Ældre Kosmos og Kontaktbreve

Jeg elsker naturen, og om foråret må og skal jeg ud i "det blå og grønne" for at suge til mig og sanse, se, dufte, høre og mærke, hvad der foregår derude.

I år har jeg været så heldig at have fridage og ferie fra mit arbejde, så jeg rigtig har haft mulighed for at få foråret "ind under huden".

Jeg bor i nærheden af Marselisborg skovene, og jeg holder meget af at følge bøgeskoven, fra de første små spæde lysegrønne blade begynder at folde sig ud af deres brune skal, og til skoven står i fuldt flor i al sin pragt.

Min mand forstår vist ikke helt denne min store interesse, men han accepterer, at han ikke skal regne med mig til havearbejde og deslige på denne tid af året!!

Sådan er vi mennesker så forskellige: jeg har en kollega, som sidste år i maj kom på arbejde og fortalte, at i går havde hun vasket alle sine køkkenskabe af – "gør du det i maj måned?" var min umiddelbare og forbløffede reaktion.

Hjemme hos mig er der mange hundehår på gulvet og støv på gesimserne om foråret!! Der findes også danskere, som tager på ferie sydpå i maj måned – Mig får de ikke med!!

Jeg har en veninde, som også er naturelsker. En mild regnvejrsdag i april sad vi i skovbunden og sang sange til forårets pris, og en dag senere på foråret gik vi en smuk tur langs enge, marker, blomstrende mælkebøtter og duftende frugttræer. Vi stoppede op i fælles undren over alt det smukke, der udspandt sig for vores øjne og talte om, at det er mærkeligt, at det ikke er alle, der har denne glæde.

Men prøv at se her, hvad Martinus skriver i Livets Bog 5, stk.1757:

"Men udenom denne menneskenes ufærdige sindstilstand og dette heraf fremkaldte ragnarok eller helvede lyser og funkler de skønneste naturscenerier, morgen- og aftenrøde, vidunderlige solopgange og solnedgange i sande strålende farveorgier.

Med frysende hjerter og bitterhed i sindet vandrer menneskene undertiden rundt i sommersolens varmende lys, indåndende engenes balsamiske blomsterdufte og skuer imod himlens hvide sommerskyer, medens deres kinder kærtegnes af den samme sommerdags milde vinde, uden at de ænser noget som helst af dette væld af kærtegn fra naturens side. De vandrer ved skønne, solvarme strande med hvide klitter, marehalm og herligt badeliv og ved andre strande med eksotisk trylleri, palmelunde, farvede mennesker etc., men ser i mange tilfælde slet ikke nogen af disse naturens åbenbaringer, fordi de er fuldt optaget af at fordømme, bagtale og kritisere andre væsener og ting. De har fyldt deres bevidsthed op med utilfredshed med næsten alt. De er utilfredse med solskin, de er utilfredse med regnvejr, de er utilfredse med natten, og de er utilfredse med dagen, rent bortset fra den store stab af medvæsener, de også har lyst i band. De tror, at livet er et brutalt, tilfældigt spil, og at de er uskyldige martyrer eller ofre for dette formentlige onde eller djævelske spil…."

En dag mødte jeg en mand, som kom gående frisk, frejdig og glad – han udbrød: "Hvor er det dejligt. Det her kan man ikke købe for penge!" Og hvor havde han ret.

Hvilken rigdom, vi, som kan "ænse naturens væld af kærtegn", ejer.