Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I KOSMOS nr. 21 og 24 1972 skrev jeg lidt om en rejse til Vest-Berlin og lidt om arbejdet i Sverige. Men hvordan har Martinus arbejde udfoldet sig i Danmark i det forløbne år? Og hvilke planer er der for den nærmeste fremtid?

En del mennesker undrer sig vel over, at udbredelsen af Martinus kosmologi ikke sker med større og hurtigere vækst, end det for øjeblikket er tilfældet. Hvorfor gør man ikke noget mere for at få kontakt med alle de mennesker - ikke mindst unge - der i vor tid vender sig bort fra materialisme og gamle vaner og søger nye veje? I radio og fjernsyn har der i de sidste par år været en del udsendelser om mystik, astrologi og andre esoteriske emner; Martinus navn er også blevet nævnt, men der har ikke været nogen udsendelse om ham eller hans arbejde. Er det da ikke på tide, at man forsøger at gøre noget mere for udbredelsen af Martinus kosmologi til en større offentlighed nu, hvor der synes at være større interesse for åndelige spørgsmål? Den følelse, at "nu haster det, nu må der gøres noget", som mange interesserede i Martinus arbejde kan have, og som medarbejdere vel også af og til kan føle, mærker man snart, når man er sammen med Martinus, at han slet ikke, har. Det betyder sandelig ikke, at han ikke er glad for den voksende interesse for hans værk, der efterhånden kan spores i mange lande og også her hjemme, men Martinus ønsker ikke, at hans arbejde skal vokse for hurtigt på et for tidligt tidspunkt. Martinus tidsregning er forsynets tid, Guds tid, og han ved, at tiden nærmer sig, hvor kendskabet til hans verdensbillede roligt og støt vil brede sig mere og mere både her hjemme og ude omkring i verden, men det skal ikke forceres frem. Forsøger man det, vil man blot blive skuffet og måske tabe modet. Jeg tvivler ikke om, at den berømte lignelse om "sennepskornet" passer på den vækst, Martinus kosmologi vil få. Men hvorfor er det netop "sået i Danmarks have"? Fordi der her var de rette betingelser for dets vækst. Disse betingelser er naturligvis dels den forholdsvis fredelige og demokratiske atmosfære, der hersker i Danmark som i de andre nordiske lande, en åndelig atmosfære, der vil få positiv betydning for hele jordmenneskehedens fremtid; dels også den "fredelige atmosfære" i Danmark i den forstand, at man her hjemme er så materialistiske og på mange måder vanebetonede, at en forfatter til et så fremtidsbetonet og så omfattende værk som Livets Bog får lov at arbejde i fred og ro og forholdsvis ubemærket, hvad Martinus i høj grad har haft brug for. Og det har han stadig. Der må fred og ro til, for at de sidste bind af symbolværket kan afsluttes og ligeledes det grundlag for sagens fremtid, Martinus fremstiller både i symbolform og tekst, for at ingen skal være i tvivl om, hvordan han ønsker, at samarbejde og medarbejderskab udvikles i fremtiden indenfor hans arbejde, så det kommer til at stå som model for et virkelig menneskeligt samfund. Også bogen "Det tredie Testamente" har Martinus lovet os, så mon ikke alle forstår, at hvis der pludselig kom stærkt offentligt søgelys på hans arbejde og dermed på ham selv, ville han ikke få lov at være i fred. Det vil Martinus derimod så længe han endnu er den forholdsvis anonyme og tilbagetrukne forfatter af Livets Bog, som en hel del mennesker ganske vist kender af navn, men endnu kun forholdsvis få af gavn. Det vil blive anderledes, men der skal ikke brydes sensationelle "genveje", der - som altid når det drejer sig om åndelige områder - vil vise sig at være omveje.

Martinus ovennævnte medfødte tålmodighed, som vi andre må prøve efterhånden at udvikle hos os selv, er ikke på nogen måde forbundet med negativ passivitet i den betydning, at der ikke må ske noget eller ikke sker noget. Det skal blot være den naturlige rytme og vækst. Og der er foregået meget i løbet af 1972, som viser denne vækst. For Københavns vedkommende vil jeg særlig hæfte mig ved den foredragsrække Svend Åge Rossen har holdt og holder i "Borgernes Hus" om "Reinkarnation og udvikling" set i lyset af Martinus kosmologi. Dette kursus er arrangeret inden for Folkeligt Oplysnings Forbunds rammer og annonceret i deres program med Martinus navn, og tilslutningen har været stor, ligesom der var stor interesse for det oplysningsmateriale, der var lagt frem. Her har en ny mulighed for kontakt med flere interesserede, søgende mennesker vist sig, en reel og naturlig mulighed uden sensation eller forcering, og sådanne nye muligheder vil der komme flere af. Jeg selv er blevet forespurgt, om jeg kunne tænke mig eventuelt at holde nogle foredrag i højskolekredse her i byen, og det vil jeg naturligvis gerne.

