Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Langt de fleste mennesker kender ordet "aura" og ved, at det dækker den udstråling eller åndelige atmosfære, der ikke alene omgiver det jordiske menneske, men alle levende væsener overhovedet. De færreste derimod ved, at der bag denne aura, der hele tiden skifter karakter alt efter de stemninger, som for eks. det jordiske menneske befinder sig i, findes en endnu finere udstråling, som kun kan iagttages med kosmiske sanser. Denne finere udstråling tilkendegiver eller afslører det moralske trin, det levende væsen befinder sig på og ændrer sig derfor kun uhyre langsomt, idet det levende væsens moralske vækst ikke normalt forskyder sig mærkbart fra dag til dag.

Da jordkloden også, selvom dette lyder absurdt for et menneske, der hører det første gang, er et levende væsen, en mikroorganisme, der samlet indebærer alle de betingelser, der er forudsætningen for vort fysiske liv, på nøjagtig samme måde som vor organisme indebærer samtlige betingelser for vore organers, cellers, og endnu mindre mikrovæseners liv, har den også en både psykisk og kosmisk aura. Den kosmiske aura, der omgiver jordkloden, udtrykker således jordklodevæsenets moralske kvalitet. Denne kvalitet afspejler igen de åndelige forhold, der gør sig gældende i klodens bevidsthed, hvor det jordiske menneske er en slags "hjernecelle". Disse forhold afslører, at klodevæsenet, på samme måde som det jordiske menneske har "to sind", eet, i hvilket "magt er ret", udtrykt ved alle de "hjerneceller", der hylder diktaturets principper, og eet, i hvilket "ret er magt", udtrykt ved alle de "hjerneceller", der hylder demokratiets principper. (Se her Livets Bog, stk. 48-49).

På symbolet er de førstnævnte udtrykt ved det mørke, der omgiver det lysende kors. For få årtusinder siden var dette kors kun en svagt lysende glorie, medens det nu er nået dertil, at det afbalancerer det mørke felt. Jordkloden befinder sig således i sin kosmiske "skæbnetime", der karakteriseres ved de voldsomme kriser, der århundrede for århundrede er tiltaget, og som nu står overfor deres umiddelbare kulmination. Efter denne vil det mentale mørke eller magtmentaliteten have udspillet sin rolle, og udviklingen vil da gradvis bevirke en sammensmeltning af alle jordens stater i een samlet verdensstat på et retsgrundlag, der vil synes mange idag en eventyrlig utopi. Som et lysende "himmelskib" vil vor klode da sejle gennem rummet, og dets "passagerer" vil juble over et liv, der udelukkende manifesterer sig i form af lysende ånd, kunst og indbyrdes kærlighed.