Kosmos 2002/9 side 200
Karmaloven og "syndernes forladelse"
af Egon Sørensen
Karmaloven både fryder os og skræmmer os.
Den fryder os, fordi den gør op med alle tilfældigheder og yder den enkelte fuld retfærdighed. Hvad du sår, skal du høste. Så enkelt er det.
På den anden side er den skræmmende, fordi den er så konsekvent. Det, du sender ud, kommer med usvigelig sikkerhed tilbage. Det er som at affyre et gevær. Er kuglen først sendt af sted, stopper den ikke, før den når sit mål. I karmalovens forstand er målet dig selv.
Karmalovens hensigt er at gøre os til genier i at være til glæde og velsignelse for alle levende væsener. Det kan vi kun blive, hvis vi på os selv har oplevet virkningen af ikke at være til glæde og velsignelse for andre, og det sørger karmaloven for.
Så vidt teorien. Men hvad med praksis? Den, der i krig har slået hundreder eller tusinder af mennesker ihjel, skal han så selv slås ihjel hundrede eller tusinder af gange, før "gælden" er betalt? Den pågældende person har måske for længst indset, at det ikke fører til noget godt at slå ihjel og har fuldstændig skiftet sindelag, så han nu dagligt øver sig i at være til glæde og velsignelse for sine medvæsener. Skal denne person så selv slås ihjel i endnu mange tusinder af liv, før de gode gerninger vender tilbage til personen selv?
Nej, sådan er det heldigvis ikke, siger Martinus. Når en person har lært lektien, om man så må sige, vil karmaloven nok fortsat virke, men personen vil være immun over for de negative virkninger.
Karmalovens hensigt er netop at udvikle den humane evne i menneskene og dermed gøre dem til genier i at være til glæde og velsignelse for alle levende væsener. Det er ikke karmalovens formål at hævne eller hade, men at ændre. Så når lektien er lært, er "synderne" forladt, og det er tiden til at gå videre ad vejen mod den store fødsel.
Martinus har beskrevet begrebet syndernes forladelse i symbol nr. 20 i bogen Det Evige Verdensbillede 2.
Tilbage til artikelregister
Forrige