Ældre Kosmos og Kontaktbreve

 

Onsdag den 15. april passerede vi i stilhed en mærkepæl i vort arbejdes historie. Det var da 20 år siden, at det første nummer af KOSMOS så dagens lys. Da dette blad har haft så stor betydning for sagens vækst gennem årene, finder jeg det på sin plads at standse op et øjeblik for at se tilbage på de år, der nu er gledet over i fortiden.

Årsagen til bladets fødsel var som bekendt den, at studiekredsarbejdet over Livets Bog, der blev begyndt i efteråret 1932, altså kun få måneder efter første bind af Martinus' hovedværk var udkommet, straks i starten fik et sådant omfang, at det blev nødvendigt at skabe et bindeled mellem de mange interesserede og sagens centrum. Når jeg bruger udtrykket "de mange interesserede", skylder jeg at gøre opmærksom på, at det ialt drejede sig om ca. 150 mennesker, – få i dag, men dengang mange, når man tager i betragtning, at Martinus på det tidspunkt udover en ret beskeden kreds af mennesker her i København kun var kendt af ganske få i provinsen.

Bladet blev imidlertid både skabt og vel modtaget, hvilket vil sige, at antallet af dets abonnenter straks blev så stort, at det kunne dække dets fremstilling. Forholdene var anderledes dengang end i dag. Vore penge havde betydelig større værdi, hvad man vil kunne forstå, når man hører, at bladets første pris var kr. 1,50 pr. kvartal. Nu, så mange år efter, kunne man have ønsket, at de fleste abonnenter dengang havde holdt to numre i stedet for eet, for hvor har det dog været vanskeligt at skaffe "gamle numre" til de mange, der gennem tiden har ønsket at få bladet komplet! Martinus traf straks ved bladets fødsel den bestemmelse, at dets indhold altid skulle ligge på et så højt plan, at det aldrig kom til at indeholde et angreb på nogen eller noget, men tværtimod blev et defensorat for alt og alle. Det havde været meget let med det samme at forbedre dets økonomi ved at lade det indeholde annoncer fra fremmede, men Martinus holdt strengt på, at dette aldrig måtte blive tilfældet. Desuden var det hans ønske, at bladet skulle holde sig fra enhver billig form for åndsliv, hvilket ville sige, at den gren, der kunne bringe oplysninger om tvivlsomme, men ofte meget spændende beretninger fra tilværelsens psykiske overdrev, straks fra begyndelsen blev skåret væk. Bladets linie var dermed klart angivet. Det skulle kun være et organ for den højest mulige kosmiske indstilling, hvad der på een og samme tid både gjorde det lettere og sværere for os. Lettere, fordi vi vidste, hvad vi skulle behandle og sværere, fordi dets læserantal på forhånd måtte siges at være meget begrænset.

Nu, tyve år efter, kan enhver se, at Martinus her viste et fremsyn, der holdt bladet fri af alle farlige skær. KOSMOS har mere end noget andet blad, jeg kender, været organ for den bevægelse, det skal dække. Det har aldrig anglet efter sukces indenfor andres arbejdsområder eller søgt at hverve abonnenter på bekostning af andre eksisterende blade. Måned efter måned har det bragt bud fra sagens centrum, og en lang række artikler, der hver for sig har belyst de respektive livsområder fra et kosmisk synspunkt, har set lyset i dets spalter. For mange et kedeligt blad, for os et blad, vi ikke kan tænke os at undvære! Sidder man og blader i kartotheket, slår det en, at en gennemgang af det, faktisk er et studium i trofasthed og loyalitet. Den oprindelige "stamme" findes, bortset fra dem, der i mellemtiden er gået over på det åndelige plan, så at sige intakt. Jeg har skrevet disse navne så ofte på kuverter og giroblanketter, at jeg endnu næsten kan dem på samme måde, som jeg kan de salmevers, jeg som barn fik hamret fast i min hjerne!

