Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kære læser.

Fra flere sider har vi erfaret, at der blandt sagens interesserede hersker tvivl om identiteten af Forlaget Logos, der netop har udgivet bogen: "Gud på anklagebænken", ja at der endog er mennesker, der ikke har villet købe bogen, fordi den ikke udkom fra Martinus Institut. Vi er derfor glade for at få lejlighed til at kaste lys over dette problem, der må betragtes som meget naturligt, da det er første gang, Forlaget Logos lader høre fra sig.

Som alle forstår, er de kosmiske analyser i overvejende grad noget helt nyt og enestående på jorden, som kun et fåtal af mennesker har mulighed for at komme på bølgelængde med. Dels fordi mange af tankerne virker avancerede og fremmedartede, og dels - i nøje sammenhæng hermed - fordi en vis tilbageholdenhed gør sig gældende med hensyn til information om analysernes eksistens. Der ligger derfor en betydelig opgave i at skabe opmærksomhed omkring Martinus arbejde på en måde, der er i overensstemmelse med analysernes etiske indhold, og som samtidig er således tilrettelagt, at flest mulige får betingelser for at opfatte, hvad dette arbejde egentligt drejer sig om.

En af måderne at gribe dette an på er udgivelse af kosmiske "easy readers", dvs mindre bøger, der på en let og anskuelig måde gør rede for enkelte aspekter af det vældige verdensbillede. Og det er her, Forlaget Logos kommer ind i billedet. Udgivelsen af sådanne bøger er nemlig en opgave, som Instituttet ikke på nuværende tidspunkt har mulighed for at løse, først og fremmest fordi kræfterne i første omgang må koncentreres om Martinus egne værker, for det andet fordi sådanne udgivelser nødvendigvis må have en eksperimentel karakter, og endelig, men ikke mindst, fordi der er tale om risikobehæftede investeringer, man hellere ser foretaget i forbindelse med Martinus egne værker (f. eks. det store symbolværk). Det er derfor fra Instituttets side hilst velkomment, at der fra anden side er tilkendegivet interesse for en pionerindsats på dette område. Og naturligvis må rent formelt et forlag her komme i betragtning, således at en vekselvirkning med en større kreds af mennesker via boghandlere m. m. kan komme i gang på professionelt plan. Dette sker jo allerede i forvejen for den svenske del af Martinus-litteraturens vedkommende, der som bekendt udkommer fra Hälsans Förlag.

Forlaget Logos repræsenterer således en virksomhed, der i forståelse med Instituttet udgiver bøger, som Instituttet af de førnævnte grunde ikke selv har mulighed for at beskæftige sig med i øjeblikket, men som det af hensyn til de indledningsvis omtalte formål alligevel må anses for vigtigt at få frem til offentlighedens kundskab. - I denne forbindelse skal i det følgende uddragsvis gengives en henvendelse til pressen (i alt 67 dagblade og tidsskrifter), der ledsagede bogen "Gud på anklagebænken" ved dens fremsendelse til anmeldelse, og som klart røber forlagets informative intentioner.

------------

Det er en kendsgerning for de fleste, at menneskeheden siden afslutningen af anden verdenskrig har været engageret i en kulturkrise, hvis omfang man sikkert ikke tidligere har oplevet mage til, men som ikke desto mindre stadig er i tiltagen. Så at sige alle værdibegreber er genstand for omvurdering, og mange nedskrives helt til nul, hvilket naturligvis bl. a. medfører forvirring og usikkerhed på en lang række områder.

Nu er kulturkriser naturligvis ikke noget nyt fænomen i den menneskelige historie, omend de næppe tidligere har haft det nugældende omfang. For fortilfældenes vedkommende er det imidlertid typisk, at de på deres højdepunkt næsten altid har udløst tilsynekomsten af personligheder af et helt usædvanligt format og udstyret med et enestående klarsyn, der satte dem i stand til at formulere helt nye ideer og tanker til besvarelse af de grundlæggende menneskelige problemer. F.eks. er Jødefolkets historie rig på sådanne eksempler, hvor det mest iøjnefaldende efter kristen opfattelse naturligvis er Jesus af Nazareth.

