Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Lidelse er den slibesten, der tilsliber og
forfiner jeres forståelse.
Lidelse er de tårer I græder over at blive
truffet i hjertet af jeres egen pil.
Men af lidelsen udspringer kærlighedens blomster.
Når I møder lidelse, sig da ikke, at livet er
ondt og uretfærdigt.
Thi intet er ondt og uretfærdigt.
Al lidelse, der rammer jer, har I selv forårsaget,
om end I ikke kan se det.
Den er en bølge vendt tilbage til sit udgangspunkt,
om end I ikke mærker dens udspring.
Jeres lidelse i dag er frugten af jeres handlinger
i går, om end I benægter det.
Den rod, I snubler over, er et frø, I engang har
lagt i jorden, om end I ikke husker det.
Al lidelse er uvidenhedens blomst.
Når I ophører at være uvidende, vil også lidelsen ophøre.
Kald ikke smerten en forbandelse, thi selv om
den beskærer jeres lykke, er det kun for at give
den des større vækst.
Thi al lidelses mening er ophør af lidelse.
Kærligheden væver i det skjulte.
Og om end din
skæbne er vævet af lidelsen, er det dog for at
den senere skal lyse af kærlighed.
Thi lidelsen
og kærligheden er to søstre.
Den ene er tilskæreren,
den anden er klædedragten.

 
John Engelbrecht