Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I brev nr. 20/1967, hvor De besvarer et spørgsmål om kommunikation med "den anden side", taler De om "de seks kosmiske grundenergier" og de fem universelle bevægelsesarters indbyrdes sammensætning.

Vær god at oplyse mig om, hvor jeg kan læse om disse fem bevægelsesarter, som jeg ikke mindes at være stødt på under mit studium af Martinus Åndsvidenskab.

Det er en pudsig kendsgerning, at Martinus kun nærmest i forbigående har fremstillet de fem universelle bevægelsesarter, trods det, at de i verdensbilledets totale sammenhæng spiller en mindst lige så vigtig rolle, som de seks, eller rettere syv kosmiske grundenergier. Det eneste sted, vi nemlig ved navns nævnelse direkte hører om de fem universelle bevægelsesarter, er i hovedværkets (Livets Bog) bind VI, stk. 2304-2321, hvilket utvivlsomt må ses som et såre talende vidnesbyrd om forskellen på det, der for en kosmisk bevidsthed er af betydning og så det, der er af betydning for den, der gennem intelligens- og følelsesmæssigt studium skal tilegne sig indblik i den kosmiske bevidstheds åndelige terræner.

For de fleste studerende af Martinus Åndsvidenskab gælder det, at de opfatter verdensaltets grundbestanddele reduceret til otte faktorer, nemlig et immaterielt Jeg-element samt syv kosmiske grundenergier. Ud af disse otte faktorer ser man alt eksisterende fremvirket - herunder også sig selv, hvilken opfattelse ikke mindst får næring gennem et studium af Martinus symboler, der gennemført opererer på dette grundlag. Ganske vist optræder der i symbolerne en rigdom af supplerende detaljer, men disse har alle rødder i Jeg-elementet og de syv kosmiske grundenergier.

Ser vi nu på, hvorledes de nævnte otte faktorer tjener som grundlag for eksistensen af det liv og det verdensalt, mennesket har kendskab til, støder vi som den første og mest fundamentale "figuration" på det tre-enige princip: livets grundlæggende kosmiske struktur. Dette bygger udpræget på eksistensen af de omtalte otte faktorer, idet det som bekendt er repræsenteret ved en enhed bestående af princippet "en skaber", princippet "en skabeevne" og princippet "noget skabt", hvor princippet "skaberen" er betinget af Jeg-elementet, princippet "skabeevnen" af den syvende kosmiske grundenergi: moderenergien, og princippet "det skabte" af de øvrige seks kosmiske grundenergier. Netop denne fordeling af de omtalte otte grundfaktorer over det treenige princips skema optræder gennemført i Martinus symbolik, og det må uvilkårligt give anledning til den opfattelse, at Jeg-elementet og de syv kosmiske grundenergier omfatter alt, hvad der eksisterer.

Dette er også tilfældet for så vidt man alene taler om, hvad der har objektiv eksistens, hvorved forstås, at dets eksistens ikke er betinget af, hvorvidt sansning finder sted eller ej, men derimod betinget af dets egen absolutisme. Medtager man imidlertid også det, der har krav på prædikatet "subjektiv eksistens", hvorved altså forstås, at dets eksistens er betinget af sansning, da vokser summen af grundlæggende faktorer fra otte til tretten, idet der til de nævnte otte grundfaktorer da yderligere føjer sig fem af subjektiv natur, nemlig de fem universelle bevægelsesarter. Men med disse tretten grundfaktorer er man til gengæld også i berøring med samtlige livets og verdensaltets absolutte grundsubstanser.

At der i høj grad er anledning til at tage de fem universelle bevægelsesarter i betragtning vil fremgå af følgende ræsonnement.

