Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Umærkeligt er de lange Afteners Tid begyndt, og dermed er vi igen inde i det Afsnit af Aaret, som hører Studiearbejdet til. Mandag Aften den 14. September paabegyndes den 11. Undervisningssæson i Martinus Arbejde og foran os ligger da en lang Række af Aftener, i hvilke vi igen skal fordybe os i disse skønne og ophøjede Analyser. Med Hensyn til Planen for Vinterarbejdet vil den danne en direkte Fortsættelse af foregaaende Sæsons Arbejde, idet samtlige Hold bliver bevaret i deres oprindelige Form. Planen ser saaledes ud:

Mandag Aften Kl. 20.15: Undervisning over Livets Bog III.

Tirsdag Aften Kl. 20.15: Undervisning over Livets Bog III.

Onsdag Eftermiddag Kl. 15: Undervisning over Livets Bog I og II.

Torsdag Aften Kl. 20,15: Undervisning over Livets Bog I og II.

Den eneste Forskydning, der bliver Tale om, er den, at Deltagere paa foregaaende Vinters Onsdags- og Torsdagshold, om de selv ønsker det, har Adgang til at deltage paa Mandags- og Tirsdagsholdene. Med Hensyn til nye Deltagere er Forholdet det, at Undervisningen Onsdag Eftermiddag og Torsdag Aften er tilrettelagt saaledes, at det skulde være muligt for enhver virkelig interesseret at følge med.

Foruden den her nævnte Undervisning har der gentagne Gange været fremsat Ønsket om Dannelsen af et Hold for særlig aktive Deltagere, hvilket vil sige Mennesker, der i deres daglige Liv ikke alene er indstillet paa at efterleve den Viden, de igennem Martinus Analyser bliver fortrolige med, men ogsaa i sig har et stærkt brændende Ønske om at kunne delagtiggøre andre i denne Viden. Adskillige af disse Deltagere har overfor mig fremsat Ønsket om Dannelsen af et Hold, hvor deres Viden kunde faa en skarpere Afpudsning, end Tilfældet er i den almindelige Undervisning. At intet er mig kærere end at imødekomme et saadant Ønske, er en Selvfølge, og jeg har da ogsaa længe tumlet med Planerne for en saadan Afslibning og vil derfor i den kommende Vinter gøre et Forsøg. For paa Forhaand at hindre enhver Form for Misforstaaelse, vil jeg her understrege, at der ikke i dette Tilfælde er Tale om Uddannelse af autoriserede Lærere. Da der i Forbindelse med denne Undervisning kun kan være Tale om Fredag Aften, og jeg i Forvejen har bundet mig til en Del Løfter om Foredrag i forskellige Foreninger samme Aften, vil jeg indtil videre kun kunne paatage mig en saadan Undervisning hveranden Fredag Aften. Med Hensyn til Deltagelse paa dette Hold beder jeg eventuelle interesserede sætte sig i personlig Forbindelse med mig. Prisen for Deltagelse paa de respektive Hold, bliver den samme som tidligere Aar: Kr. 5.– pr. Maaned for Enlige og Kr. 4.– pr. Maaned for Ægtepar. Adgangen til Frikort er ligeledes den samme.

For Provinsens Vedkommende venter der desværre Deltagerne en Skuffelse i Aar, idet vi, dels paa Grund af de vanskelige Rejseforhold og dels paa Grund af det stadigt voksende Arbejde paa Bureauet, ikke kan afse Mogens Munch saa meget som tidligere Aar, hvorfor vi har besluttet os til indtil videre at begrænse Undervisningen for hans Vedkommende til Byerne Aalborg, Aarhus, Odense og Roskilde. I Svendborg vil Arbejdet fortsat blive ledet af Hr. Sparekassefuldmægtig V. Gaarde, Odense. Det gør os ondt for de øvrige Byer, men det er vort Haab, at Deltagerne der vil forstaa den vanskelige Situation, i hvilken vi befinder os. Arbejdet vokser stærkt her i København. Denne stærke Vækst danner imidlertid Garantien for, at ethvert Ønske om Undervisning i Provinsen med Tiden vil blive imødekommet. Da vort eget Arbejde jo danner Forudsætningen for vore Efterfølgeres, ikke alene aandelige, men ogsaa økonomiske Tilknytning til Sagen, tror jeg, at enhver vil forstaa, at vi maa anvende vore Kræfter paa de Omraader, vi skønner mest frugtbare.

En lille Trøst i denne Sorg haaber jeg, at Korrespondanceafdelingen er. Den er nu snart et Aar gammel og har, ved sin stadige Trivsel, bevist sin Eksistensberettigelse. Igennem de nu indhøstede Erfaringer paa dette specielle Omraade er det vor Plan inden længe at foretage visse Forandringer her, Forandringer som sikkert vil gøre denne interessante Afdeling om muligt endnu mere populær.

