Syne, og dets første Virkninger bliver, bortset fra, at de nye Deltagere her i København har faaet sig en baade overordentlig sympatisk og dygtig Lærer, at Aarhus, Randers og Aalborg i Vinter omtrent vil faa et fast maanedligt Foredrag. For Roskilde og Odenses Vedkommende bliver Undervisningen som sidste Vinter to Gange hver Maaned. Se iøvrigt efterfølgende Plan over hele Vinterens Arbejde.
Men ogsaa paa andre Omraader har Studiekresarbejdet begyndt at gøre sig gældende. Ofte har vi her paa Bureauet, og indenfor Arbejdet i det hele taget, haft Forespørgsler fra, hyppigt enligtstillede, Mennesker, om vi dog ikke vidste et Sted hvor man kunde dels bo, og dels faa helt igennem vegetarisk Kost. Vi har ikke vidst det. Thi enten kan man faa Kost – og ingen Logi, eller ogsaa omvendt. Nu er der imidlertid ogsaa raadet Bod paa dette Problem. To af Studiekresarbejdets "Veteraner", Hr. Fuldmægtig Carl Strøm og Frue, har ude paa Nørrebrogade 27 (Tlf. Nora 7523) i en stor, dejlig Lejlighed, skabt et meget smukt Hjem for de af Sagens enlige, der ønsker at leve i dette Arbejdes Atmosfære, fysisk saavel som aandeligt. Og at tilrejsende fra Provinsen saavel som fastboende Københavnere til enhver Tid paa Dagen er velkommen til en veltilberedt Vegetarfrokost eller Middag, nævner jeg kun for Fuldstændighedens Skyld.
Naar jeg her i Kosmos har berørt denne Sag, er det dels fordi jeg ved Selvsyn har overbevist mig om, at Hr. og Fru Strøm her har virkeliggjort et Ønske hos mange, og dels fordi jeg kender Virksomhedens Indehavere saa godt, at jeg trygt tør udtale, at man hos dem ikke alene er i det bedste, men ogsaa i det hyggeligste Selskab.
Med Hensyn til den skriftlige Side af Studiekresarbejdet, vil det blive fortsat fra sidste Vinter. Jeg kan ikke noksom henstille til Studiekresdeltagerne hele Landet over, om at deltage i dette Arbejde. Intet klarer ens egen Opfattelse af et Problem saa godt, som en skriftlig Behandling af det. Det er først ved den skriftlige Besvarelse af en Opgave, at mange opdager hvor store "Huller" der er i deres Viden.
Og saa til Slut dette: For at Studiekresarbejdet skal kunne fortsætte, som det nu er, maa den Enkelte stadig have sin stærkeste Opmærksomhed henvendt paa sig selv. Enhver Deltager maa hele Tiden kræve af sig selv, at han eller hun til Stadighed fremtræder med en Væremaade, der Maaned efter Maaned mere og mere gennemlyses af Venlighed og Forstaaelse overfor Omgivelserne. Og enhver Deltager maa vide, at den absolut eneste, man her i Verden har Lov til uvenligt at angribe og saare, er sig selv, saavel som det gennem alle Tider har været den uomstødeligste Kendsgerning, at ingen er større Fjende eller Modstander af det fremvoksende menneskelige i ens egen Natur – end den modsatte Side af samme Natur. I en Verden, hvor Mørket Dag for Dag fortætter sig, skal den Fane, der vajer over dette Arbejde, være Lysets i saa høj en Grad, at hver enkelt Studiekresaften for hver Deltager skal være et sjæleligt Bad, som man skal kunne forlade med en intens Fornemmelse af at være blevet aandeligt fornyet. Med denne Fornemmelse i Blod og Nerver vil en kommende Dags Besværligheder blive overvindelige og Sindet bevare sin Lysudstraaling i saa høj Grad, at ens Omgivelser, uden maaske at vide, hvor dette Lys stammer fra, kan føle Glæde og Inspiration ved det. Derved bliver man ikke alene selv et lykkeligt Menneske, men man opfylder selve den kosmiske Videns Hensigt – at virke varmende og livgivende midt i en Verden af Mørke.
*   *   *
 
Opgave Nr. 6.
Hvilken Betydning har Martinus Symboler haft for Dem i Studiet af hans Arbejde?
(Besvarelsen, der helst skal være forholdsvis kortfattet, maa være mig i Hænde senest d. 10. Oktober).
Plan over Studiekresarbejdet Vinteren 1936–37.
September:
København:
E. Gerner Larsson.      Mogens Munch.
Mandag d. 7.                Torsdag d. 10.
Mandag d. 14.              Torsdag d. 17.
Mandag d. 21.              Torsdag d. 24.
Mandag d. 28.
Aarhus: Onsdag d. 23.
Randers: Torsdag d. 24.
Aalborg: Fredag d. 25.
 
Oktober:
København:
Mandag d. 5.                Torsdag d. 1.
Mandag d. 12.              Torsdag d. 8.
Mandag d. 19.              Torsdag d. 15.
Mandag d. 26.              Torsdag d. 22.
                                         Torsdag d. 29.
Odense: Onsdag d. 7. og Onsdag d. 21.
Roskilde: Torsdag d. 8. og Torsdag d. 22.
Aarhus: Onsdag d. 28.
Randers: Torsdag d. 29.
Aalborg: Fredag d. 30.
 
