Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Der findes inden for den kristne kirke så mange forskellige sekter, der alle sammen har rod i den samme kristendom. Hvordan forhindrer man, at noget lignende sker med Martinus Åndsvidenskab? Jeg har kun kendt Martinus analyser i ca. tre år, men jeg har allerede i den tid hørt mange forskellige udlægninger både af analyserne og symbolerne. Men der kan da kun være én sandhed.

De har ganske ret i, at der kun kan være én sandhed, men det er vigtigt samtidigt at gøre sig klart, at sandheden ikke er så fattig, at den kun har én klædebon at vise sig i. Dette møder man bl. a. et interessant eksempel på inden for fysikken. På grundlag af undersøgelser lader det sig her dokumentere som sandhed, at lys er identisk med elektromagnetiske bølger, der med stor hastighed udbreder sig i rummet. Men på grundlag af andre undersøgelser lader det sig på samme måde dokumentere som sandhed, at lys er identisk med en sværm af energikvanter, der nærmest må beskrives som partikler; man taler her om "fotoner". Tilsyneladende er disse fremtrædelsesformer af lyset indbyrdes uforenelige, hvilket betyder, at de to sandheder om lyset synes at modsige hinanden. For medens nemlig partikler er størrelser, der forholdsvis let lader sig lokalisere i rummet og tiden, er noget andet tilfældet med hensyn til bølger. Med andre ord: at bølger og partikler skulle kunne være identiske forekommer for den tilvante menneskelige forestillingsverden at være utænkeligt. Ikke desto mindre bekræfter de føromtalte undersøgelser ved enhver lejlighed, at det er tilfældet, og det har givet anledning til, at man i fysikkens fagsprog har måttet indføre et begreb, der udtrykker denne særlige situation. Det drejer sig om begrebet komplementaritet, og det skylder for øvrigt den fremragende danske fysiker Niels Bohr sin indførelse i fysikken.

Når jeg her fremdrager dette eksempel fra fysikken, er det fordi, det kan lære den studerende af åndelige faktorer noget væsentligt vedrørende begrebet sandhed, således også i vurderingen af religioner og religiøse sekter. Det er så tit blevet hævdet, at kernen i de store religioner i dybeste forstand er den samme, men sådan ser det ikke ud for den, der indgående studerer sagen. For eksempel møder man i buddhismen og kristendommen så afgørende forskelle i de grundlæggende synspunkter, at man strengt taget må betragte dem som uforenelige. Og taget som udtryk for højere sandheder må disse grundlæggende synspunkter dermed tages som eksempel på sandheder, der tilsyneladende er uforenelige. Medens således livet inden for kristendommen betragtes som et gode - en gave - og har en personlig Gud til skaber og ophav, betragtes det inden for buddhismen som et onde, en lidelse, der er en konsekvens af en upersonlig verdensorden, og som man kun kan gøre sig fri af gennem dette på grundlag af meditation og streng selvdisciplin at ophæve personligheden og individualiteten i tilstanden: nirvana.

Som det vil ses, står man her over for to opfattelser af livet, som tilsyneladende udelukker hinanden som sandheder betragtet, akkurat som det var tilfældet med hensyn til bølge- partikeldualiteten i lyset. Imidlertid kan det om ønskes påvises, at Martinus Kosmologi åbner adgang til et udsigtspunkt af en sådan højde, at uforeneligheden mellem det kristne og det buddhistiske grundsynspunkt vedrørende livet ophæves, samtidig med at de nævnte to synspunkter kommer til syne som to aspekter af en højere sandhed, end de hver for sig repræsenterer. Noget tilsvarende forestiller man sig for øvrigt inden for fysikken, at der gælder for lysets vedkommende, og det er på denne måde, der er relevans mellem eksemplet hentet fra fysikkens erfaringsområde og eksemplet hentet fra det religiøse erfaringsområde. Og hvad vi lærer er, at man skal være varsom med at stemple noget som usandt, selv om det ved første øjekast synes uforeneligt med noget, man har accepteret som værende sandt. Heri ligger der dog på den anden side ikke en opfordring til nogen om at opgive en kritisk holdning over for elementerne i den enkeltes livsoplevelse og erfaringsdannelse. Tværtimod må det betragtes som ønskeligt, i hvert fald ud fra en videnskabelig holdning, at man med åbenhed og kritisk sans, men altså samtidig med varsomhed, afprøver holdbarheden af alt, hvad man ønsker at lægge til grund for sit liv som udtryk for sandhed. Dette svarer til Martinus egen opfordring til de studerende af hans verdensbillede, idet han siger: tro ikke på noget, fordi jeg siger det, men gå ud i livet og naturen og undersøg om det er rigtigt.

