Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeg har forstået Martinus verdensbillede sådan, at det evige liv former sig som et spiralkredsløb bestående af udviklings- og indviklingsbuer, der i stadig rækkefølge afløser hinanden, og at denne proces er bestemt af en stadig ændring af grundenergiernes kombination. På én måde virker dette meget logisk og tiltalende, men på en anden måde kommer man til at tænke på livet som et slags maskineri, som man er prisgivet, ikke mindst når det drejer sig om gennemvandringen af indviklingsbuerne, der jo er behersket af mørke, primitivitet og smerte. Men nu melder der sig to spørgsmål: 1. Hvad er det egentlig, som bevirker ændringen af grundenergiernes kombination? 2. Til hvad nytte er de mange lidelser i verden? Martinus fremhæver dem jo som basis for den humane evnes udvikling. Men dermed forklarer han jo udviklingen på et andet grundlag end det, ændringen af grundenergiernes kombination repræsenterer. Umiddelbart skulle man tro, at sidstnævnte var tilstrækkeligt til at befordre udviklingen, således at lidelserne bliver overflødige. Men der er måske noget, jeg overser.

(Svaret fortsat fra forrige brev).

Vi skal nu til slut prøve at få plads til lidelserne i den her skildrede sammenhæng. - Det er i forrige brev blevet fremhævet, at det er moderenergien med de heri virkende kosmiske skabeprincipper, der forårsager spiralkredsløbet, nemlig gennem dette at bevirke den stadige forvandling af grundenergiernes kombination. - I bestræbelserne for at komme bort fra tanken om universet som en slags maskine er det imidlertid vigtigt at gøre sig klart, at moderenergien ikke er en død substans, men derimod en bestanddel af livet; dvs. af det levende væsen. Men netop som bestanddel betragtet kan den ikke foretage sig noget på egen hånd, men er afhængig af et samspil med den helhed, den just er en bestanddel af.

Af denne helhed skal især Jeget fremhæves, først og fremmest fordi Jeget er den oplevende faktor ved det levende væsen. Jeget er således også den faktor, der registrerer de virkninger, som moderenergien afstedkommer i underbevidsthedsområdet. Bl. a. registrerer Jeget virkningerne af det til moderenergien knyttede kontrastprincip, nemlig i form af forskellige sulttilstande eller behov. Og disse svarer det på med en reaktion. Denne igen har form af en skabelse, gennem hvilken sulttilstandene søges tilfredsstillet. Der består altså et samspil mellem Jeget og moderenergien med visse konsekvenser i underbevidsthedsområdet til følge, hvilke konsekvenser ville være utænkelige uden Jegets medvirken i dette samspil. De nævnte konsekvenser ville altså ikke kunne afstedkommes af moderenergien alene. De nævnte konsekvenser har i første række form af skiftende aktiviteter på manifestationens og sansningens område - især det første. Det vil i praksis sige, at de viser sig som virksomhed på indbyrdes forskellige interesseområder. Imidlertid kan Jeget i det lange løb kun honorere kontrastprincippet ved at omskabe selve den organiske struktur, gennem hvilken samme Jegs manifestation og sansning befordres; det vil først og fremmest sige den sjælelige struktur med de hertil knyttede seks åndelige legemer. Ved nemlig at omskabe denne struktur, opstår der helt nye muligheder for vekselvirkning med den omgivende materieverden, ikke mindst hvis den pågældende omskabelse samtidig indebærer en ændring af nævnte strukturs kvalitative niveau.

Det er en sådan ændring, vi ser fuldbyrde sig i form af grundenergiernes skiftende kombination, idet grundenergierne jo står som basisudtryk for den sjælelige strukturs seks åndelige legemer. Netop grundenergiernes kombination er udtryk for en ændring af den sjælelige struktur, som både indebærer tilsynekomsten af nye manifestations- og sansemuligheder samt en forandring af strukturens kvalitative niveau. Dette forstår man i det øjeblik det betænkes, at nævnte ændring fører til det levende væsens passage gennem mineralrige, planterige, dyrerige, menneskerige, visdomsrige og guddommelige verden.

Ja, men er denne passage og dermed ændringen af grundenergiernes kombination da noget, Jeget selv bevidst dirigerer og administrerer, eller er det noget, der sker automatisk? - Og et spørgsmål til: hvis det første er tilfældet, kan der så ikke opstå fundamentale afsporinger af grundenergirytmerne; og hvis det andet er tilfældet, taler det så ikke på ny for, at livet er automatisk?

