Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Kosmos 1944/10 side 71
<<  7:17  >>
Erik Gerner Larsson:
Aandsvidenskabelig Undervisning for Børn
(Fortsat fra Augustnummeret.)
9. Time.
Medens vi i sidste Time beskæftigede os med den Forskel, der sjæleligt set er mellem Dyr og Mennesker, saa skal vi i Dag prøve at uddybe dette Problem lidt nærmere. Vi saa sidste Gang, at det jordiske Menneske i sig har en Evne til i sin indre Verden at danne sig en "Synskopi" af alt det, som det iagttager i den ydre Verden. Paa sin Vis bestaar det jordiske Menneskes Indreverden saaledes i Virkeligheden af et vældigt Lager af Billedkopier af Ting, som det engang har set. Disse Kopier kalder man "Erindringer", og det er disse Erindringer, man bruger, naar man "tænker". At "tænke" vil altsaa i Virkeligheden blot sige, at man paa sit Ønskes Bud bringer disse Billeder frem for sit indre Syn og paany iagttager dem. I kan f. Eks. sidde i en Stol og pludselig komme til at tænke paa jeres sidste Sommerferie. Hvad sker der saa? Jo, lige paa een Gang kommer det ene dejlige Billede efter det andet frem for jeres indre Syn. I ser grønne Marker, Heste, Køer, Hav og Strand og en hel Mængde andre dejlige Ting, som for et Øjeblik "hensætter" jer til Sommerferiens dejlige Omgivelser. Men der kan ske mere endnu. Der kan pludselig ske det, at I ligesom hører Køerne brøle, hører Lærken synge eller hører Bølgernes Smaapludren, naar de brydes lige i Strandkanten. Paa den Maade opdager I, at I ikke alene har en hel Masse Synsbilleder inde i jer, men at I ogsaa har en Mængde "Lydbilleder", som I ogsaa kan kommandere frem. Men I har mere endnu. Pludselig kommer I maaske til at tænke paa alle de dejlige Jordbær, I fik, og lige med eet opdager I, at "Tænderne løber i Vand", hvad der igen fortæller jer, at I foruden Syns- og Hørebilleder ogsaa har "Smagsbilleder", som I kan mane frem. Men I har mere endnu. For hvis I rigtig lukker de ydre Øjne i og for Alvor samler jeres Tanker om Feriens dejlige Oplevelser, saa kan I ogsaa ligefrem snuse den dejlige Lugt af Stald og frisk Hø paany.
Som I ser, har I ogsaa "Lugtebilleder" opbevaret inde i Jer, og ogsaa dem kan I tvinge frem igen. Men selv med alle disse Ting er det alligevel ikke Slut paa alt det, I kan opleve, naar I sidder i en Stol og tilsyneladende slet ingen Ting oplever. I kan f. Eks. ogsaa godt "føle" det dejlige, kølige Vand mod Jeres Krop, naar I tænker paa alle de Svømmeture, I oplevede. I kan kort sagt, takket være denne Evne til Kopiskabelse indenfor alle Livets Omraader, i "Tankerne" genopleve alt det, I allerede engang før har oplevet.
Maaske vil I nu spørge, om Hunden ogsaa kan det, og jeg maa svare jer, at det kan den. Men slet ikke paa samme Maade. Hvad I oplever i klare Billeder, oplever den kun i taageagtige Billeder. Men den oplever det, og det er det vigtigste, fordi I derigennem kan lære at forstaa, at Afstanden mellem den og jer slet ikke er saa stor, som mange vil gøre den til. I er "beslægtede" med hinanden, og I har derfor Pligt til at være god imod den. Man slaar dog ikke sin lille nyfødte Bror, fordi han endnu ikke forstaar det, man selv oplever. Paa samme Maade med Dyrene. De er en Slags "Smaabrødre", vi har, og som det ikke alene er vor Pligt at være gode imod, men som det ogsaa skulde være os en Glæde at hjælpe. Dyrplageri er altid et hæsligt Vidnesbyrd om, at det Menneske, der foretager det, er et uvidende og ukærligt Menneske.
Men mon en af jer ikke har lagt Mærke til, at der mangler noget i denne min Beretning om hvordan "Tænkning" finder Sted? Er det nok, at man bare ønsker at gense eller genopleve noget, man før har oplevet? Nej, det er det ikke. At Billederne kommer frem for vort indre Øje ved vi, men kommer de af sig selv? Nej, det gør de ikke. Erindringsbillederne er "Genstande", man kan flytte rundt med, men for at kunne gøre det, maa man have "Hænder" til at gøre det med. Disse "Hænder" kan jo ikke være fysiske, thi med fysiske Hænder kan man ikke flytte "aandelige Genstande". "Hænderne" maa være aandelige, og det er de ogsaa. Naar jeg bruger Udtrykket "Hænder", er det kun for at hjælpe jer til at forstaa det, der sker, naar I ønsker at genopleve et eller andet, thi en "Flytning" kan ikke finde Sted "af sig selv" hverken i den fysiske eller den aandelige Verden.
(Fortsættes.)
  >>