Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

I brev nr. 21/1966 står følgende i Deres svar: "Angående den individuelle skæbne og frie vilje er der ganske bestemte grænser for, hvilke skæbnesituationer den enkelte kan komme ud i - ikke så meget hvad angår formen, men derimod kvaliteten" --- Hvad mener De med dette med formen og kvaliteten? Giv venligst et par eksempler i et følgende kontaktbrev.

Det er rigtigt, at man med hensyn til skæbnedannelsen må skelne mellem formen og kvaliteten. For at indse dette, må man allerførst gøre sig klart, at skæbneloven ikke er nogen institution, altså noget nogen har arrangeret eller indført. Der er derimod tale om en evig naturlov, der må ses som en konsekvens af de vilkår, på hvilke verdensaltet eksisterer som et levende univers, ja i virkeligheden som et levende væsen, som Gud. Disse vilkår fremgår igen af Martinus analyser over det tre-enige princip, idet det tre-enige princip som begreb bedre end noget andet formår at udtrykke det levende væsens - herunder altså også Guds - sande kosmiske identitet.

Som enhver, der er blot nogenlunde fortrolig med Martinus analyser, vil vide, munder en nærmere undersøgelse af det treenige princip ud i tre møder med facittet "X", der igen står som symbol for selve den egenskab "at være". Dette skyldes igen, at førnævnte undersøgelse af det treenige princip for at være virkeligt dækkende må forme sig som tre separate undersøgelser, nemlig en for hver af dé tre principielle sider, det treenige princip i dets egenskab af det levende væsen i praksis fremviser; disse kendes som principperne "skaberen", "skabeevnen" og "det skabte".

En tilbundsgående undersøgelse af det treenige princip og dermed det levende væsen leder med andre ord til det resultat, at der bag om alt "det tilsyneladende" er tale om hverken mere eller mindre end et begrebs- og navnløst Noget, der er. Dette navnløse Noget er det sande levende væsen, således også i skikkelsen Gud eller verdensaltet.

Det ses straks, at der er stor afstand mellem dette "billede" af verdensaltet og så det, der er vort umiddelbare indtryk. For sidstnævnte er jo i høj grad kendetegnet ved begreber og navne. Følger vi Martinus i hans kosmiske analyser, må vi imidlertid indrømme, at begge repræsenterer en form for virkelighed, og her er det sådan, at beskrivelsen af verdensaltet som et begrebs- og navnløst Noget, der ér, viser sig at repræsentere en absolut eller sand virkelighed, hvorimod beskrivelsen af verdensaltet svarende til den umiddelbare opfattelse er totalt illusorisk. Imidlertid er vi meget afhængige af denne illusion, hvorimod den sande virkelighed som materiale for vor livsoplevelse ikke ret længe ville kunne aflokke os nogen interesse. På den anden side udtrykker naturligvis den absolutte virkelighed de vilkår, hvorpå den illusoriske virkelighed hviler således at forstå, at denne virkelighed på én eller anden måde må skabes ud af det materiale, den absolutte virkelighed repræsenterer og stiller til rådighed. Hvorledes dette problem løses, fremgår netop af Martinus analyser over det treenige princip, og måske intet sted klarere end i Livets Bog, II, stk. 529-556.

Til belysning af sagen kan det her nævnes, at den absolutte virkelighed bl. a. omfatter en række kosmiske skabeprincipper af ikke-tids- og rumdimensionel natur. Disse samvirker igen på en sådan måde, at den illusoriske verden opstår, men vel at mærke som en lovbunden verden, dvs. som en verden, der i et og alt er behersket af grundlæggende love, de såkaldte naturlove. Disse kommer dermed til syne som konsekvenser af de kosmiske skabeprincippers indbyrdes samvirke. Og da samme kosmiske skabeprincipper som fundamentale træk ved det føromtalte navnløse Noget - altså den absolutte virkelighed - udgør det levende verdensalts grundvold, ses det, at naturlovene virkeligt må betragtes som konsekvenser af de vilkår, på hvilke verdensaltets fremtræden som et levende væsen hviler.

Netop én af disse naturlove er skæbneloven. Den er især betinget af det af de kosmiske skabeprincipper, Martinus omtaler som "kredsløbsprincippet", og den medfører simpelt hen, at det levende væsen er bundet til at modtage indtryk svarende til de, det gennem sin tænke- og væremåde påfører andre. Men netop som en naturlov betragtet er skæbneloven naturligvis ganske neutral og upartisk, ligesom den udgør en realitet, det enkelte levende væsen på konstruktiv vis kan tage i sin tjeneste. Og at skæbneloven er upartisk viser sig bl.a. på den måde, at den udmærket kan påføre et individ indtryk af en anden form end den, samme individ ved tidligere handlinger har påført givne medvæsener; derimod er kvaliteten af de to sæt indtryk nøjagtigt ens. Hvordan dette bør forstås, skal sluttelig fremgå af følgende to eksempler.

For de allerfleste mennesker gælder det, at de med god samvittighed accepterer en sport som lystfiskeri og fiskeri i det hele taget. Fiskeriets succes beror på, at den kloge (mennesket) narer den mindre kloge (fisken), ligesom dets praktisering er udtryk for en kynisk og hensynsløs egoisme. Hvordan kan nu såvel den potentielle som den aktive lystfiskers skæbne vise sig?

For tiden hører man om, hvorledes narkotikaagenter oversvømmer bl. a. Danmark. Deres opgave er at skabe narkotikamarkeder, hvilket igen forudsætter skabelsen af narkotikabehov. Man går frem ved i flæng at forære narkotika i småportioner til ubefæstede unge mennesker, hvor det kan lade sig gøre. I deres uvidenhed om følgerne forsøger de unge mennesker sig med narkotikaprøverne, og mange bliver straks afhængige. Med andre ord: den kloge narer i kynisk og egoistisk hensigt den mindre kloge; narkotikaprøverne er maddingen på "krogen". - At de unge mennesker måske ikke udøver lystfiskeri i dette liv, er sagen uvedkommende; væsentligt er det derimod, at de vil kunne acceptere en sådan sport.

Endelig til slut en historie, jeg hørte allerede som dreng. - Nogle drenge finder på vej hjem fra skole en fuglerede med unger. I deres ungeubarmhjertighed hiver de ungerne ud af reden, og en af drengene stikker med en spids kvist øjnene ud på alle ungerne. - Da denne dreng blev voksen og stiftede familie, fik han efterhånden fem børn; de var alle blinde!!