Svaret ligger et sted midt imellem. Ændringen af grundenergiernes kombination hviler nemlig umiskendeligt på en vis automatik, der har sæde i moderenergien, nemlig en automatik der sørger for, at den grundlæggende rytme hele tiden holdes i trit. MEN; denne automatik virker kun på foranledning af impulser, der kommer fra underbevidsthedsområdet, og som beror på Jegets forhold til den udstrækning, i hvilken kontrastprincippet til enhver tid honoreres. Er situationen i denne henseende således midlertidigt tilfredsstillende, udløses der ingen impulser, der kan påvirke automatikken, hvorimod dette sker i samme øjeblik, der opstår en forskydning mod mættelsespolen. Og på denne måde er ændringen af grundenergiernes kombination på én og samme tid en automatisk proces og en manipuleret proces, omend ubevidst manipuleret. Og det bør måske tilføjes, at der gennem passagen af det samlede spiralkredsløb gør sig det forhold gældende, at vandringen gennem indviklingsbuen er kendetegnet ved et ekstra moment af automatik, idet manipulationerne her overvejende varetages af instinktlegemet (specielt under passagen af mineral-, plante- og rent dyrerige); omvendt er udviklingsbuen kendetegnet ved en mere bevidst holdning til forholdet mellem kontrastprincippet og den her antydede automatik, hvad der tildeler samme udviklingsbue et ekstra moment af manipulation. Dette viser sig således ikke mindst i den guddommelige verden, hvor en meget stor del af individets aktivitet er helliget forberedelserne til indtræden i et nyt spiralafsnit med tilhørende nyt organismeprincip m. m.

På grundlag af det hermed fremførte kan det iagttages, at ændringen af grundenergiernes kombination er en virkning af samspillet mellem især følgende kosmiske faktorer: Jeget, moderenergien og Jegets livsoplevelse. Således står moderenergien for det automatiske moment. Jeget repræsenterer den faktor, der er samme automatiske moments grundlæggende forudsætning for at fungere; og endelig leverer livsoplevelsen ved sit indhold herunder dette indholds forhold til kontrastprincippet - dén motivation, hvoraf Jegets faktiske udnyttelse af det automatiske moment afhænger.

Som det vil forstås, tjener den hermed skitserede automatik et ganske bestemt formål, nemlig at gøre en stadig tilfredsstillende fornyelse af livets oplevelse mulig, hvor denne fornyelse imidlertid kun er tilfredsstillende, for så vidt kontrastprincippet konstant virker med en vis styrke. Og da livsoplevelse er ensbetydende med erfaringsdannelse, ses det, at det levende væsen på de foreliggende vilkår er sikret en erfaringsdannelse præget af kontrastprincippets indflydelse; det vil i praksis sige et sæt erfaringer kendetegnet ved mere eller mindre stærke kontrastvirkninger. Ja, i virkeligheden forudsættes inden for et afsluttet spiralafsnit at foreligge en erfaringsmasse, i hvilken de stærkest tænkelige kontrastvirkninger optræder, idet netop dette er udtryk for, at det pågældende spiralafsnit er fuldbragt. Og sådanne stærke kontrastvirkninger er bl. a. ensbetydende med, at alle grader af livets mest grundlæggende kontrastfænomener, nemlig behag og ubehag, er repræsenteret. Med andre ord: til gennemprøvningen af et spiralafsnits samlede sum af muligheder for at få kontrastprincippet til at virke hører også oplevelsen af såvel de mest udprægede lidelseserfaringer som de mest udprægede behagserfaringer, hvad der således får begge disse erfaringskategorier til at fremtræde som noget, det levende væsen for sin egen skyld er afhængig af.

Imidlertid spiller lidelseserfaringerne, som Deres spørgsmål jo især koncentrerer sig om, også rollen som væsentlig bestanddel af det levende væsens humane evne, der igen er en bestanddel af næstekærlighedsevnen. Nævnte erfaringer medvirker nemlig til etableringen af den såkaldte medlidenhedsevne. Denne antages almindeligvis af mennesker med interesse for Martinus analyser at bero på følelseslegemet alene, men det er ikke tilfældet. Derimod beror den på et samspil mellem følelseslegemet og summen af Jegets erhvervede lidelseserfaringer, i hvilket samspil de har hver sin rolle. Således spiller lidelseserfaringerne i deres egenskab af et genkendelsesmateriale rollen som Jegets evne til at forstå og forestille sig lidelser på andre levende væseners vegne, medens følelseslegemet spiller rollen som en slags resonansbund eller forstærker herfor. Det levende væsens humane evne vil således ikke kunne udvikles alene på grundlag af ændringen i grundenergiernes kombination - specielt hvad angår ændringen i følelseslegemets udviklingsgrad - men er også afhængig af et givet sæt personlige lidelseserfaringer, som følelseslegemet kan samvirke med. Og nævnte evne er i lige høj grad afhængig af begge disse to faktorer, hvad der indebærer, at et langt fremskredent følelseslegeme kombineret med et righoldigt sæt lidelseserfaringer giver en stærkt sensitiv medlidenhedsevne; til sidst så sensitiv, at væsenet ikke længere selv vil være i stand til at forvolde lidelser. Men dette er samtidig lige akkurat det, der skal til for at sikre individet en absolut effektiv beskyttelse mod selv at komme ud for flere lidelser, hvilke jo heller ikke er nødvendige længere. For så viseligt er livet indrettet, at netop det sæt lidelseserfaringer, der sammen med et veludviklet følelseslegeme gør individet ude af stand til selv at forvolde lidelser, også lige akkurat udgør det potentiel af lidelseserfaringer, der skal til for at spiralafsnittet på dette område er definitivt fuldbragt.