Kosmos 2000/11 side 254
Internet på alle sprog
I fremtiden udgør sproget ingen hindring, når man skal søge information på internettet, skriver Illustreret Videnskab nr. 6 – 2000. En international forskergruppe er i færd med at konstruere en række edb-programmer, som automatisk og helt korrekt kan oversætte alle jordens sprog. Dette indebærer nye perspektiver for det globale demokrati og internationale samarbejde. Med støtte fra FN arbejder forskerne med at konstruere dataprogrammer, som i fremtiden skal gøre det muligt for alle mennesker i verden at få materiale fra Internettet på deres eget modersmål. Lykkes projektet, vil vi kunne undgå den sproglige barriere, som hindrer mange mennesker i at få adgang til information på Internettet. Opgaven er imidlertid enorm. Selv de bedste oversættelsesprogrammer, vi har i dag, kan kun anvendes til grove oversættelser af tekster. Vil man være helt sikker på, at oversættelserne er korrekte, er det i dag nødvendigt med oversættere. I dag bruges der enorme ressourcer til oversættelses-arbejde i store samarbejdsorganisationer som FN og EU. Kan man derfor udvikle et dataprogram, vil man kunne frigive store ressourcer til vigtigere opgaver. Selv de bedste dataprogrammer har stadig store problemer med at forstå, hvad vi skriver, specielt hvis der forekommer poetiske eller upræcise udtryk. Med de nuværende programmer vil oversættelser mellem fx. FN's 185 medlemslande kræve milliarder af oversættelsesprogrammer, hvilket i praksis er helt umuligt, skriver bladet.
UNL-sproget
FN har derfor valgt at satse på en anden løsning. I stedet for at oversætte direkte fra et sprog til et andet har man valgt at konstruere et kunstigt mellemsprog, kaldet UNL ( Universal Networking Language). På denne måde behøver man kun to programmer, et, som oversætter til UNL, og et, som oversætter til originalsproget. UNL-sproget er udformet som en række logiske påstande, som er skrevet i ren tekst. Disse påstande baseres på en kæmpemæssig ordliste med hundredetusinder korrekt formulerede universelle ord. Enhver påstand beskriver på en fuldstændig utvetydig måde den information, som stod i den oprindelige tekst. På den måde kan man garantere, at oversættelsen fra UNL-koden indholdsmæssig altid er hundrede procent det samme på alle sprog, skriver Illustreret Videnskab. Det største problem for det nye sprog er selve oversættelsen fra originalsproget til UNL-koden. Det er nemlig ofte meget svært for os mennesker, helt præcis at vide, hvad der står i de tekster, vi selv skriver. Tænk blot på lovtekster, fagudtryk og poesi. Ideen er derfor at lade den, som skriver originalteksten, selv vælge, om pc'en kun skal analysere og oversætte teksten, så godt den kan, eller om den skal rådføre sig med forfatteren, hvis den finder tvetydige meninger. I praksis sker dette ved, at computeren oversætter teksten til UNL-koden og tilbage igen, samtidig med at den skrives. På den måde kan forfatteren gå direkte ind og rette evt. fejl og dårlige formuleringer. Når teksterne er forvandlet til UNL-koden, kan de lægges ud på almindelige internetsider. Der oversættes koden helt automatisk til anvenderens modersmål. Det omfattende projekt styres fra Japan og har været i gang siden 1996. Resultaterne virker meget lovende, og målsætningen er, at det skal kunne anvendes på internettet i løbet af 10 år. Allerede i 2002 forventer man at kunne anvende systemet for hovedsprogene i EU, og i 2006 regner man med at have koblet sprogene fra alle FN's 185 medlemslande til systemet. Hvis det FN støttede projekt skulle lykkes, vil fremtidens internet blive en naturlig mødeplads for alle verdens folkeslag, skriver Illustreret Videnskab.
Et internationalt verdenssprog
Ideen med et fælles sprog er ikke ny. Kunstsprog som volapyk og senere esperanto har eksisteret i lang tid, men har ikke kunnet slå igennem. Umiddelbart ville det være langt bedre, hvis alverdens lande kunne blive enige om at anerkende ét kunstsprog, fx. esperanto, som fællessprog. Fordelene er indlysende, men det er endnu ikke lykkedes at trænge igennem de nationale sprogbarrierer. Derfor er det glædeligt, hvis det lykkes for FN's forskergruppe at skabe et anvendeligt universelt mellemsprog til computeren. En slags esperanto for datamaskiner. Måske vil en evt. succes for UNL-koden blive banebryder for ideen om et fælles verdenssprog.
Martinus mener, at den fremtidige verdensstat vil få sit eget internationale sprog, og at hvert eneste barn i verden vil blive lært op i dette sprog. Han mener også, at igennem et fælles sprog vil hele verden blive til "et fælles fædreland for alle mennesker, uafhængig af nationalitet, kultur og race." Dette vil også bevirke, at alle forstår hinanden, og vil samtidig være en stor global ressourcebesparelse. Ingen nationale sprog vil blive anvendt, blandt andet pga. jalousi, bitterhed og måske også krig, mener Martinus og betoner vigtigheden af et neutralt internationalt sprog. Når dette efterhånden begynder at komme ind i alverdens skoler, vil de pågældende børn kunne tale med hinanden uafhængig af nationalitet. Martinus mener, at dette vil bidrage til en større forening af menneskene i venskab og fred og efterhånden gøre dem til et samhørigt broderfolk over hele verden(1). Det var Martinus' synspunkt, at kunstsproget esperanto vil blive et internationalt verdenssprog, og på et møde den 5. april 1965 vedtog rådet at erklære esperanto for officielt internationalt sprog for Martinus Institut og dets internationale arbejde.(2)
Eigil Kristensen
(1). Det Evige Verdensbillede 2. Symbol 26 stk.25. (2).Samarbejds-strukturen 6d.
Tilbage til forfatterregister
Forrige