Med hensyn til de forskellige udlægninger af Martinus symboler og analyser vil jeg gerne sige følgende:

Fra Martinus side er analyserne og symbolerne, der jo tilsammen danner det kosmiske verdensbillede, ment som redegørelser for grundlæggende kosmiske love og principper, der gælder for alt liv - ja, for overhovedet alt, der eksisterer. Martinus lægger ikke skjul på, at hans verdensbillede er en beskrivelse af tilværelsens højeste kosmiske sandheder udformet i ord og begreber samt visuelle kendetegn (symbolerne), der er tilgængelige for den menneskelige erkendelse. I samme forbindelse understreger Martinus, at hans verdensbillede beskriver objektive faktorer, hvilket betyder, at de rent principielt er tilgængelige for kontrol og verifikation. Og netop heri ligger muligheden for, at verdensbilledet i det lange løb vil kunne bevare sin renkultur og således overleve de mange forskellige udlægninger af Martinus forsøg på at beskrive denne objektive verden af højeste, kosmiske principper og love. Samtlige disse udlægninger - hævder Martinus - er udtryk for én og samme ting, nemlig det kosmisk blinde menneskes mere eller mindre vellykkede kamp med stoffet, en kamp, det foreløbigt kun kan føre med sine hidtidige erfaringer, sin intelligens og sin humane evne som grundlag eller forudsætning. Det er imidlertid kun ad denne vej, større indsigt vil kunne opnås, og de vundne resultater afspejler sig i kontakt hermed som personlig udvikling hos den enkelte. At kampen på et givet tidspunkt vil blive ført ind på det, vi i dag kender som det naturvidenskabelige plan, er uden for al tvivl, Dette vil selve den naturvidenskabelige erfaringsdannelse helt af sig selv sørge for, og når det er sket, vil den åndsvidenskabelige forskning være sikret en disciplin og objektivitet, der langsomt men sikkert vil sortere alle sådanne subjektive udlægninger af verdensbilledet fra, som eventuelt i mellemtiden har vundet indflydelse. Men selv på dette trin foregår i hovedsagen forskningen på grundlag af forudsætninger, der må betegnes som kosmisk blindhed; dvs. på grundlag af metoder, der rangerer under de, der har været Martinus forudsætning for at opstille det kosmiske verdensbillede. Imidlertid gives der en meget effektiv kontrolmulighed, som dette verdensbillede ved sig selv stiller til rådighed, og som i høj grad vil lette arbejdet - dels med at sortere hveden fra klinten, og dels med at holde den aktuelle forskning på det mest mulige objektive plan. Denne kontrolmulighed består i form af tilbundsgående indsigt i det tre-enige princips analyse. Denne er nemlig verdensbilledets alfa og omega, hvilket skyldes den simple omstændighed, at såvel det levende væsen som verdensaltet i dets helhed fra Martinus side beskrives som et tre-enigt princip, ud af hvilket overhovedet alt, hvad der kan optræde i et menneskes oplevelse og erfaring, er fremvirket. Overhovedet alt, hvad den åndsvidenskabelige forskning beskæftiger sig med, må således nødvendigvis harmonere med det tre-enige princips analyse, må modsigelsesfrit "gå op" i denne. Gør det ikke det, kan man være sikker på, at der er noget galt et sted, og man må da forny undersøgelserne på det pågældende område. Endelig skal til slut nævnes en sidste ting, der til alle tider vil sikre det kosmiske verdensbilledes renkultur, nemlig det enkelte menneskes egen opnåelse af kosmisk bevidsthed. Og dette hænger naturligvis sammen med at kosmisk bevidsthed netop udgør den personlige forudsætning på sansningens område, der lader det enkelte menneske skue de højeste ting direkte, altså netop den samme forudsætning, som Martinus verdensbillede skylder sin tilblivelse. Sammen med den kosmiske bevidstheds indtræden ophæves således den kosmiske blindhed, der i dag udelukker mennesket fra personligt at skue de højeste ting, og som jævnfør det foranstående er den dybeste årsag til eksistensen af såvel de mange religiøse sekter som de forskellige udlægninger af Martinus analyser og symboler.

Linjerne efter side 70 var oprindeligt ikke med i nr. 6, men blev bragt i nr. 7. Her i web-udgaven er de dog for nemheds skyld indsat på rette plads.