Noget lignende finder utvivlsomt sted i vor tid, og efter i snart ti år at have studeret den nu 78-årige humanist og tænker Martinus' værker indgående føler jeg stærk vished for, at han må betragtes som eksempel på en sådan usædvanlig personlighed. Det er nemlig evident, at hans forfatterskab på banebrydende vis rummer et helt nyt livssyn, et udpræget humanistisk livssyn baseret på et højst ualmindeligt og for så vidt mystisk betonet indblik i livets bærende love og principper (der tænkes her ikke så meget på fysiske love, men på noget man i henhold til deres universelle og evigtgyldige natur snarere må kalde kosmiske love og principper).

Det er typisk for dette livssyn, at det ikke strider mod hverken den daglige erfaring eller videnskabelige forskningsresultater, hvorimod det viser vej langt ud over hvad den menneskelige erkendelse til dato har nået - således i aller højeste grad også m.h.t. løsningen af en lang række problemer inden for den verserende kulturkrise. Det er i denne forbindelse yderligere typisk, at det gennem sin afsløring af netop tilværelsens bærende love og principper motiverer en helt ny indstilling til begreber som religion og moral. I dag gælder det jo, at enhver bliver salig i sin tro og at moralske normer er en subjektiv og dermed individuel sag. Men hvordan vil situationen være i det øjeblik, vi på tilstrækkeligt overbevisende måde bliver konfronteret med selve de love og principper, der ved siden af de kendte fysiske betinger livets eksistens og udfoldelsesmuligheder? - Svaret fremgår af vore erfaringer fra naturvidenskaberne. I kraft af disse er der ingen med blot den mest elementære orientering, der vil drømme om at fremstille et perpetuum mobile - en evighedsmaskine - eller på kemisk grundlag forsøge at frembringe guld af andre stoffer. Ud fra kendskabet til de fysiske naturlove ved man nemlig, at det er principielt umuligt. På samme måde må det forventes, at et videnskabeligt underbygget kendskab til livets højere natur vil tvinge os til at indtage en holdning til religiøse og moralske spørgsmål, der alene er bestemt af dette kendskab. Og viser det sig her, at Martinus i sit forfatterskab faktisk møder frem med væsentlige afsløringer af denne højere natur - hvilket naturligvis kun en tilbundsgående undersøgelse af sagen kan afgøre - da kan det også forudsiges, hvilke træk der vil kendetegne fremtidsmenneskets religiøse og moralske holdning. Kun én religion vil kunne komme i betragtning, nemlig den, der med baggrund i livslovene og en heraf afledt moralsk tilskyndelse gennemført former sig som humanistisk aktivitet og stræben - ikke blot på det menneskelige plan, men i forhold til livet overhovedet. Altså i virkeligheden som én fælles bestræbelse for at virkeliggøre de store verdensreligioners etiske kernepunkter - herunder ikke mindst kristendommens. Og vel at mærke ikke specielt af følelsesmæssige grunde, men i nøgtern respekt for de herskende livslove. Rummer Martinus' arbejde derfor virkeligt sådanne perspektiver, da må det betragtes som højst ønskeligt, om det snarest blev gjort til genstand for saglig og samvittighedsfuld ransagelse af tilstrækkeligt kompetente personer. For i så fald har det på vital måde relation til U'Tants alvorsfulde ord i 1964, da han under et møde i studenterforeningen sluttede sin tale med de ultimative ord: "Vi må elske hinanden ....... eller dø". - Det er således først og fremmest i håb om at rejse opmærksomhed omkring Martinus' skelsættende arbejder, at jeg har taget initiativ til denne lille bog, vel vidende, at den naturligvis kun i meget beskeden grad er i stand til at formidle et dækkende indtryk af de anskuelser, der er dens grundlag.