Som nævnt er livet i sin grundvold konstitueret som et tre-enigt princip: princippet "en skaber" en "skabeevne" og "noget skabt". Med hensyn til sidstnævnte aspekt: "det skabte" er man ganske naturligt tilbøjelig til at hæfte sig ved den håndgribelige formernes, farvernes, lydenes og stoffernes verden etc., vi finder os i berøring med, og overser derved den absolut vigtigste faktor henhørende under princippet "det skabte" nemlig livets oplevelse. Intet vedrørende det skabtes verden kan i vigtighed måle sig med livets oplevelse, hvilket uden videre fremgår af den kendsgerning, at det er gennem livets oplevelse, at vi har kendskab til former, farver, lyde, stoffer osv. Samtlige disse detaljer udgør simpelt hen detaljer i vor livsoplevelse, og alene herigennem har vi kendskab til dem. Vigtigheden af livsoplevelsen fremgår for øvrigt også af den kendsgerning, at vi helt instinktivt opfatter denne som det mest dyrebare, vi ejer, og som vi nødigst af alt giver afkald på; herom vidner ikke mindst vor modvilje mod døden, hvilket hænger sammen med, at vi i vor uvidenhed om livets uforgængelighed ubevidst opfatter døden som ensbetydende med ophør af dette at opleve.

Imidlertid er livets oplevelse ikke noget, der bliver til af sig selv, hvilket også overses af de fleste. Den må tværtimod skabes, og endda på grundlag af en meget indviklet og krævende proces, i hvilken bl. a. på det fysiske plan sanseorganer, nervesystem og hjernestruktur deltager. Men hvad ér livsoplevelsen egentligt for noget? Ja, her må vi afstå fra en dybere redegørelse, nemlig som følge af emnets omfattende natur, og nøjes med at sige, at den er et subjektivt reaktionsprodukt af vekselvirkningen mellem det enkelte individs skabeevne og det hermed forbundne organiske apparatur (bl.a. sanseorganer, nerver og hjerneapparat) på den ene side, og de i omverdenen optrædende energier på den anden side. For udformningen af dette reaktionsprodukt er ikke mindst netop individets skabeevne ansvarlig, således også med hensyn til den grundsubstans, hvoraf dets mange detaljer i form af farver, lyde, stoffer etc. etc. består. Hvad er da denne vigtige grundsubstans for noget? Den er simpelt hen identisk med det, vi kalder "bevægelse". Fra Martinus side påpeges det uden forbehold, at overhovedet alt inden for det levende væsens livsoplevelse i sin dybeste natur er dannet af bevægelse.; og langt fremme i sit hovedværk påviser han endog, at den dannes af i alt fem universelle bevægelsesarter, nemlig den almindeligt kendte bevægelse (et legemes positionsændring) samt rum, tid, forvandling og materie, der alle for intuitionen viser sig som eksempler på bevægelse. Af disse fem bevægelsesarter i forbindelse med de seks første kosmiske grundenergier er overhovedet alt vedrørende det levende væsens livsoplevelse dannet, og forskellen på de enkelte oplevelser er alene et spørgsmål om, i hvilket indbyrdes kombinationsforhold disse elleve elementer optræder. Omvendt består alt bevidsthedsliv - herunder tænkning og kunstnerisk skaben - i at blande de samme elleve ursubstanser, hvilket fra Martinus side har givet anledning til undfangelsen af begrebet "kosmisk kemi". Kosmisk kemi består således i at blande de seks kosmiske grundenergier samt de fem universelle bevægelsesarter på den i hvert tilfælde mest hensigtsmæssige måde, og det vil, når man tager skæbneloven i betragtning, altid sige en måde, der er ensbetydende med opfyldelse af livsloven, dvs. at skabelsen er til uforbeholden glæde og velsignelse for alt i omgivelserne og derigennem også for ophavet selv.

Idet jeg takker for det interessante spørgsmål skal det til slut oplyses, at emnet på grund af sin fundamentale vigtighed i samarbejde med Martinus har fået en omfattende belysning i det af Brevskolen udgivne Korrespondancekursus i Martinus Kosmologi. Oplysninger herom kan rekvireres gennem henvendelse til Instituttet. - Og så vil jeg gerne på denne rubriks vegne ønske samtlige læsere Godt Nytår!