Fire gange har bladet i disse tyve år skiftet form, men kun een gang udseende. I 1939, da krigen var brudt løs, og forholdene med eet blev anderledes for os alle, traf Martinus den beslutning at bruge det som "omslag" på anden del af Livets Bog, et forhold, der fortsatte lige til den 1. januar 1947, hvor bladet fik et helt nyt udseende. Årgang 1947–48 indtager en særstilling i bladets historie. Det er vel nok den smukkeste årgang, vi har udgivet, men dets format gav anledning til utallige klager, idet postvæsenet bukkede det sådan sammen, at kun de færreste fik den glæde af det, vi havde håbet. Dette førte til, at vi den 1. januar 1949 fandt frem til den form, bladet har nu, og som i det ydre er en "miniatureudgave" af årgang 48. På samme måde, som årgangene 1939–47 dannede "omslag" om Livets Bog, danner den sidste udgave af bladet omslag om en række små bøger, som har fået navnet "Kosmos-bøgerne", og som vi har haft megen glæde af. Den økonomiske udvikling har jo medført, at det er en yderst bekostelig historie at udgive bøger. Takket være "omslagssystemet" har vi nu flertallet af de artikler Martinus gennem årene har skrevet i de ældre årgange af KOSMOS i bogform og har på denne måde grundlagt begyndelsen til et miniaturebibliotek.

Dette var i meget korte træk en minderune over bladets ydre liv og fremtræden. Ser vi på den dybereliggende hensigt med dets fremkomst og stiller spørgsmålet, om dette blad har løst sin mission, må svaret blive et klart ja. Havde det modsatte været tilfældet, ville det nemlig forlængst være gået ind. Bladet har altid økonomisk hvilet i sig selv. Takket være de ustandselige prisstigninger har det aldrig kunnet give direkte overskud, men prisstigninger har hele vejen været fulgt op af et voksende abonnementsantal.

Som allerede nævnt udgør et studium af dets kartothek et studium i loyalitet. Kort efter kort fortæller om mennesker, som, enig eller uenig med Martinus, har fundet hans arbejde så værdifuldt, at de har ønsket at støtte ham ved at holde hans blad og læse hans artikler. Mangfoldige gange har jeg i de svundne tyve år hørt fra de enkelte, at "til at begynde med var jeg nu ikke altid enig med ham, men efterhånden gik det op for mig, at han nu alligevel nok havde ret". Bladet afspejler ikke alene sagens liv og kampe, det afspejler også Martinus' liv og den kamp han i disse har ført for at fuldbyrde den mission, der blev ham betroet under hans store kosmiske oplevelse i foråret 1921. At disse kampe ofte har været meget svære, ja til tider næsten udsigtsløse, set fra vort syn, ved enhver af denne sags "veteraner". Kun een har aldrig haft dette syn eller denne indstilling, nemlig Martinus selv. Hvad mennesker mener om ham, og alle opfattelser gør sig jo her gældende, er ham dybest set ganske ligegyldigt. Han ved, at enhver må se ham gennem de "briller" vedkommendes udviklingstrin betinger, men betragter vi ham, som historien vil det, gennem hans åndelige skabelser, og heraf udgør KOSMOS ikke den ringeste, vil ingen kunne bestride, at midt i en verden af åndeligt virvar, af kaos, angst og usikkerhed, skabte han et blad, der i hvert eneste nummer har bragt bud om hans urokkelige indstilling på Guddommen og hans aldrig svigtende overbevisning om, at vejen for det fremskredne menneske alene går igennem dette ene, at være tolerant, forstående og tilgivende. Gennem hans mange artikler i KOSMOS tegner der sig billedet af et menneske i dette ords dybeste betydning, et menneske der, på tværs af enhver primitiv og forældet forestilling og uden frygt for eventuelle konsekvenser, viser os de urokkelige livssandheder, der engang vil komme til at danne grundlaget for en altomfattende verdenskultur.

KOSMOS er nok et lille blad, et offentligt ukendt blad, men alligevel et blad, der lever et stærkt liv. Tænker man tilstrækkeligt dybt over de konsekvenser som de sandheder, det gennem årene har bragt, vil få, bringer det – måske netop på grund af sin lidenhed – en til at tænke på hint berømte "sennepskorn", der een gang spiret, vil vokse op til "et stort træ". Tyve år kan være en lang tid i et blads historie. For KOSMOS gælder det sandsynligvis, at det kun er dette blads første spæde begyndelse –!