Som tidligere omtalt i KOSMOS var højsæsonen i Kosmos Ferieby sommeren 1972 både fysisk og åndeligt vellykket. Vejret var, som man drømmer om, det skal være, og tilslutningen til og interessen for kurser, foredrag, studiegrupper og hvad der ellers foregik, var stor. I provinsen er der kommet mange nye interesserede til, også mange unge, og - hvad der altid har været et problem - vi har nu næsten alle steder gode lokaler i rolige omgivelser. Når man som jeg gennem årene har oplevet stepdans ovenpå og hornmusik ved siden af eller festtaler med hurraråb og også engang højrøstet "tungetale" fra nabolokalet, er man taknemlig for gode rolige omgivelser i en god atmosfære. I Odense, hvor rektor Severinsen på Omsorgsseminariet har vist os den omsorg at sørge for lokaler dér både til foredrag og studiekreds, er der endda marketenderi ved siden af, hvor vi efter foredraget kan have en god snak til en kop te eller kaffe. En sådan god "eftersnak" har vi også i Kolding, en stor kreds, hvortil interesserede kommer både fra Vejle, Fredericia, Middelfart og Koldings nærmere omegn. I Esbjerg har vi også fået bedre lokaler, og i Århus, hvor vi en tid var hjemløse og måtte tage til takke med, hvad vi kunne få, har vi igen fået indpas på biblioteket, hvor der er rart at være. I Herning, hvor der en tid ikke har været foredrag, har der vist sig fornyet interesse med en del "gamle" og mange nye interesserede og med et glimrende lokale i det nye bibliotek. Også dér har der været gode samtaler og spørgsmål efter foredragene, ligesom i Skive, hvortil man også kommer langvejs fra, og hvor der var stor tilslutning, sidst jeg var der. I Ålborg, der er en af de ældste kredse her i landet, er der kommet en del nye til, som har taget initiativ til at danne en studiekreds, og både i Århus og Odense er der sådanne kredse, i Herning bliver der sikkert oprettet en, og i København er der flere, foruden at der igen er kommet aktivitet i kredsen, der samles på biblioteket i Helsingør. Ud over hvad jeg her har nævnt, er der mange andre steder, hvor interesserede mennesker af og til mødes og taler sammen om den fælles interesse for åndelige spørgsmål, og hvor - selv om det måske ikke er eneste samtaleemne - Martinus kosmologi også kommer på tale, fordi en enkelt eller to kender til den; også på den måde spredes kendskabet til analyserne lidt efter lidt, og det kan være gavnligt at tænke på, at vi alle kan være medvirkende dertil på en rolig og kærlig måde uden propaganda eller fanatisme.

Og hvad så med arbejdet i den nærmeste fremtid, i 1973? Foruden foredragene på Instituttet og i provinsen i vinterhalvåret og kurser, foredrag og studiegrupper i Kosmos Ferieby til sommer, har vi, som det fremgik af oversigten, der fulgte med det sidste nummer af KOSMOS 1972, tænkt os et par gange i løbet af vintersæsonen at afholde lørdageftermiddagspanel. Første gang lørdag den 10/2 kl. 14-17 over emnet "Bisættelse" (i forbindelse med det i 1972 udkomne særnummer af KOSMOS). Anden gang lørdag den 17/3 kl. 14-17 over emnet "Evangelierne og Martinus analyser". Der vil blive udsendt nærmere oplysninger og indbydelse til disse paneler med KOSMOS. Desuden har vi tænkt at foretage et andet eksperiment, som vi foreløbig blot kalder "studium", og som også vil blive afholdt på Instituttet på lørdageftermiddage, første gang lørdag den 3/2. Disse studium-lørdage kan man karakterisere som "et tilbud til mennesker, som kender kosmologien". Her er det meningen, at deltagerne skal være aktive og skiftes til at gennemgå et symbol eller holde små foredrag, som bagefter giver anledning til samtale, hvor der naturligvis må være en ordstyrer, og det bliver Svend Åge Rossen og mig, der "styrer" disse sammenkomster og stiller deltagerne opgaver, samtidig med, at forslag til opgaver og emner og eventuelt til helt nye metoder at fremstille dem på fra deltagernes side er velkomne. Vi håber i dette samarbejde at skabe et mere tilbundsgående studium af Martinus litteratur og at komme til at arbejde med alle de forskellige sider af kosmologien i relation til hverdagslivet, videnskaben, religionerne og kunsten, og som sagt: deltagerne må forpligte sig til alle på en eller anden måde at være aktive og at vise hinanden tolerance, forståelse og hjælpsomhed. Til hjælpsomheden kan også høre en mulig kritik af det fremstillede, men er den forbundet med forståelse og tolerance, vil den kun være positiv. Disse eftermiddage skulle gerne være til gensidig gavn og inspiration og til gavn for helheden på den måde, at de evner til at fremstille tingene, der her - på langt sigt - udvikles hos den enkelte deltager, før eller senere vil komme hans eller hendes omgivelser til gavn. Det er et langsigtet eksperiment, hvor vi efterhånden skal finde den bedste eller de bedste former for samarbejde baseret på de erfaringer, vi efterhånden gør, men det er et eksperiment, som både Rossen og jeg glæder os til at komme i gang med.

Vi håber, at interesserede fra provinsen vil komme til panelerne og måske også til "studium", og når vi har lidt flere erfaringer kan begge dele måske også afholdes i en provinsby, som ligger centralt for interesserede i andre byer eller distrikter. Vi håber også senere at kunne arrangere week-end-kurser i lighed med dem, der har været i Sverige. Ja, der er faktisk meget vi håber på, og som også vil komme i gang, men tålmodigheden må vi også have med i billedet.