Ældre Kosmos og Kontaktbreve

På opfordring af interesserede i Fredericia har lederen af Martinus' arbejde i Jylland, sekretær Mogens Møller, netop åbnet en studiekres i denne by, som dermed glider ind i den snart store række af byer, som vor medarbejder underviser i. Da så mange jyske byer i de sidste år under Mogens Møllers ledelse er kommet med i studiekresarbejdet, uden at dette specielt er blevet nævnt i Kosmos, ville oprettelsen af en studiekres i Fredericia heller ikke være blevet særligt bemærket, om ikke starten havde givet anledning til, at en af byens præster i embedsmæssig nidkærhed havde følt sig foranlediget til at bede den stedlige presse offentliggøre efterfølgende indlæg, som vi citerer i dets fulde udstrækning, da det i sin natur udgør et endog meget værdifuldt bidrag til den undervisning, vi beskæftiger os med:
 

Maa jeg bede Dem optage følgende i Anledning af en Artikel i Deres Blad Fredag den 1. Oktober.

Naar der bliver optaget et Stykke i Deres Avis uden Underskrift, gaar man vel sædvanligvis ud fra, at Bladet og De billiger det skrevne og staar bag det.

Men kan det virkelig være Tilfældet, at en Avis paa den ene Side lader trykke Gudstjenestetider og Anbefaling af kristelige Møder og paa den anden Side aftrykker Propaganda for noget, der lyder saa besnærende som "aandsvidenskabelig Studiekreds", men som ikke har Spor mere med Kristendom at gøre end Jehovas Vidner (d. v. s. er antikristelig)?

Det understreges kraftigt i Artiklen, at Martinus' Aandsvidenskab ikke tager Sigte paa Dannelse af nogen Sekt eller organiseret Sammenslutning. Men ethvert fornuftigt Menneske vil alene ved den Vending ane Uraad og faa sin Mistanke bekræftet ved at lægge Mærke til Udtryk som "kosmisk Analyse" o. s. v.

Ingen kan opfatte det anderledes, end at det ser ud som om Dagbladet anbefaler det – hvad vel ikke kan være rigtigt.

Vi lever dog i et kristent Land, og at De vil give Gud og Belial lige Ret til Spalterne i den Avis, De sender Byens Borgere, vil jeg dog vægre mig ved at tro.

Den gamle Definition paa Kættere lyder jo: det er saadanne, som mener at have Aanden for og uden om Guds Ord; og det passer slaaende paa det Opspind, som den omtalte Bevægelse er, med dens Opkog af gammel, indisk, hedensk Sjælevandringslære og Fantasteri for Resten.

Men maa vi ikke bede Dem undlade Propaganda for direkte kristendomsfjendske Bevægelser i Deres Blad?

4. Oktober 1948.

Til ovenstaaende skal vi kun bemærke, at vi intet som helst Kendskab har til den omtalte Studiekreds, og at den Tekstnotits, vi bragte som Henvisning til en Annonce, naturligvis ikke er Udtryk for, at Bladet som saadan stiller sig bag den af Pastoren nævnte Bevægelse.

De forstår sikkert, at det er uendelig fristende at replicere på denne samling mentale uhyrligheder, men jeg tror også, at De forstår, at jeg giver afkald derpå. Man skyder nu engang ikke spurve med kanoner. Kun fristes man til i sit hjerte at spørge om, hvilke af Martinus' bøger denne præst mon har læst, siden han er i stand til med så stor autoritet at slå det i hartkorn med Jehovas Vidner. Man har en dybtgående anelse om, at han aldrig nogen sinde har læst blot een af Martinus' bøger, og man er mere end fristet til at tro, at hans udtalelser om Martinus' arbejde ganske enkelt har rod i noget "han har hørt", hvilket vil sige, at udgangspunktet for hele hans indlæg er det, almindelige mennesker kalder sladder.

Nå, som allerede bemærket, ser jeg ingen grund til at kommentere indlæggets forskellige afsnit, de taler så rigeligt for sig selv. Kun må jeg måske i denne forbindelse minde om en af Martinus hyppigt gentaget udtalelse om, at "det uvidende menneske ved sin væremåde advarer enhver om sin manglende indsigt" – ovenstående indlæg er i den henseende næsten klassisk.

Pastor C. S. Andersen-Mølgaard har, sit høje kald til trods, ikke fundet sig for god til at karakterisere Martinus som en "Belial", hvilket udlagt vil sige "den nederdrægtige", – vi andre ved, gennem mange års dybtgående kendskab til Martinus' person og hans arbejde, at han i al sin færd er sandhedens, kærlighedens og sidst, men ikke mindst, tolerancens mest uforfærdede ridder.

– Og lad os så til slut stilfærdigt meddele, at studiekresen i Fredericia er en kendsgerning, og at den her citerede præstelige bandstråle ikke vil få blot skyggen af indflydelse på dens kommende trivsel!

Med venlig hilsen!