Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Med indvielsen af vor store, nye foredragssal og med indvielsen af den til et anneks med fjorten praktiske enkeltværelser ombyggede gamle foredragssal indledte Kosmos Ferieby søndag den 1. juli et helt nyt afsnit af sin tilværelse. Febrilsk travlhed var gået forud for disse to begivenheder. Vanskeligheder havde der været nok af, men som det så ofte er sket på denne plads, blev enhver hindring ryddet til side, enhver vanskelighed overvundet, og da sagens store flag denne søndag morgen gik til tops i et aldeles fantastisk skønt vejr, var alt i orden.

Det kan uden overdrivelse siges, at begge de her nævnte bygninger fik en næsten større succes, end vi havde turdet håbe. Foredragssalen, der med sine ca. 300 siddepladser er Odsherreds største sal, gled med det samme ind i billedet med en sådan selvfølgelighed, at der næppe i dag er mange, der kan forstå, at den ikke altid har ligget på denne plads, så naturligt passer den ind i den omgivende ramme. Enkel i sit udstyr, ren i sine farver og med en akustik, der må fryde enhver musikelskende sjæl, udgør den netop det, vi alle så længe både har drømt og håbet, det "hoved", som på naturligste vis kroner de mange års slid heroppe.

Vi ved, at vi har haft den vådeste sommer i mands minde, men det betød faktisk ikke ret meget, for aldrig har den åndelige atmosfære på denne plads været mere levende, mere aktiv, end den var i denne sommer, der allerede nu er gået over i historien. Tilslutningen til vore foredrag har aldrig været større, spørgetimerne aldrig mere levende, og det daglige liv i de mange lejligheder og værelser aldrig mere fyldt med glad latter og livligt samvær end i de uger, hvor mennesker fra alle dele af Skandinavien stævnede hertil for at lytte til det inspirerende budskab, Martinus verdensbillede i sig selv er.

Men vore planer har et videre perspektiv. Takket være lederen af vort arbejde i Indien, Mr. Amrit Jindal, består der i øjeblikket en meget stor mulighed for, at vi til næste år vil få en række meget smukke kulturfarvefilm med underlagt tone fra Indien, film jeg af selvsyn ved er så eventyrligt skønne, at de vil fryde enhver, der ser dem. Ved et møde, jeg netop har haft med medlemmer af Rotary- og Innerwheel-clubben i Nykøbing Sj., blev det foreslået, at feriebyen skulle åbne sine porte for egnens beboere, da man fandt, at det måtte være i vort arbejdes ånd at kontakte så mange mennesker som muligt. Man fandt, at om vi ville medvirke til skabelsen af et kulturcenter, hvor udenforstående lejlighedsvis fik adgang til at mødes med os, kunne der opstå en vekselvirkning af uvurderlig betydning for alle parter, og her er det, at vi mener, at en række indiske film ville kunne få stor betydning og danne en bro mellem feriebyen og den egn, i hvilken den er beliggende. Alene det, at ønsket fremsættes af ledende mænd og kvinder i denne egn, forekommer mig at være en så stor kompliment til vort arbejde, at det ville være urigtigt ikke at søge at imødekomme det.

Da jeg selv er indstillet på at genoptage mine rejser til det fjerne østen og formentlig også U.S.A., så snart Martinus store symbolbog er færdig, og da feriebyen nu har nået de midlertidige mål, vi for år tilbage satte os, er vi enedes om at overdrage dens vedligeholdelse og pasning til en gruppe af sagens trofaste venner med fabrikant Robert Petersen i spidsen. Denne gruppe består udelukkende af mennesker, som igennem deres store kærlighed og hjælpsomhed har vist, at deres løfter om hjælp er mere end ord og tomme talemåder. Da den omfatter både svenske og danske venner, som alle i praksis har demonstreret deres vilje til at hjælpe os med ikke alene at holde, men også at højne feriebyens rent fysiske standard, føler jeg en dyb indre tryghed ved dette arrangement, der langsomt vil betyde en total frigørelse af mine kræfter til andre formål. Vi er alle enige i, at hver eneste lejlighed og hvert eneste værelse i feriebyen skal nå frem til at have en kvalitet, der i alt er hævet over kritik. Det vil måske nok tage nogen tid at nå dette mål, men det vil blive nået, derom hersker der ingen tvivl.

Med hensyn til selve udlejningen af feriebyens lejligheder og værelser vil vi i det kommende forår forsøge en nyordning, der går ud på først og fremmest at belægge samtlige vore pladser med mennesker, der er interesseret i at deltage i foredrag og undervisning. Hidtil har det været således, at enhver umiddelbart efter jul kan forudbestille plads i feriebyen i højsæsonen og omgående få sin bestilling bekræftet. Dette har bevirket, at et - synes det os - for stort antal lejligheder bliver belagt med mennesker, som nok har interesse i og sympati for vort arbejde, men som faktisk lige så godt kunne holde ferie et hvilket som helst andet sted. Vi vil derfor nok modtage disse bestillinger, men med det forbehold, at de ikke bliver bekræftet før formentlig 15. april. Årsagen til denne dato er den, at et meget stort antal Martinus-interesserede ikke får besked om deres ferie før, og det har hvert år været os en stor sorg at måtte afvise disse mennesker, for hvem foredragene og undervisningen betyder alt, med den begrundelse, at alle pladser desværre allerede var optaget. Vi er ganske klar over, at denne ordning kan forvolde os selv vanskeligheder, men vi ser således på denne sag, at selv om feriebyen vitterligt er et herligt feriested, har vi aldrig skjult for noget menneske, at det, vi stræber imod, er at skabe en skole for den kosmologi, der bærer Martinus navn, og at det område af feriebyen, vi selv behersker, ganske naturligt må være reserveret de mennesker, som ønsker at søge denne skole. Endnu er disse planer ikke fuldt udarbejdet, men efter nytår vil enhver interesseret kunne rekvirere alle oplysninger fra vort kontor i København.

Også på andre områder er nye planer under udvikling, men da de formentlig ikke foreløbigt bliver aktuelle på grund af de nu herskende byggerestriktioner, ser jeg ingen grund til at nævne dem i detaljer. Så meget kan dog siges, at selv om vi som allerede nævnt har nået et rent midlertidigt mål i feriebyens udvikling, et mål, det tog os fire gange syv år at nå, så betyder det ikke, at vi vil blive stående ved dette mål længere, end nødvendigheden kræver det. På alle områder er vort arbejde nu inde i en udvikling af stærk ekspansiv karakter. Det mærkes, at skyerne på ny begynder at samle sig. Vi lever alle i en urolig verden, hvor frygtelige ting kan være over os "som en tyv om natten". I en sådan verden er der et stadigt voksende behov for lys, og rygtet om Martinus eksistens, om hans tankers klarhed og hans skønne, kosmiske budskab er trængt viden om. En gang var vort arbejde en sag, der kun angik ganske få. Sådan er det ikke mere, for, som vi alle har lært: "Et lys, der står på et bjerg, kan ikke skjules - ".