Foruden den her nævnte Undervisning, som former sig direkte over Livets Bog, har vi indenfor Bureauet endnu en Afdeling, som ligeledes er i stadig Vækst, nemlig Esperantoafdelingen, som ledes af Fru Thora Hammarlund.

Det hænder jævnligt, at man spørger mig om, hvorfor Martinus Arbejde har taget Undervisningen i dette specielle Sprog op, og jeg vil derfor her benytte Lejligheden til en grundig Besvarelse af dette Spørgsmaal. Der ligger nemlig i selve Spørgsmaalet et skjult Ønske om at faa at vide, om vi da tror, at dette Sprog har nogen Fremtid for sig, om vi virkelig regner med det. Ligeledes dækker Spørgsmaalet over, om det ikke i Virkeligheden var bedre, naar man endelig skal ofre Tid og Penge paa at lære et Sprog at kende, da at vælge et af de i Forvejen akcepterede Hovedsprog? Til disse Spørgsmaal vil jeg gerne svare, at det ikke for os drejer sig om, hvorvidt Esperanto engang bliver det førende Verdenssprog, men derimod om den Kendsgerning, at dette Sprog allerede idag tales og skrives af Hundredtusinder over hele Verden. Med den indbyrdes nationale Jalousi, der idag hersker Landene imellem, er det klart, at ingen af de respektive nationale Sprog kan vente at blive anerkendt som eneste førende. Men selvom saa var, at man engang i en fjern Fremtid virkelig antog enten Engelsk, Tysk eller Fransk som internationalt Sprog, saa vedkommer det os langt mindre end den Kendsgerning, at der idag i Verden findes et Sprog ved Hjælp af hvilket, vi er i Stand til at komme i Kontakt med Beboere over hele Jordkloden. Denne Kendsgerning gøres saa meget desto værdifuldere ved, at man med absolut Ret kan forudsætte, at Hovedparten af de mange, der har lært sig dette Sprog, er universelt indstillet, idet de, om de havde været rent materialistisk indstillet, sandsynligvis vilde have foretrukket de rent merkantile Sprog.

Martinus Arbejde har som første Formaal at bidrage til at gøre det enkelte Menneskes Liv langt mere indholdsrigt, end Tilfældet er idag. Da et uhyre Antal Mennesker endnu i en meget lang Tid fremover vil se sig afskaaret fra at kunne berige deres Bevidsthed med Indtryk fra fremmede Lande ved Besøg paa Stedet og altsaa vil være afskaaret fra personligt Samvær med Mennesker fjernt fra deres egen Hjemstavn, er det indlysende, at dette Arbejde med Glæde gaar ind for, at dets Deltagere skal lære Esperanto, fordi de derigennem faar Lejlighed til, naar Grænserne atter aabnes, at kunne korrespondere med Mennesker i samtlige Lande Jorden over. Enhver som vil tænke alt dette igennem vil se, at der igennem Esperanto er Mulighed for at erhverve sig "Pennevenner", hvorsomhelst man selv ønsker det, saavel som der igennem dette Sprog er Mulighed for at være med til at udbrede Kendskabet til Martinus Arbejde hele Kloden over. Jeg vil her understrege noget, Martinus udtrykte i et af sine Foredrag i Kosmos Feriekoloni i Sommer, nemlig det, at den Kendsgerning, at vi før saa mange andre i Verden har lært de kosmiske Analyser at kende, forpligter os til at anvende disse Analyser i vort eget Liv. Vi har igennem disse Analyser faaet en Bevidsthedsudvidelse, en Bevidsthedsberigelse, som det er vor Pligt at lade komme andre til Gode. En Dag vil et Utal af esperantotalende Udlændinge være vore Gæster, hvorfor da nægte sig den Glæde at kunne komme i Kontakt med disse Mennesker. Lad os i denne Sag gøre Leo Tolstojs Ord til vore egne, han siger: "Det Offer, som ethvert Menneske i Verden bringer ved at anvende nogen Tid paa at studere Esperanto, er saa ringe, og Resultaterne, som man opnaar derved, saa store, at man ikke kan nægte sig selv at gøre dette Forsøg".

Da vi imidlertid ved, at mange under de nuværende Forhold kvier sig ved at skulle mere ud om Aftenen end højst nødvendigt, har vi besluttet os til at gøre det Forsøg at afholde en halv Times Esperantoundervisning før de ordinære Foredrag over Martinus Arbejde begynder. Deltagerne slaar herved to Fluer med et Smæk og erhverver sig uden større Anstrengelse Kendskab til et Sprog, der senere kan gavne dem paa utallige Omraader. Alle Oplysninger om disse Hold faas ved Henvendelse til Bureauet.