November:
København:
Mandag d. 2. (Martinus).
Mandag d. 9.                 Torsdag d. 5.
Mandag d. 16.               Torsdag d. 12.
Mandag d. 23.               Torsdag d. 19.
Mandag d. 30.               Torsdag d. 26.
Odense: Onsdag d. 4. og Onsdag d. 18.
Roskilde: Torsdag d. 5. og Torsdag d. 19.
Aarhus: Onsdag d. 25.
Randers: Torsdag d. 26.
Aalborg: Fredag d. 27.
 
December:
København:
Mandag d. 7. (Martinus).
Mandag d. 14.              Torsdag d. 3.
Mandag d. 21.              Torsdag d. 10.
                                         Torsdag d. 17.
Odense: Onsdag d. 2. og Onsdag d. 16.
Roskilde: Torsdag d. 3. og Torsdag d. 17.
 
Januar:
København:
Mandag d. 4.               Torsdag d. 7.
Mandag d. 11.              Torsdag d. 14.
Mandag d. 18.             Torsdag d. 21.
Mandag d. 25.             Torsdag d. 28.
Odense: Onsdag d. 6. og Onsdag d. 20.
Roskilde: Torsdag d. 7. og Torsdag d. 21.
Aarhus: Onsdag d. 27.
Randers: Torsdag d. 28.
Aalborg: Fredag d. 29.
 
Februar:
København:
Mandag d. 1.               Torsdag d. 4.
Mandag d. 8.              Torsdag d. 11.
Mandag d. 15.            Torsdag d. 18.
Mandag d. 22.            Torsdag d. 25.
Odense: Onsdag d. 3. og Onsdag d. 17.
Roskilde: Torsdag d. 4. og Torsdag d. 18.
Aarhus: Onsdag d. 24.
Randers: Torsdag d. 25.
Aalborg: Fredag d. 26.
 
Marts:
København:
Mandag d. 1.              Torsdag d. 4.
Mandag d. 8.             Torsdag d. 11.
Mandag d. 15.           Torsdag d. 18.
Odense: Onsdag d. 3. og Onsdag d. 17.
Roskilde: Torsdag d. 4. og Torsdag d. 18.
Aarhus: Onsdag d. 10.
Randers: Torsdag d. 11.
Aalborg: Fredag d. 12.
 
April:
København:
                                     Torsdag d. 1.
Mandag d. 5.             Torsdag d. 8.
Mandag d. 12.           Torsdag d. 15.
Mandag d. 19. (Afsluttende Foredrag for begge Hold).
Odense: Onsdag d. 7. og Onsdag d. 21. (Afslutning).
Roskilde: Torsdag d. 8. og Torsdag d. 22. (Afslutning).
Aarhus: Onsdag d. 28.
Randers: Torsdag d. 29.
Aalborg: Fredag d. 30. (Alle tre Steder Afslutning).
Spørgsmaal og Svar.
(Fortsat).
De første fuldkomne Konsekvenser af Jordmenneskets Tanke eller Aandsliv udgør den totale Oplevelse af Tidens og Rummets Grænse.
– – –
Paa det fysiske Plan kan der ikke eksistere noget som helst absolut Facit. Alle fysiske Facitter her er kun identisk med Bevægelser sanset eller udmaalt paa Basis af andre Bevægelser, og som har til Opgave at opfylde Hensigter.
– – –
Jordmenneskets Grænse for dets Evne til at opleve absolutte Facitter opleves i dets Sansning fremefter – dels i Form af dets Møde med Væsener med en i Forhold til dem selv langt overlegen Sanseevne – og dels i Form af dets Møde med de kosmiske Kræfter, Klodernes Bevægelse, Naturkræfterne, Individernes Skæbner etc. – her maa det nøjes med relative Facitter indtil den store Fødsel er naaet.
 
(Afsnittet med Symbolforklaringen gennemgaas af Studiedeltagerne paa egen Haand.)
"Livets Bog", Stk. 253–266.
Alt, hvad vi kommer i Berøring med, alt, hvad vi er i Stand til at sanse, det være sig Lyd, Farve eller Lys, eller i Korthed alt, hvad der tilsammen udgør vor Oplevelse af Livet, fremtræder i sin Grundanalyse som identisk med "Energi" eller "Bevægelse".
– – –
En Oplevelse vil i sin kosmiske Analyse aldrig kunne eksistere uden at være identisk med en Energikombination, der ved sin særlige Kombinationsmaade skaber en tilsvarende særlig Reaktion i det levende Væsens Sanseorganer, hvorved nævnte Oplevelse netop bliver præget af en fra andre Oplevelser tilsvarende særlig afvigende Karakter.
– – –
Den samlede Verdensenergi fremtræder i syv store Grundarter for Vibration, og vil i Henhold til disses særlige Udfoldelsesnatur eller Gennemtrængningsevne være at udtrykke som identisk med en fra en mindre til en mere virkningsfuld Udfoldelse stigende Skala, i hvilken hver enkelt Grundart, med Undtagelse af den syvende, fremtræder som udgørende Trin. Den syvende Grundenergi danner derimod "et Evighedsplan", i hvilket de seks andre Grund energier hver især har deres Udfoldelseszone.
– – –
De seks Grundenergier: Instinkt. Tyngde. Følelse. Intelligens. Intuition. Hukommelse.
(Læreren gennemgaar her hver enkelt Grundenergis Art og Virkeomraade meget omhyggeligt. Paaviser Energiernes Gennemtrængningsevne og hvilken Betydning denne Evne har for Sansningen "nedefter".)
– – –
Et Væsen kan kun blive bevidst i de Dele af Verdensaltet, som gennemtrænges af den Grundenergi, der bærer og behersker Bevidstheden.
(Fortsættes.)
  >>